6
TERRAIN OG JORDBUND.
forholdsvis spiller saa stor en Rolle som hos os. Tilvæksten
er størst i Jylland, hvis Skovareal er vokset fra 9 til 26 Kvadrat-
mil, naar vi medregner alt det, der er indtaget til Skovdrift,
selv om det endnu ikke er beplantet. Men ogsaa paa Øerne
er den anselig, i hvert Fald 4—5 Kvadratmil. Allerede mellem
1780 og 1850 er der tilkultiveret betydelige skovblottede Stræk-
ninger, men ganske vist, særlig i dette Tidsrums første Halv-
del, ogsaa ryddet eller ødelagt store Strækninger af de gamle
Skove. De Arealer, der saaledes i nyere Tid er indtagne til Skov,
falder naturligt i fem Grupper af højst forskellig Størrelse.
Mindst Udstrækning har de frugtbare Agerjorder, som
man har tilkultiveret med Skov for at give Skovdistriktet eller
Fig. 3. Arrondering af en Skov. Afd. 2 er en Egebesaaning; Afd. 3, 12 og 13
Bøgekulturer, til Dels med indblandet Eg og Naaletræ; Afd. 4 og 14 er Rod-
gran, Afd. 15 dels Rødgran, dels Skovfyr og Lærk. De nye Anlæg staar paa
gammel Agermark. Den gamle Skov er for største Delen Bog.
Maalestok 1 : 20 000.
dets enkelte Dele en mere passende Form og Størrelse. Under-
tiden har vel ogsaa Hensyn til Jagten haft Betydning. Saadanne
Skovanlæg lindes især paa Øernes store Godser, men mangler
dog heller ikke i andre Dele af Landet. Fig. 3 viser, hvorledes
Formen af en lille Skov, Ørslev Kirkeskov ved Holsteinborg,
er blevet forbedret ved nye Skovanlæg i Tiden mellem 1857 og
1879*). Det er i Regelen af Naturen en fortrinlig Jordbund,
men undertiden kan den, særlig hvor den er gammel Fæstejord,
være udpint og muldfattig. Omkring Aar 1800, da Skovene
*) Jfr. A. Oppermann: Driftsplan for Holsteinborg
Skovdistrikt
(Tidsskrift
for Skovvæsen Bd. VIII) 1896, S. 74—85.