Haandbog I Skovbrug

PLANTNING. 193 stærkere end ønskeligt. Man kan enten drysse Dæklaget paa med et Saald eller dække med Skovl, idet man med et eget Kast slaar Jorden hen over det fast klappede Bed. Paa svær Jord bør man til en Tønde gode Bøgeolden an- vende omtrent 100 Kvadratfavne Jord eller 120 løbende Favne Bed, og det er her tilstrækkeligt at dække med en halv Tomme Jord. Paa mager og sandet Jordbund bør man saa tyndere og dække stærkere, indtil 1 Tomme tykt. En Kubikfod Jord kan dække en løbende Favn Bed med et Jordlag paa en halv Tommes Tykkelse; en Trillebør rummer omtrent 2l/2 Kbf., et Vognlæs er c. 20 Kubikfod. Naar Bedet er tilsaaet, bør man skærme Jorden og de fremspirende unge Planter ved Skyggeris, der sættes skraat i Jorden langs Randen af Bedets sydlige Side. Denne Dækning bør foretrækkes for flade liggende Ris, der let skygger for stærkt, og som i hvert Fald ikke bør anbringes, før al Fare for Muse- angreb er overstaaet. Naar Saaningen lykkes godt, vil de unge Planter, der sædvanlig kommer op 4—5 Uger efter at Frøet er saaet, snart dække den største Del af Jorden, og Bedet vil ikke kræve megen Lugning i Sommerens Løb. Hovedsagelig passer Frøbedet da sig selv, og det vil kun i Tørkeperioder være for- nødent at anvende Vanding, hvorimod man kan hemme Ud- tørring og Ukrudtets Vækst ved at dække Jorden med et Lag Bøgeløv, under hvilket den vil holde sig skør og frisk. Paa den anden Side maa al Lugning foretages tidligt, inden Ukrudtet har gjort Skade eller har formeret sig; Planteskolen bør til enhver Tid af Aaret være ganske ren, og dette gælder ikke blot selve Bedene, men ogsaa Gange, Hovedvej og Udkanterne langs Hegnet. Paa kraftig Jord og under gunstige klimatiske Forhold vil de unge Bøgeplanter allerede eet Aar gamle være saa store, at de bør udplantes eller, hvor man foretrækker at anvende ud- priklede Planter i Skoven, udprikles; den etaarige Plantes Rod er kortere og bedre udstyret med fine Rodtrævler end den to- variges. Under mindre gunstige Forhold bør man vel normalt lade Planterne henstaa to Aar i Frøbedet, og under alle Om- stændigheder vil man overholde en Del af de mindst tætte Frø- bede til det andet Aar, for saaledes i et længere Tidsrum at kunne drage Nytte af det enkelte Oldenaar; ældre end to Aar bør Planterne imidlertid ikke blive i Frøbedet, og ved i Bedene at overstikke Roden fremmer man dens Udvikling (jfr. Kap. 6). Hvis man vil frembringe store, udpriklede Planter, op- tager man Frøplanterne forsigtigt, i det tidlige Foraar, i hvert 13