Haandbog I Skovbrug

188 BØG. og VII, 7 henstaar der endnu Træer i Skyggestriberne og paa de øvrige Afdelinger tillige i de mellemliggende Bælter. Jordbunden bearbejdes ofte ligesom ved kunstig Saa- ning stribevis ved Gravning af Riller, men mangen Gang nøjes man, især ved store Planter, ogsaa med at grave Huller, og lier finder desuden Hakken Anvendelse. Paa skør og muldet Bund kan Sarauws Hakke (Fig. 73) give gode Resultater, hvor- vel dette Redskab fuldi saa meget bør anvendes ved Plantning af Naaletræ. Hakken er konstrueret 1868 af C. Sarauw og først i stor Ud- strækning anvendt ved Plantning af Bøg paa Petersværft*). Medens Huller, hvori der skal plantes Bøg, ligesom Riller Fig. 73. Sarauws Hakke. Bladet 71/s X 9'/2 Tm. ; Skaftets Længde 43 Tmr. Vægt 8 Pund; Pris 7 Kr. 35 Øre. Maalestok 1 : 20. i Regelen bør graves om Efteraaret og paa Ak- kord, bør man uden Hensyn til Aarstiden an- vende Hakken umiddelbart før Udplantningen og arbejde paa Dagløn, thi Jordbearbejdning med dette Redskab kan være af højst forskellig God- hed uden at kunne kontrolleres efter at være udført. Arbejderen maa tage let paa Hakken, idet den falder til Jorden; han maa holde paa den med løs Haand, hvis han ikke skal tage Kraften fra Hugget; hver Gang den er hugget i Jorden, skal han, holdende med begge Hænder om den øverste Ende af Skaftet, bryde, under- hule Hullets Væg, hvilket han udfører ved at strække Armene ud og kaste Overkroppen fremad, saa at Spidsen af Hakkens Blad drives ind i den af Hullets Sider, der er nærmest ved hans Fød- der. Paa denne Maade kan han opnaa at danne et Hul med 18 Tmrs. Diameter og 14 Tmrs. Dybde, men hvis (1er ikke arbejdes omhyggeligt, vil Hullet løbe spidst til forneden, faa Form som en omvendt Kegle. En flink Arbejder kan alt efter Jordbundens Beskaffenhed hakke 200—400 Huller om Dagen. Anvendt paa denne Maade blander Hakken Jorden bedre end Spaden. De gravede Huller maa, hvis de skal anvendes til udpriklede Planter, være 16x16x16 Tmr., hvor Jorden er svær, og i hvert Fald ikke under 12 Tmr. Grønsværen afskrælles grundt og lægges ligesom opgravede Sten og Rødder ved Hullets Side. Hvor Jordbunden trænger til at paavirkes stærkt af Vinterens Vejrlig, lægger man ogsaa Jorden op ved Siden, men den udtørres derved let, og en Del kan gaa tabt, blive borte i den omgivende Plantevækst eller, hvis Jorden er sandet, blæse bort, saaledes at Hullet senere kun til Dels bliver fyldt, og Planten kom- mer til at staa i en Fordybning. Oftere graver man derfor blinde Plantehuller, paa den Maade at man begynder med at lade det første Hul staa aabent, kaster Jorden fra det andet hen i det første, osv.; *) Tidsskrift for Skovbrug Bd. I, S. 77.