ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
PLANTNING. 185 skæring, vil man let kunne hemme Vandets Bevægelse ved Anbringel- sen af en Vandhæk eller en simpel Række nedrammede Pæle. Faldet maa hellere tiltage fra Grøftens Udspring til dens Munding end om- vendt, men det er ikke altid let at tilfredsstille denne Fordring. Kun undtagelsesvis behøver man at ændre Grøftens Retning af Frygt for at Faldet skal blive for stærkt. Hovedgrøfternes Bund maa ligge kendelig (c. 4 Tnir.) dybere end Bunden af de tilstødende Smaagrøfter. Vinkelen mellem de lo sammenløbende Vandstrømme bør være spids eller ret, hvilket i bølgeformet Terrain ofte medfører, at Smaagrøfterne følger Terrainets stærkeste Fald ; en Afstand af 30— 50 Fod mellem Smaagrøfterne vil her i Regelen være passende. Hvor Grøften skal opfange frembrydende Kildevand, lader man den følge Terrainets Horisontalkurver, saa- ledes at den ikke faar noget kende- ligt Fald, og leder Vandmassen bort gennem en Grøft vinkelret paa den første. Fig. 71. Mirer. Efter Brønsted. Hovedgrøften graves straks i fuld Dybde med Bundens Bredde, sædvanlig l1/^—2 Fod, og først naar dette er gjort, gaar man paa hvert enkelt Sted saa langt ind til Siden, at Skraaningen alt efter Jordens Beskaffenhed faar et Anlæg af 1, P/4 eller 11/2, idet man vogter sig for at løsne den Jord, der skal lades urørt. Arbejdet begyndes forneden, ved Grøftens Udløb. Meget dybe Led- ninger, der dog kun sjældent forekommer i Bøgeskoven, graves i to Skifter. Skraaninger, der viser en stærk Tilbøjelighed til at skride ud, kan man binde ved at beplante dem med Buske, ved at besaa dem med Græs eller ved at ramme to Rækker Pæle ned i Randen af Grøftens Bund ; Busk- vækster paa Grøfteskraaninger- ne vil dog ofte vanskeliggøre Oprensningen. Smaagrøfterne graves efter Snor, saaledes at man straks giver dem den fulde Bredde foroven og afstikker Græstørven, idet Spaden følger Snoren ; Tørven fjernes dernæst, hvis Jorden er fast, ved et Stik inde fra Grøftearealet, medens det i løs Jord kan føres udefra indefter. Man graver et Spademaal dybt, idet man vogter sig vel for at komme for langt ud til Siderne, skovler op og pudser Skraaningerne af; to Spademaal vil ofte give Grøften tilstrækkelig Dybde; naar denne er mindst 2 Fod og Bund- bredden 14 Tmr., vil en Bredde af 4—4x/2 Fod foroven i fast Jord være tilstrækkelig, thi Skovtræernes Rødder binder Jorden sammen, SEja at den sjældent skrider ud, selv om Anlæget er mindre end 1. Til Slutning giver man Grøftens Sider og Bund en sidste Afpudsning °g Opskovlning. Ved Gravning af Grøften saavel som ved den senere Oprensning