ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
bør Jorden spredes over det tilstødende Terrain, saaledes at den ikke findes nærmere Grøfteranden end 2 Fod og er fordelt til hver Side i en Bredde der er dobbelt saa stor som Grøftens foroven. Denne Spredning fremmer Foryngelsen, letter Grøftens Vedligehol- delse og befordrer Overfladevandets Afløb. Ved Grøftegravning an- vender man hensigtsmæssigt Skovspaden (Fig. 68). Naar Grøftens Tværsnitsareal er t Kvadratfod, vil (8 + t)2 : 8 Øre pr. løbende Favn paa middellet Jord give en jævnt Hink Arbejder en Dagsfortjeneste af c. 150 Øre. Betalingen bliver for Tværsnit t = 4 6 8 12 16 20 24 28 Fod 18 241/s 32 50 72 98 128 162 Øre. Hvor den gamle Skov bestaar af Skyggetræer, maa den in- den Plantningens Udførelse stilles noget stærkere lyst end ved Selvsaaning, og dette gælder især, hvor der anvendes om- priklede Planter. Derimod maa man vogte sig for at føre de følgende Lysnings hugster særlig stærkt; den plantede Be- voksning vil som Følge af sit i Regelen mindre Plantetal være mere udsat for at lide af Græsvækst og Nattefrost end de tætte Saaninger. Ved Lysstilling i gammel Bøgeskov kan man ofte overholde en Del af Skærmen forholdsvis længe, uden at Opvæksten lider derved, idet man med en indbyrdes Afstand af 100 Alen bevarer alle Træ- erne paa en Stribe af 10 Alens Bredde. Disse Skyggestriber vil bedst imødegaa Frostfaren, naar de har Retning omtrent fra Nord til Syd; giver man dem derimod Retning fra Øst til Vest, vil de især virke gavnligt ved at skærme Kulturen i Dagens varmeste Timer mod Solens direkte Paavirkning; Retningen Nordvest—Sydøst vil (jfr. S. 63) i Regelen forene begge Fordele. Man kan imidlertid ikke give nogen almengyldig Regel for, hvilken Retning Skyggestriberne bør have, thi dette vil afhænge af Afdelingens Form og Beliggenhed; de bør lægges saaledes, at de mellemliggende Bælter faar den bedst mulige Form, faar den mindst mulige Forskel paa Længde og Bredde; Striberne bør altsaa helst have en saadan Retning, at denne kommer til at staa vinkelret paa den Linie, der betegner Afdelingens længste Udstrækning; er f. Eks. en Afdeling 660 Alen X 330 Alen, vil man foretrække at danne 6 Bælter paa 100 X 330 Alen fremfor 3 Bælter paa 100 x 660 Alen. Men dernæst faar Afdelingens Beliggenhed i Forhold til andre Be- voksninger Betydning for Skyggestribernes Retning: om den har en eller flere Sider, som møder Skovens Udkant eller ubevoksede Are- aler inde i Skoven. Man vil nemlig helst lægge en Skyggestribe langs Udkanten eller den ubevoksede Plads, og hvis Afdelingen paa to Sider ikke støder op til anden Bevoksning, da bevares en Bræmme gammel Skov langs de ubeskyttede Sider, og de øvrige Skyggestriber lægges da parallelt med den mod Udkanten anlagte Stribe eller i sidste Tilfælde med den ene af Randstriberne. Lysstillingen imellem Skyggestriberne kommer til at rette sig noget efter disses Retning ; gaar de fra Øst til Vest, vil man især overholde Overstandere til