ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
KUNSTIG SAANING. 179 et Gulv af kold, sandet Jord, og det maa paa ingen Maade være et Loft over opvarmede Værelser; stærk Træk kan ligeledes gøre Skade. Det bedste Opbevaringssted for Bog som for Agern er den nedenfor (Kap. 6) beskrevne Agernhytte. I Vinterens Løb bør man af og til røre Frøet med en Rive, men en alt for ivrig og hyppig Omrøren vil, hvor Luftens Indhold af Fugtighed er ringe, føre til, at Udtørringen bliver for stærk. Frøet maa hverken mugne eller tabe sin brune, kraftige Farve, det maa ikke blive gult og indtørret, saa at Kernen skrumper ind. I mildt og fugtigt Vejr bør man røre et nogenlunde stort Parti Bog hver anden eller tredje Dag, men i klart, tørt Frostvejr nøjes man med een Gang om Ugen at omstikke Dyngen, hvis Højde uden Skade kan være en Fod. Dersom en Dynge Bog er bleven for tør, maa man vande den og dernæst stadig gennemarbejde den med Skovl, indtil de enkelte Bog atter udvendig er tørre, hvorefter Dyngen vedblivende maa røres mindst een Gang om Dagen. Saaning om Efteraaret maa helst udføres kort efter Ind- samlingen ; velmoden Olden kan man endogsaa undlade at rense og saa den blandet med Muld og Frugtskaale. Man kan imid- lertid ogsaa udføre Saaningen senere, naar blot Jorden er frost- fri. Hvor man vælger at saa om Foraaret, bør Arbejdet ofte udføres tidligt, inden den klare, tørre Tid i April—Maj, hvorved man opnaar en højere Spiringsprocent og en længere Voksetid, end hvis Saaningen udføres i Maj Maaned; men paa den anden Side er det kun den sildige Saaning, der paa udsatte Steder kan sikre Opvæksten mod Nattefrost. Hvor denne Fare er særlig stor, vil det ikke være uoverkommeligt at dække Saa- ningen med Ris. Hvad enten man saar paa den ene eller den anden Tid, bør Jorden bearbejdes om Efteraaret, saa at den kan blive skørnet i Vinterens Løb. Ofte anvender vi harvede eller hakkede Striber saaledes som ved Selvsaaning, men undertiden er det nødvendigt at bearbejde Jorden dybere, f. Eks. hvor vi vil gen- nembryde et Lag af højtliggende Leral eller Humusal, og hvor Arbejdet er særdeles vanskeligt, maa vi nøjes med at grave Kvadrater, eller brudte Riller hvis Længde f. Eks. er 3 Fod, hvorefter følger et lige saa langt ubearbejdet Stykke. En særdeles grundig Jordbehandling opnaar man ved at grave 2 Fod brede, 14—16 Tmr. dybe Riller, med 2 Fod brede mellem- liggende Bulke der dækkes med den afskrællede omvendte Græstørv iJ’a Rillerne. Naar man anlægger de fornødne Vejspor, saaledes som nedenfor ved Veje skal omtales, samt undgaar at grave tæt ind til Sten, Stubbe og Træer, vil der, efter omfattende Erfaringer fra Bre- gentved, gaa 1500—1600 Favne Rille paa en Td. Land, og da en flink Arbejder kan grave c. 40 Favne om Dagen, vil han ved en Betaling af 5 Kr. pr. 100 Favne kunne tjene en Dagløn af 2 Kr. Jordarbejdet koster altsaa 75—80 Kr. pr. Td. Land. Hvor Jorden 12*