Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTNING.
185
skæring, vil man let kunne hemme Vandets Bevægelse ved Anbringel-
sen af en Vandhæk eller en simpel Række nedrammede Pæle. Faldet
maa hellere tiltage fra Grøftens Udspring til dens Munding end om-
vendt, men det er ikke altid let at tilfredsstille denne Fordring.
Kun undtagelsesvis behøver man at ændre Grøftens Retning af Frygt
for at Faldet skal blive for stærkt.
Hovedgrøfternes Bund maa ligge kendelig (c. 4 Tnir.) dybere
end Bunden af de tilstødende Smaagrøfter. Vinkelen mellem de lo
sammenløbende Vandstrømme bør være spids eller ret, hvilket i
bølgeformet Terrain ofte medfører, at Smaagrøfterne følger Terrainets
stærkeste Fald ; en Afstand af 30—
50 Fod mellem Smaagrøfterne vil
her i Regelen være passende. Hvor
Grøften skal opfange frembrydende
Kildevand, lader man den følge
Terrainets Horisontalkurver, saa-
ledes at den ikke faar noget kende-
ligt Fald, og leder Vandmassen bort
gennem en Grøft vinkelret paa den
første.
Fig. 71. Mirer. Efter Brønsted.
Hovedgrøften graves straks
i fuld Dybde med Bundens
Bredde, sædvanlig l1/^—2 Fod, og først naar dette er gjort, gaar
man paa hvert enkelt Sted saa langt ind til Siden, at Skraaningen
alt efter Jordens Beskaffenhed faar et Anlæg af 1, P/4 eller 11/2,
idet man vogter sig for at løsne den Jord, der skal lades urørt.
Arbejdet begyndes forneden, ved Grøftens Udløb. Meget dybe Led-
ninger, der dog kun sjældent forekommer i Bøgeskoven, graves i to
Skifter. Skraaninger, der viser en stærk Tilbøjelighed til at skride
ud, kan man binde ved at beplante dem med Buske, ved at besaa
dem med Græs eller ved at
ramme to Rækker Pæle ned i
Randen af Grøftens Bund ; Busk-
vækster paa Grøfteskraaninger-
ne vil dog ofte vanskeliggøre
Oprensningen. Smaagrøfterne
graves efter Snor, saaledes at
man straks giver dem den fulde
Bredde foroven og afstikker
Græstørven, idet Spaden følger
Snoren ; Tørven fjernes dernæst,
hvis Jorden er fast, ved et Stik
inde fra Grøftearealet, medens
det i løs Jord kan føres udefra indefter. Man graver et Spademaal
dybt, idet man vogter sig vel for at komme for langt ud til Siderne,
skovler op og pudser Skraaningerne af; to Spademaal vil ofte give
Grøften tilstrækkelig Dybde; naar denne er mindst 2 Fod og Bund-
bredden 14 Tmr., vil en Bredde af 4—4x/2 Fod foroven i fast Jord
være tilstrækkelig, thi Skovtræernes Rødder binder Jorden sammen,
SEja at den sjældent skrider ud, selv om Anlæget er mindre end 1.
Til Slutning giver man Grøftens Sider og Bund en sidste Afpudsning
°g Opskovlning.
Ved Gravning af Grøften saavel som ved den senere Oprensning