Haandbog I Skovbrug

PLANTNING. 191 med ganske smaa Spadestik og i mindre Dybde end før, f. Eks. 10—12 Tmr.; samtidig renses og jævnes den yderligere, saa at den bliver som god Havemuld; til sidst rives Jorden. Under- tiden kan Foraarsgravningen udføres med Greb. Undtagelsesvis bliver Jorden første Gang bearbejdet i to Spade- maals Dybde, enten reolgravet saaledes at det underste Lag bringes a 1 16 2 15 3 14 4 13 5 12 6 11 7 10 8 9 op og lægges øverst, eller kuldgravet (hollandskgravet) hvor det nederste Spademaal beholder sin Plads, men graves paa tværs af det øverste; undertiden skovles den løse Jord op efter det første Spademaal. Ofte kunde denne dybe Bearbejdning vist udføres med Heste og Plov. Hvor man paa et større Areal skal vende Jorden med Haandkraft, arbejder man med Fordel efter hosstaaende Skema, saaledes at Jorden fra Nr. 1, (1er er lagt op ved a, til sidst fyldes i Hullet Nr. 16; Bredden af det enkelte Hul er omtrent 2 Fod. Jordarbejde i Planteskolen udføres altid paa Akkord og betales pr. Kvadratfavn, f. Eks. 20—30 Øre for Rydning og den første Gravning, 6—8 Øre for Gravning og Rivning det følgende Foraar, 4 Øre for senere Gravning og Rivning, 40—50 Øre for Reolgravning. Den kraftige Skovjord vil kunne frembringe to eller flere Afgrøder af gode Planter, men hvor Jorden ikke er særlig næ- ringsrig, bør man dog gøde dens øverste Lag, for at Roden kan buske sig stærkt og altsaa kan taale Omplantning uden at blive beskaaret. 01te vil man samtidig kunne forbedre Jordens fy- siske Egenskaber: Kalk og Muld vil mildne den svære Lerjord, medens Lermergel forøger Sandjordernes Sammenhængskraft. De Stoffer, der særlig bør tilføres i Bøgeplanteskolen, er Kali, Fosforsyre, Kvælstof, Kalk og Humus, af hvilke de to første kan ydes som Kunstgødning, medens Kvælstoffet kan være indeholdt i en humusrig Kompost, og Kalken tilføres som Mergel eller i Form af Melkalk. Som almindelig Regel gælder det, at man kun med Var- somhed bør anbringe stærkt koncentreret Gødning umiddelbart paa Jorden; hellere maa man blande den i Kompostdyngen, og her kan man tillige samle en Mængde andre Gødningsemner, (1er i Skoven haves til billig Pris: afluget Ukrudt, Løv, Vejskrab, Oprensning af Vandhuller og Grøfter, Mos, Hindbær, Grønsvær, Savspaaner, fint Kvas, særlig af Bøg, undertiden ogsaa Blæretang. Endelig tilsætter lnan nied Fordel Aske af det som Brændsel værdiløse Kvas samt af Oræstørv fra god, kraftig Jord; disse Stoffer brændes i aabent byg- gede Miler omtrent som Trækul og kan afgive en fortrinlig Gødning; ;ra Anlæg af Grøfter og Veje vil man altid kunne faa en Del Græs- tørv til denne Anvendelse. I Regelen vil Kompost, frembragt af kovens eget Affald, være tilstrækkelig til Bøgeplanteskolerne; nogen utiætmng af Melkalk vil dog vist altid være gavnlig, hvis Jorden p e undtagelsesvis er særlig kalkrig. Hvor man vil købe Kali- og ostorsyre-Gødning, er Kainit (bestaar af svovlsur Magnesia med