Haandbog I Skovbrug

178 BØG. høj og vil kunne reduceres kendeligt, efterhaanden som vi lærer Befolkningen at samle paa rette Maade og at drive Indsamlingen i det store. I Stedet for at pille hver enkelt Kerne op fra Jorden bør man feje denne ren lige inden Oldenfald og dernæst, efterhaanden som Frøet falder, feje det sammen i tørt Vejr; Rensningen udføres da om Aftenen og paa Regnvejrsdage; naar man straks har anvendt en stiv Riskost, vil Urenhederne imidlertid mere bestaa af nedblæste Kviste og Frugtskaale end af egentlig Jord. Endnu renere Frø faar man ved at feje sammen paa faste Veje og Spadseregange. I klart og stille Vejr kan man ogsaa ved at banke paa Træernes Grene ryste anselige Mængder Olden ned paa udbredte Stykker Lærred. Ved Fejning kan renset Frø leveres for 5 Kr. pr. Tønde, hvilket stemmer godt med en Angivelse af Ihrig (se S. 148), hvorefter 7 Mennesker paa to Dage samlede 5®/4 Td. Bog; ved at banke paa Træerne skal man kunne høste endnu billigere. Rensningen udføres med Saald og paa Rensemaskine eller blot med Fingrene. Naar Arbejdet er endt, maa Løv og Muld atter spredes til Værn for den blottede Jord. Ved Valg af Frøtræer bør man saa vidt muligt tage Hensyn til deres Egenskaber (jfr. S. 117—27), saaledes at ethvert Parti Bog i det mindste kommer til at indeholde en Del Kerner fra gode Modertræer. Den Olden, der falder i de første Dage, vil sæd- vanlig være gold og bør ikke opsamles. Den indsamlede Olden, der som oftest er meget fugtig, maa henlægges i tynde Lag af nogle faa Tommers Tykkelse paa et tørt og luftigt Sted, hvor man flittig rører den, indtil de enkelte Frø er udvendig tørre, hvilket sædvanlig varer 3—4 Uger; de falder da let og raslende for Skovlen, uden at klumpe sig sam- men. Samtidig gennemgaar de en Eftermodning, der vistnok gradvis nedstemmer Aandedrættet og forøger deres Holdbarhed, hvad enten de skal overvintre i Jorden eller i et Oplagsrum. Hvis man straks hober Frøet sammen, vil det dels kvæles af den ved Aandedrættet udviklede Kulsyre, dels »tage Varme« og spire eller blive fordærvet*). Hvor Frøet ikke er stærkt udsat for at raadne i Jorden, og hvor Faren for Nattefrost kun er ringe, vil man ofte foretrække Efteraarssaaning, og denne kan være en Nødvendighed, hvor man mangler et passende Opbe- varingssted for Frøet. Gennemgaaende vil dog Foraarssaaning blive mest anvendt, og i hvert Fald opbevarer man en Del Bog til Eftersaaning i Skoven saavel som til Brug i Planteskolerne. Til Oplagssted for den eftermodnede Olden vælger man et luftigt, køligt, men nogenlunde frostfrit Rum, der hverken maa være fugtigt eller alt for tørt; altsaa maa det hellere have Straatag end Tegltag eller Skifertag, hellere Lergulv end Bræddegulv, men helst *) Jfr. R. Hartig: Lehrb. d. Anatomie und Physiologie, 1891, S. 242. W. Johannsen i Videnskabernes Selsk. Skr. 6 te Række, 8 de Bd. 5 te Hæfte.