Haandbog I Skovbrug

192 BØG. Klorkalium) og Thomasslagge (uren fosforsur Kalk) vistnok de billigste Stoffer; paa svær Jord anbefales dog i Thomasslaggens Sted det mere letopløselige Superfosfat (Sur fosforsur Kalk). Kvæl- stof kan tilføres som Chilisalpeter (salpetersurt Natron), billigere dog vist som Staldgødning, hvor denne er at faa, eller ved Grøngødsk- ning: Dyrkning af Lupiner (paa let Jord) eller Dunhaaret Vikke (Sandvikke, Vicia villosa paa leret Jord). Hvor store Mængder Kompost eller anden Gødning man skal anvende, afhænger i høj Grad af Jordens Beskaffenhed; selvstændige Iagttagelser og sammenlignende Forsøg vil her være den bedste Læremester. Medens Kompost praktisk talt næppe kan anvendes i for stor Udstrækning, vil overvættes store Mængder af koncentreret Gødning kunne bevirke, at Planterne bliver ved at vokse for langt hen paa Efteraaret, hvis Kulde da beskadiger de ufuldstændigt for- veddede Skud. Kali og Fosforsyre kan Jorden absorbere, selv om der er et anseligt Overskud, hvorimod Salpetersyren (Chilisalpeter) ikke bindes og derfor maa tilføres i smaa Mængder ad Gangen. I Kompostdyngen maa de forskellige Stoffer lægges skiftevis i tynde Lag, saa at <le organiske Bestanddeles Forraadnelse fremmer en jævn Gæring gennem hele Massen. Her til Lands vil en saadan Dynge særlig i Skoven som oftest holde sig tilstrækkelig fugtig; men man kan ogsaa vande den eller gøre Overfladen dybest i Midten, saa at Regnvandet, der falder paa Bunken, ikke løber af, men siver ned. Den hele Masse maa stikkes om saa ofte, at alt bliver ganske formuldet og Ukrudtet ødelagt; Oprensning af dybe Vandhuller trænger særlig til nt udluftes stærkt. Behandlet paa rette Maadc vil en Kompostdynge i Løbet af et Aarstid være færdig til at an- vendes*). Saatiden er i Regelen det tidlige Foraar. Naar Jorden er gravet o°' revet, bliver der afsat 4 Fod brede Bede med 1 Fod brede Mel- lemrum til Gange. For Afsnøringens Skyld maa Længden af et Bed nødig overstige 80 Fod. Dersom man senere vil opstille Skyggeris, maa”Bedene helst have Retning fra Øst til Vest eller fra Sydøst til Nordvest, men Terrainformen kan kræve Afvigelser fra denne Regel, da Bedenes Længderetning ikke bør afvige stærkt fra den vandrette Plan. Saaningen udføres omtrent som i Skoven, men medens vi her tilstræber den størst mulige Plantetæthed, gælder dette ikke i Plante- skolens Frøbed, hvor vi som foran nævnt ønsker, at den enkelte Plante skal faa en bred, busket Rod; vi maa derfor saa temme- lig tyndt i Frøbedet. Hvis Planterne skal optages i Blokke, an- vender vi Rillesaaning med 4 Stkr. 6 Tmr. brede Riller paa langs af Bedet. I andre Tilfælde foretrækker man Bredsaaning, og her som i Skoven tilstræber vi at skaffe alle Frø den samme Dækning; derfor klapper eller tromler vi det fintrevne og tilsaaede Bed og dækker enten med Jord fra Gangene, hvis den er mild og skør, eller med særlig tilberedt, smuldret Jord; en Dækning alene med Kompost kan udsætte de unge Spirer for at opvarmes og udtørres •) Om Gødning i Planteskoler se H. Fürst anf. St. P. E. Müller: Om Ved- ligeholdelsen af Jordbundens Frugtbarhed i Planteskoler (lidsskrift for Skovbrug Bd. III). Landmandsbogen I, 1895, Kap. VII.