Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KUNSTIG SAANING.
177
saaning, men hvor Bevoksningen bestaar af andre Træarter end
Bøg, eller hvor denne vel hersker, men ikke bærer tilstrækkelige
Mængder Olden.
Fra denne Hovedregel gives der dog flere Undtagelser. Hvor
Bevoksningen udelukkende eller i Hovedsagen bestaar af Rød-
gran, er det meget voveligt at anvende Saaning, da Stormen let
kan vælte og knække Overstanderne, inden den unge Opvækst
formaar at undvære en Skærm. Paa den anden Side vil en
tæt Kratskov med stor Evne til at give Rodskud kunne trykke
Bøgene for stærkt, selv om man ved Kulturens Udførelse an-
vender en omfattende Rydning. Endelig vil Saaning paa skov-
blottet Grund, f. Eks. Agermark altid være et Vovestykke, som
vel kan lykkes, men som tiere mislykkes.
I en kunstig Saaning kan man ikke uden overvældende
Bekostning frembringe en saadan Planterigdom som i Selvsaa-
ningen. Man maa derfor, i hvert Fald paa de svære Jorder,
indskrænke Udsavningen til omhyggeligt bearbejdede Striber eller
Riller, i hvilke vi da kan opnaa den for Bøgens Trivsel nød-
vendige Tæthed af Opvæksten, medens de mellemliggende Bulke
giver os Lejlighed til at skørne Jorden ved Bearbejdning. Dette
sidste Arbejde kan bortfalde, hvor Bunden er mere let og mild,
i Stand til at bevare sin Skørhed; og paa magre, tørre Vokse-
steder vil en simpel Stiksaaning som den ovenfor omtalte vist-
nok kunne give gode Resultater, thi den Procent af Frøet, der
spirer, er rimeligvis større i den lette Jord end i svære, side og
stive Lerjorder. Paa den anden Side kan vi ofte ved at anvende
Foraarssaaning og omhyggelig Dækning af Frøet sikre os en
større Spiringsprocent end i Selvsaaningerne, ligesom vi kan
vove os ud paa Steder, der om Efteraaret og Vinteren er saa
fugtige, at Selvsaaning næppe vil lykkes; ogsaa mod Nattefrost
er Kimplanter af den foraarssaaede Bog forholdsvis godt sikrede,
idet denne spirer senere frem end den, der er saaet om Efter-
aaret. Vi kan saaledes lade den kunstige Saaning fortsætte
Selvsaaningeri et Stykke ud paa vanskelige Dele af Kulturfladen,
om end vi ofte snart vil naa den Grænse, hvor vi maa gaa
over til at plante Bøg eller at dyrke andre Træarter.
I saadanne Aar, hvor der kun lindes temmelig ringe Mæng-
der Olden, eller hvor den kun forekommer paa Træer og Be-
voksninger der skal overholdes, vil en gennemført Indsamling
kunne skaffe os saa store Mængder Frø, at vi ikke blot kan
lorsyne Planteskolerne, men ogsaa kan tilsaa anselige Arealer i
Skoven. I et middelgodt Oldenaar betales Indsamlingen med
1—2 Kr. pr. Skæppe renset Bog; denne Pris er imidlertid meget
12