Haandbog I Skovbrug

184 BØG. og Længden af den grenefri Stamme er kun nogle faa Alen, nemlig den Højde hvortil Vildt og Kreaturer har kunnet naa. Fremdeles vil vi anvende Plantning paa saadanne Dele af det til Bøg bestemte Areal, der er stærkt udsatte for Nattefrost, og vi kan hertil maaske endog udsøge Planter, der er særlig mod- standsdygtige (jfr. S. 12(5). Endelig faar Plantningen stor Be- tydning paa de stive, lerede, flade og side Jorder, for saa vidt disse overhovedet skal anvendes til Bøg. Først maa dog et saadant Areal afgraves, og dette Arbejde maa udføres efter en samlet Plan, saaledes at de mindre Grøfter slutter sig til de større, hvis Beliggenhed, Dybde og Fald først maa være ordnet. En stor og omfattende Afvanding bør man dog lige saa lidt foretage her som ved Selvsaaningen, og hvor (1er ikke trænges til en Forøgelse af Vandets Hastighed i Hovedløbene, bør disses gamle naturlige Form ofte bevares; Bugterne gør langt mindre Skade i Skovbrug end i Landbrug, hvor den hæslige »Vand- løbsregulering« vel ofte, om end langtfra altid, har bragt øko- nomiske Fordele. Skovdistriktet bør besidde et særligt Kort over Vandløb og Ho- vedgrøfter, med Angivelse af Faldets Retning og Styrke; ofte vil man kunne anvende en Kopi af Generalstabens Maalebordsblade, især hvis disse indeholder Højdekurver, og paa Kortet kan tillige indlægges Distriktets Vejnet. Enhver Hovedledning bør nivelleres*) omhygge- ligt, og ved Anvendelsen af Sigtetavler (Mirer) sikrer man et jævnt Fald mellem de ved Nivelleringen fundne Punkter af Hovedlednin- gerne saavel som paa de mindre Grøfter. Fig. 71 viser et Sæt Mirer, to enkelte og en dobbelt, hvis Stør- relse er afpasset saaledes, at Linien ab bliver parallel med AB. Fig. 72 viser Mirernes Anvendelse; man ønsker at kende Udgrav- ningsdybden ved ni, midt imellem Punkterne 2 og 3 hvor den er henholdsvis h2 og h3, idet vi gaar ud fra, at Faldet skal være jævnt. Man opstiller den dobbelte Mire ved 3, den ene enkelte ved 2 og lader Medhjælperen hæve eller sænke den anden ved ni, indtil Sigte- linien over de to enkelte Mirer træffer Midtlinien i den dobbelte Mires Plade. Udgravningsdybden under den nederste Ende af Miren ved m er nu ht = (h.> -f* h3) : 2. Hovedgrøften vil sædvanlig gaa igennem de laveste Punkter af Terrainet, hvor dette er bølgeformet, men i Retning af det stærkeste Fald hvor Afgravningen omfatter en større, jævnt hældende Flade. Faldet maa være stærkt, naar man skal undgaa, at Kviste og Blade stopper Løbet. I en Grøft, hvis Fald inde i Bøgeskoven er under 1 : 600, vil der meget let komme til at staa Vand, og et Fald af 1 : 300 er ingenlunde for stærkt; under 1 : 1200 maa det ikke være. Hvor et stærkere Fald undtagelsesvis kan fremkalde Ud- *) Om Nivellering og Grøftegravning i Almindelighed se H. V. Nyholm: Land maaling og Nivellering, 1898.