Haandbog I Skovbrug

SKOVENES FORDELING. 5 tarvelig Skovgrund, især hvis Stenarten er Kalk eller Sandsten. Lndnu ringere er dog den tredje Form: den stenede Forstrand, is løse Rullesten hist og her langs vore Kyster (Højstrup, Ulfshale), dækkes af et tyndt Jordlag, der bærer en tarvelig Skovbevoksning. Medens det side Ler ligesom Bakkerne ofte liar en vid Udstræk- ningi saa at det præger et helt stort Skovkompleks, danner de s enede Strækninger uden for Bornholm som oftest kun Smaapartier i vore ældre Skove. I de nye Hedeplantager findes store Strækninger Jord, der er saa stenet, at den allerede af denne Grund naturligt 301 anvendes til Skov; men undertiden er Stenene ganske vist saa s oie, at de hindrer os i al bearbejde Jorden med Reolplov. Det magre Sand og Grus forekommer i alle Landets tovegne; selv der hvor Leret tilsyneladende er den eneste > oidart, træffer man i Skovene jævnlig Sandrevler og Grus- plettei, som da gerne bærer Naaleskov; men i anselige Dele af andet er Sand og Grus Skovenes herskende Jordbundsform, ofte forenet med et bakket Terrain. Disse Jorder kan vel mangen Gang ikke bære god Sæd, derfor er de bievne Skov ; men hvor Jorden baade mangler Kalk og Ler, vil den ej heller kunne bære god Løvskov, undtagen af Birk, hvorimod de nøj- sommere Naaletræer i Regelen vil kunne udvikle sig fyldigt Paa saadanne Steder, naar blot Fugtighedsforholdene er nogen- lunde gode. Jævnlig ser man vel, at der ved omhyggeligt Kul- turarbejde er frembragt smukke Saaninger og Plantninger af niere fordringsfulde Løvtræer, men hvis man stoler paa, at de ogsaa vil give smuk Storskov, overser man, at de midaldrende saavel som de gamle Træer forlanger mere Næring af Jorden end de unge Planter, hvorimod den lette Jord i mange Henseen- der byder en ung Kultur bedre Kaar end svære, side Lerjorder. Uden for de her beskrevne Typer paa Skovgrund findes <ler i Landets forskellige Egne Skov paa frugtbart Skørler nied svagt bø]geformet Overflade og gode Fugtighedsforhold, et oksested der saaledes er særdeles gunstigt for Skovtræerne. Disse Skove er vistnok i Regelen Levninger al' de ovenfor om- talte gamle Grænseskove og Kystskove, eller de er blevne over- holdte af Hensyn til Jagten. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede er Danmarks Skovareal vokset fra omtrent 30 til henved 50 Kvadratmil*), og der er næppe noget andet Land i Europa, hvor Nykulturer, Skovanlæg paa Jord der ikke umiddelbart forud bar Skov, ) En geografisk Kvadratmil er omtrent 10 000 (nøjagtigere 9982.0) Tdr. Land geometrisk Maal.