Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KUNSTIG SAANING.
179
et Gulv af kold, sandet Jord, og det maa paa ingen Maade være
et Loft over opvarmede Værelser; stærk Træk kan ligeledes gøre
Skade. Det bedste Opbevaringssted for Bog som for Agern er
den nedenfor (Kap. 6) beskrevne Agernhytte. I Vinterens Løb bør
man af og til røre Frøet med en Rive, men en alt for ivrig og
hyppig Omrøren vil, hvor Luftens Indhold af Fugtighed er ringe,
føre til, at Udtørringen bliver for stærk. Frøet maa hverken mugne
eller tabe sin brune, kraftige Farve, det maa ikke blive gult og
indtørret, saa at Kernen skrumper ind. I mildt og fugtigt Vejr
bør man røre et nogenlunde stort Parti Bog hver anden eller tredje
Dag, men i klart, tørt Frostvejr nøjes man med een Gang om Ugen
at omstikke Dyngen, hvis Højde uden Skade kan være en Fod.
Dersom en Dynge Bog er bleven for tør, maa man vande den og
dernæst stadig gennemarbejde den med Skovl, indtil de enkelte Bog
atter udvendig er tørre, hvorefter Dyngen vedblivende maa røres
mindst een Gang om Dagen.
Saaning om Efteraaret maa helst udføres kort efter Ind-
samlingen ; velmoden Olden kan man endogsaa undlade at rense
og saa den blandet med Muld og Frugtskaale. Man kan imid-
lertid ogsaa udføre Saaningen senere, naar blot Jorden er frost-
fri. Hvor man vælger at saa om Foraaret, bør Arbejdet ofte
udføres tidligt, inden den klare, tørre Tid i April—Maj, hvorved
man opnaar en højere Spiringsprocent og en længere Voksetid,
end hvis Saaningen udføres i Maj Maaned; men paa den anden
Side er det kun den sildige Saaning, der paa udsatte Steder
kan sikre Opvæksten mod Nattefrost. Hvor denne Fare er
særlig stor, vil det ikke være uoverkommeligt at dække Saa-
ningen med Ris.
Hvad enten man saar paa den ene eller den anden Tid,
bør Jorden bearbejdes om Efteraaret, saa at den kan blive
skørnet i Vinterens Løb. Ofte anvender vi harvede eller hakkede
Striber saaledes som ved Selvsaaning, men undertiden er det
nødvendigt at bearbejde Jorden dybere, f. Eks. hvor vi vil gen-
nembryde et Lag af højtliggende Leral eller Humusal, og hvor
Arbejdet er særdeles vanskeligt, maa vi nøjes med at grave
Kvadrater, eller brudte Riller hvis Længde f. Eks. er 3 Fod,
hvorefter følger et lige saa langt ubearbejdet Stykke.
En særdeles grundig Jordbehandling opnaar man ved at grave
2 Fod brede, 14—16 Tmr. dybe Riller, med 2 Fod brede mellem-
liggende Bulke der dækkes med den afskrællede omvendte Græstørv
iJ’a Rillerne. Naar man anlægger de fornødne Vejspor, saaledes som
nedenfor ved Veje skal omtales, samt undgaar at grave tæt ind til
Sten, Stubbe og Træer, vil der, efter omfattende Erfaringer fra Bre-
gentved, gaa 1500—1600 Favne Rille paa en Td. Land, og da en
flink Arbejder kan grave c. 40 Favne om Dagen, vil han ved en
Betaling af 5 Kr. pr. 100 Favne kunne tjene en Dagløn af 2 Kr.
Jordarbejdet koster altsaa 75—80 Kr. pr. Td. Land. Hvor Jorden
12*