Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTNING.
189
dette Arbejde gaar meget let, naar Afstanden mellem Midten af Hul-
lerne i Rækken ikke er over 4 Fod. Arbejdets Udførelse er van-
skeligere at kontrollere ved blinde Huller end ved aabne. Nogle
Steder graver man ikke firkantede, men runde Huller, hvilket dog
næppe frembyder nogen væsentlig Fordel. En flink Arbejder kan
paa jævnt Terrain grave 300 16 Tmrs. Huller om Dagen, naar
Jorden er nogenlunde fri for Rødder, men under vanskeligere For-
hold kan Dagværket gaa ned til det halve.
Lige saa vigtigt som Jordarbejdet er Tilvejebringelsen af
Plantematerialet, og medens Skovplanter, tagne af Opvækst paa
Stedet, vel undertiden kan anvendes ved tidlig Efterbedring,
bør man ved større, samlede Kulturer udelukkende anvende
Planter, der er opelskede i en Planteskole, hvis Anlæg derfor
bliver et vigtigt Led i Bøgens Foryngelse*). Planteskolernes
Størrelse eller Antal paavirkes stærkt af Plantetætheden i de
Kulturer vi anlægger, saavel som af Plantematerialets Alder
hvor vi har Valget imellem 1—2 aarige Frøbedsplanter eller 3—5
Aar gamle ompriklede Planter. I begge Tilfælde bør vi til
Planteskole vælge en Jordbund, der er kraftig og frisk, dyb-
grundet og muldet, men ikke stiv eller vaad; helst maa en
større Planteskole have et aabent Vandsted. Terrainet bør være
højtliggende, men nogenlunde fladt, for at Vandsky] ikke skal
gøre Skade; Frygt for Nattefrost bringer os ofte til at vælge en
Nordhælde, men hvor denne Fare ikke er til Stede, har en svag
Sydhælde den Fordel, at Planterne faar mere Varme og dermed
ofte en længere Voksetid. Saa vidt muligt bør der være Læ
og Sideskygge fra omgivende Bevoksninger, og hvor dette ikke
kan opnaas, bør man ved Skyggestriber af unge Lystræer, f. Eks.
Birk og Rødæl, inddele Arealet i Kvarterer; ofte faar man den
hedste Planteskole ved at rydde et Stykke midt i den Bevoks-
ning, der skal forynges; et Areal af c. 800 Kvadratfavne (% Td-
Land) kan under slige Forhold faa en passende Belysning. Hvor
faren for Oldenborreangreb er stor, bør man dog undgaa Ege-
bevoksningerne, medens disse i andre Egne netop byder en
ypperlig Plads med skør og muldet Bund samt i Løvsprings-
tiden en let og mild Sideskygge. Træer med fladtstrygende
Rødder maa ikke gerne findes i Planteskolens Nærhed. Af stor
Vigtighed er det, at Planteskolen ligger nogenlunde tæt ved det
Sted, hvor Planterne skal anvendes, da Transporten ellers bliver
for dyp; ogsaa for Opsyn, Arbejdere og Færdsel med Vogn maa
Stedet ligge bekvemt. Ikke altid kan man vel tilfredsstille alle
0 Om Planteskoledrift se H. Fürst: Die Pflanzenzucht im Walde, 3. Aufl.,
Bei’lin, 1897.