Haandbog I Skovbrug

BESPARELSER VED KULTUREN. 217 lens Længde, og derefter atter fortsættes et lignende Stykke, hvor- imod man ikke bør indskrænke Bredden af den besaaede Stribe. I Stedet for Rensning med Svanehals, Plov og Hakke kan man, især paa milde og lette Jorder, nøjes med Høslæt og Kreaturgræsning. Følgen vil være, at Kulturen slutter sig mindre hurtigt, og maaske tillige at Bevoksningen bliver noget hullet; ’ hvert Fald tabes der Tilvækst, og ved Bedømmelsen af de intensive Kulturer kan det ikke lades ude af Betragtning, at man rimeligvis foruden en større Sikkerhed og en bedre Be- varelse al Jordbunden vinder i hvert Fald nogle Aars Udbytte, idet vi hurtigt kommer over det døde Punkt i Produktionen. Hvis vi blot kan opnaa den samme Vedmasse i Løbet af 95 Aar, som man ellers er 100 Aar om at frembringe, faar vi jo samme Bruttoudbytte af 95 Tdr. Land, som andre faar af 100, medens Udgifterne for en stor Del er uforandrede. Vi har allerede nævnt, at Bøgen i den første Del af sin Levetid er meget udsat for at gaa til Grunde, hvortil kommer, den hører til de 1 ræarter, der selv ved den omhyggeligste Pleje vokser temmelig langsomt i Ungdommen. Kuiturplejen laar derfor stor Betydning i den rationelle Bøgeskovsdrift. De foran omtalte Midler til Bekæmpelse af Græs og Ukrudt: Rens- n*ng, Kreaturdrift og Høslæt gør Gavn paa mange Maader, bl. a. ved at modarbejde Musenes Udbredelse. Disse Dyr gør især Skade paa den Opvækst, der er mellem 5 og 15 Aar; i unge Kulturer optræder de mindre voldsomt, maaske fordi de her ikke finder tilstrækkeligt Læ og Værn mod deres talrige For- følgere. Musene æder hellere Bog end Bark, og i Vinteren efter et Oldenaar kommer deres Angreb paa Bøgeforyngelserne derfor temmelig sent, skønt de allerede i det tidlige Efteraar søger fra den nøgne Stubjord, hvor de hverken linder Næring eller Værn, ln<l i de tilgrænsende Skove. Paa friske Jorder kan musegnavet Opvækst frelses ved at skæres af straks i det tidlige Foraar, eller ved at Saarene dækkes med Jord. Helst maa dog Musenes An- greb forebygges, og mangfoldige Midler anvendes her, lige fra Tjære ‘1er afskrækker Dyrene fra at gnave, til Fodring med Kviste af orskellige Løvtræer. Mest rationel er dog Udryddelsen af et stort Antal Mus, og her maa intet Middel lades uforsøgt. Fælder, Fang- luller, Musetyfus, Fredning af deres Fjender, Forstyrrelse af deres ange, kan alt have Betydning, men den sikreste Virkning op- naar man ved Strykninhvede, udlagt i Drænrør eller Smaakasser. Dette Middel maa imidlertid anvendes med Energi og systema- Sk skal give et til Udgiften svarende Resultat. Bestemte varbejdere maa stadig og under nøjagtigt Tilsyn fra September til