Haandbog I Skovbrug

180 BØG. er mere let, kan man vel ogsaa nøjes med Riller, (1er er 18 Tmr. brede og 12 Tmr. dybe, for hvilke 3 Kr. pr. 100 Favne er en pas- sende Betaling. Under alle Omstændigheder maa Rillen graves saa- ledes, at den er mindst lige saa bred i Bunden som foroven, og naar dette paases, vil Jorden, især leret Jord, under Gravningen ud- vide sig, saaledes at Rillens Midte kommer til at ligge højere end det omgivende Terrain. Det afhænger af Jordbundens Beskaffenhed, om man skal bruge Spade og derved vende op og ned paa Lagene, eller man skal lade disse beholde deres Plads, idet man bearbejder Jorden med Hakke. Den Spade, man anvender i Skoven, bør være bygget anderledes end vore almindelige Havespader, der er indrettede til Brug i forud bearbejdet Jord. Fig. 67 viser en god Rillespade, med hvilken man i eet Spademaal kan grave 15—16 Tmr. dybt. Fig. 68 frem- stiller en noget lettere Skovspade (kon- strueret af Fabrikant Uldall, Th. Mar- strands Eftf. efter Anvisning af P. Wegge), der ikke gaar fuldt saa dybt, men hvor- med til Gengæld arbejdes noget hurtigere, fordi det spidse Blad lettere end en al- mindelig Spade trænger ned i Skovjorden, der ofte er bunden sammen af Græsfilt og Trærødder, ligesom Redskabets Til- nærmelse til Skovlfonnen letter Arbejdet med at løfte Jordmassen. Sammenlignende Forsøg, udførte paa Bregentved, gav det Resultat, at en Mand kunde grave 100 Fv. godt 15 Tmr. dybe Riller med den førstnævnte Spade i 273/4 Time, medens han med den paa Fig. 68 fremstillede Spade brugte 22 Timer, men kun naaede en Dybde af 13 Tmr. Fig. 67. Rillespade. Bladet 7*/< Tm. bredt, 17 Tmr. langt; hele Spadens Længde 50 Tmr. ; Vægt 7 Pund. Pris 4 Kr. Maalestok 1 : 20. J. M. Buch har konstrueret en dob- belt Forplov med leddet Aas, og dette Redskab kan pløje en 4 Tmr. dyb, 18 Tmr. bred Fure, hvis Bund atter kan bearbejdes med Spade, Hakke eller Tre- tandsharve. Ved Udsaaningen maa der tages Hensyn til Frøets God- hed, saaledes at man saar desto tættere, jo lavere Spiringsprocent det har. Paa den besaaede Del af Arealet bør Planterne mindst staa lige saa tæt som i en vellykket Selvsaaning, og da For- holdene ofte er vanskeligst, der hvor kunstig Saaning anvendes, maa man helst tilstræbe at faa en Plante paa hver fire Kvadrat- tommer (36 pr. Fod) af det besaaede Areal, og hvor dette kun udgør en lille Brøkdel af den hele Flade, bør de maaske staa endnu tættere, især hvis Jorden er svær og sid, thi her spirer vistnok, som foran nævnt, forholdsvis faa Frø, og her er det særlig vigtigt at opnaa en stor Plantetæthed.