Haandbog I Skovbrug

KUNSTIG SAANING. 177 saaning, men hvor Bevoksningen bestaar af andre Træarter end Bøg, eller hvor denne vel hersker, men ikke bærer tilstrækkelige Mængder Olden. Fra denne Hovedregel gives der dog flere Undtagelser. Hvor Bevoksningen udelukkende eller i Hovedsagen bestaar af Rød- gran, er det meget voveligt at anvende Saaning, da Stormen let kan vælte og knække Overstanderne, inden den unge Opvækst formaar at undvære en Skærm. Paa den anden Side vil en tæt Kratskov med stor Evne til at give Rodskud kunne trykke Bøgene for stærkt, selv om man ved Kulturens Udførelse an- vender en omfattende Rydning. Endelig vil Saaning paa skov- blottet Grund, f. Eks. Agermark altid være et Vovestykke, som vel kan lykkes, men som tiere mislykkes. I en kunstig Saaning kan man ikke uden overvældende Bekostning frembringe en saadan Planterigdom som i Selvsaa- ningen. Man maa derfor, i hvert Fald paa de svære Jorder, indskrænke Udsavningen til omhyggeligt bearbejdede Striber eller Riller, i hvilke vi da kan opnaa den for Bøgens Trivsel nød- vendige Tæthed af Opvæksten, medens de mellemliggende Bulke giver os Lejlighed til at skørne Jorden ved Bearbejdning. Dette sidste Arbejde kan bortfalde, hvor Bunden er mere let og mild, i Stand til at bevare sin Skørhed; og paa magre, tørre Vokse- steder vil en simpel Stiksaaning som den ovenfor omtalte vist- nok kunne give gode Resultater, thi den Procent af Frøet, der spirer, er rimeligvis større i den lette Jord end i svære, side og stive Lerjorder. Paa den anden Side kan vi ofte ved at anvende Foraarssaaning og omhyggelig Dækning af Frøet sikre os en større Spiringsprocent end i Selvsaaningerne, ligesom vi kan vove os ud paa Steder, der om Efteraaret og Vinteren er saa fugtige, at Selvsaaning næppe vil lykkes; ogsaa mod Nattefrost er Kimplanter af den foraarssaaede Bog forholdsvis godt sikrede, idet denne spirer senere frem end den, der er saaet om Efter- aaret. Vi kan saaledes lade den kunstige Saaning fortsætte Selvsaaningeri et Stykke ud paa vanskelige Dele af Kulturfladen, om end vi ofte snart vil naa den Grænse, hvor vi maa gaa over til at plante Bøg eller at dyrke andre Træarter. I saadanne Aar, hvor der kun lindes temmelig ringe Mæng- der Olden, eller hvor den kun forekommer paa Træer og Be- voksninger der skal overholdes, vil en gennemført Indsamling kunne skaffe os saa store Mængder Frø, at vi ikke blot kan lorsyne Planteskolerne, men ogsaa kan tilsaa anselige Arealer i Skoven. I et middelgodt Oldenaar betales Indsamlingen med 1—2 Kr. pr. Skæppe renset Bog; denne Pris er imidlertid meget 12