ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
218 BØG. Foraai' være sysselsatte med Udlægning af Giften, ganske uden Hen- syn til om Musene viser sig eller ej. Den stærkeste Gifthvede er den bedste og tillige den billigste, da man kun behøver at udlægge den i smaa Portioner; men af Hensyn til Vildtet maa man ofte nøjes med en Styrke af 4—6 Promille, leveret fra et solidt Apotek. Af denne Vare er der paa Bregentved aarlig anvendt c. 200 Pund pr. 100 Tdr. Land Kulturareal, hvortil bruges 2000 Kasser, af hvilke hen- ved en Fjerdedel aarlig maa fornyes. Udgiften bliver: 200 Pund Gift- hvede 100 Kr.; 500 Kasser 50 Kr.; Udlægning, 1 Mand i 5 Maane- der, 225 Kr. I alt aarlig 375 Kr. eller 3 Kr. 75 Øre pr. Td. Land Kultur. Ved at anvende Drænrør i Stedet for Kasser kan man for- mindske Udgiften med c. 10 pCt. ; Hveden holder sig imidlertid bedst i Kasserne; i de porøse Drænrør bliver den let fugtig. Bedst var vistnok en lille Beholder af haardbrændt glaseret Lertøj eller af drejet Træarbejde, med saa lille en Aabning at kun Mus, men ikke større Dyr kunde komme ind til Gifthveden. Den skadelige Virkning af Musegnav bestaar 1)1. a. i, at det baner Vej for Angreb af Bøgekræft (Nectria ditissima, Fig. 81), Fig. 81. Kræft (Nectria ditissima) paa en ung Bog. Efter E. Rostrup. Maalestok 2:3. der undertiden allerede i de unge næppe sluttede Kulturer optræ- der med stor Voldsomhed, og hvis Udbredelse maa forebygges ved Afskæring og Opbrænding af de angrebne Planter. Ofte er Svampen dog vist trængt ind gennem et Saar fremkaldt ved uforsigtig Skovning. Som of- test kan Ødelæggelsen forebyg- ges, naar man i Tide udlægger de fornødne Vejspor; skrabede og knækkede Planter maa sna- rest muligt afskæres. Ogsaa Vildtet kan gøre kendelig Skade paa Bøgeforyn- gelserne, og hvor det findes i nogenlunde stor Mængde, maa man endog indhegne Saanin- gerne det første Aar, indtil de har tabt Kimbladene. Senere efterstræbes Bøgen en Del, om end ikke særlig stærkt, baade af Hjortevildt og af Harer, og da dens Reproduktionsevne ikke er meget stor, vil den let blive purret og fortrykt i Væksten, om