Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bør Jorden spredes over det tilstødende Terrain, saaledes at den
ikke findes nærmere Grøfteranden end 2 Fod og er fordelt til hver
Side i en Bredde der er dobbelt saa stor som Grøftens foroven.
Denne Spredning fremmer Foryngelsen, letter Grøftens Vedligehol-
delse og befordrer Overfladevandets Afløb. Ved Grøftegravning an-
vender man hensigtsmæssigt Skovspaden (Fig. 68). Naar Grøftens
Tværsnitsareal er t Kvadratfod, vil (8 + t)2 : 8 Øre pr. løbende Favn
paa middellet Jord give en jævnt Hink Arbejder en Dagsfortjeneste
af c. 150 Øre. Betalingen bliver for Tværsnit
t = 4 6 8 12 16 20 24 28 Fod
18 241/s 32 50 72 98 128 162 Øre.
Hvor den gamle Skov bestaar af Skyggetræer, maa den in-
den Plantningens Udførelse stilles noget stærkere lyst end ved
Selvsaaning, og dette gælder især, hvor der anvendes om-
priklede Planter. Derimod maa man vogte sig for at føre de
følgende Lysnings hugster særlig stærkt; den plantede Be-
voksning vil som Følge af sit i Regelen mindre Plantetal være
mere udsat for at lide af Græsvækst og Nattefrost end de tætte
Saaninger.
Ved Lysstilling i gammel Bøgeskov kan man ofte overholde en
Del af Skærmen forholdsvis længe, uden at Opvæksten lider derved,
idet man med en indbyrdes Afstand af 100 Alen bevarer alle Træ-
erne paa en Stribe af 10 Alens Bredde. Disse Skyggestriber vil bedst
imødegaa Frostfaren, naar de har Retning omtrent fra Nord til Syd;
giver man dem derimod Retning fra Øst til Vest, vil de især virke
gavnligt ved at skærme Kulturen i Dagens varmeste Timer mod
Solens direkte Paavirkning; Retningen Nordvest—Sydøst vil (jfr. S.
63) i Regelen forene begge Fordele.
Man kan imidlertid ikke give nogen almengyldig Regel for,
hvilken Retning Skyggestriberne bør have, thi dette vil afhænge af
Afdelingens Form og Beliggenhed; de bør lægges saaledes, at de
mellemliggende Bælter faar den bedst mulige Form, faar den mindst
mulige Forskel paa Længde og Bredde; Striberne bør altsaa helst
have en saadan Retning, at denne kommer til at staa vinkelret paa
den Linie, der betegner Afdelingens længste Udstrækning; er f. Eks.
en Afdeling 660 Alen X 330 Alen, vil man foretrække at danne 6
Bælter paa 100 X 330 Alen fremfor 3 Bælter paa 100 x 660 Alen.
Men dernæst faar Afdelingens Beliggenhed i Forhold til andre Be-
voksninger Betydning for Skyggestribernes Retning: om den har en
eller flere Sider, som møder Skovens Udkant eller ubevoksede Are-
aler inde i Skoven. Man vil nemlig helst lægge en Skyggestribe
langs Udkanten eller den ubevoksede Plads, og hvis Afdelingen paa
to Sider ikke støder op til anden Bevoksning, da bevares en Bræmme
gammel Skov langs de ubeskyttede Sider, og de øvrige Skyggestriber
lægges da parallelt med den mod Udkanten anlagte Stribe eller i
sidste Tilfælde med den ene af Randstriberne. Lysstillingen imellem
Skyggestriberne kommer til at rette sig noget efter disses Retning ;
gaar de fra Øst til Vest, vil man især overholde Overstandere til