Haandbog I Skovbrug

g 7 blev udskiftede, er der indtaget fuldt saa store Arealer frugtbar Agerjord som senere; det har især været spredte Agre og Smaa- lodder, der laa helt omgivne af Skov eller skar sig ind i denne. En betydelig Udstrækning har Nykulturer paa mager Agerjord, hvis Dyrkning med Sæd og Græs man har opgivet, fordi den ikke svarede Regning. Allerede i Begyndelsen af det 19 de Aarhundrede har man indtaget anselige Strækninger af denne Art, især rundt om paa private Godser, og denne Be- vægelse fortsættes stadig, hvor der findes passende Arealer, saa- soin i Nordvestsjælland, Syd-og Vestlyn, Midtjylland; men hertil kommer, at en stor Del af vor Tids Kulturer i Hedeegne ud- føres paa gamle Agre, der har været en kortere eller længere Tid under Ploven. Disse Jorder er paa Grund af deres natur- lige magre Beskaffenhed endnu oftere end de foregaaende ud- pinte, men til Gengæld er de fri for Lyng; de Skifter, der nylig har været brakkede eller har haaret Rodfrugter, er temmelig rene, li i lor Ukrudt, og i Hedeegne er gamle Agerjorder ofte fri for Al, selv om denne Dannelse findes i den omgivende Hede. I øvrigt forholder de magre, sandede Agerjorder sig omtrent som den tilsvarende gamle Skovgrund, og ligesom denne er de ofte bak- kede, hvilket kan have bidraget til, at Agerbruget nu giver Af- kald paa dem. Undertiden er der, særlig i Vestjylland og Nord- østsjælland, tilplantet en Del Agerjord for at skaffe Læ paa Markerne, men denne Virksomhed omfatter dog i Regelen saa smaa Arealer, at de staar paa Grænsen mellem Skov og Læbælte. Af lyngklædte og græsklædte Overdrev fandtes der Innigere her i Landet en stor Mængde, og i Tiden omkring Aar 1800 blev der indtaget store samlede Arealer af denne Art til Kultur med Naaleskov. I vore Dage forekommer saadanne Overdrev kun i forholdsvis ringe Udstrækning, mest som spredte Lyngbakker, men i enkelte Egne har de endnu i nyere Tid haft en betydelig Udbredelse, saaledes paa Bornholm hvor de nu bærer Statens og Sognekommunernes store Skovanlæg i Almin- dingen, i Frederiksværkegnen hvor Staten har beplantet Asserbo Overdrev, og, om end i mindre Udstrækning, paa fynske Bakke- partier. En betydelig Del af de magre Fæstejorder, der i Løbet af det 19de Aarhundrede er indtagne til Skov, har ikke været Agerjord, men saadanne Overdrev, bevoksede med Lyng, Græs, hist og her Krat og enkelte Holme af Storskov. I Midtjyllands Skovegne lindes der mange til Dels kratbevoksede Arealer, som staar paa Grænsen mellem Overdrev og egentlig Hede. Da Overdrevsjorden ikke er udpint, kan den ofte være bedre end de tilstødende »Suiteagre«, og hvor der ikke lindes Mor og Al,