ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
PLANTNING. 189 dette Arbejde gaar meget let, naar Afstanden mellem Midten af Hul- lerne i Rækken ikke er over 4 Fod. Arbejdets Udførelse er van- skeligere at kontrollere ved blinde Huller end ved aabne. Nogle Steder graver man ikke firkantede, men runde Huller, hvilket dog næppe frembyder nogen væsentlig Fordel. En flink Arbejder kan paa jævnt Terrain grave 300 16 Tmrs. Huller om Dagen, naar Jorden er nogenlunde fri for Rødder, men under vanskeligere For- hold kan Dagværket gaa ned til det halve. Lige saa vigtigt som Jordarbejdet er Tilvejebringelsen af Plantematerialet, og medens Skovplanter, tagne af Opvækst paa Stedet, vel undertiden kan anvendes ved tidlig Efterbedring, bør man ved større, samlede Kulturer udelukkende anvende Planter, der er opelskede i en Planteskole, hvis Anlæg derfor bliver et vigtigt Led i Bøgens Foryngelse*). Planteskolernes Størrelse eller Antal paavirkes stærkt af Plantetætheden i de Kulturer vi anlægger, saavel som af Plantematerialets Alder hvor vi har Valget imellem 1—2 aarige Frøbedsplanter eller 3—5 Aar gamle ompriklede Planter. I begge Tilfælde bør vi til Planteskole vælge en Jordbund, der er kraftig og frisk, dyb- grundet og muldet, men ikke stiv eller vaad; helst maa en større Planteskole have et aabent Vandsted. Terrainet bør være højtliggende, men nogenlunde fladt, for at Vandsky] ikke skal gøre Skade; Frygt for Nattefrost bringer os ofte til at vælge en Nordhælde, men hvor denne Fare ikke er til Stede, har en svag Sydhælde den Fordel, at Planterne faar mere Varme og dermed ofte en længere Voksetid. Saa vidt muligt bør der være Læ og Sideskygge fra omgivende Bevoksninger, og hvor dette ikke kan opnaas, bør man ved Skyggestriber af unge Lystræer, f. Eks. Birk og Rødæl, inddele Arealet i Kvarterer; ofte faar man den hedste Planteskole ved at rydde et Stykke midt i den Bevoks- ning, der skal forynges; et Areal af c. 800 Kvadratfavne (% Td- Land) kan under slige Forhold faa en passende Belysning. Hvor faren for Oldenborreangreb er stor, bør man dog undgaa Ege- bevoksningerne, medens disse i andre Egne netop byder en ypperlig Plads med skør og muldet Bund samt i Løvsprings- tiden en let og mild Sideskygge. Træer med fladtstrygende Rødder maa ikke gerne findes i Planteskolens Nærhed. Af stor Vigtighed er det, at Planteskolen ligger nogenlunde tæt ved det Sted, hvor Planterne skal anvendes, da Transporten ellers bliver for dyp; ogsaa for Opsyn, Arbejdere og Færdsel med Vogn maa Stedet ligge bekvemt. Ikke altid kan man vel tilfredsstille alle 0 Om Planteskoledrift se H. Fürst: Die Pflanzenzucht im Walde, 3. Aufl., Bei’lin, 1897.