Haandbog I Skovbrug

KULTURPLEJE. 219 end den hører til de Løvtræer, som man bedst kan dyrke uden at indhegne Kulturerne mod Vildt. Medens Oldenbor rer ikke gør stor Fortræd paa Saaninger og Plantninger inde i Skoven, vil Kulturer udførte paa gammel Agermark i de for Oldenborreangreb udsatte Egne ofte lide føleligt af Larvegnav, der modarbejdes omtrent soin i Plante- skolerne. De første Udrensninger, der især gaar ud paa at fjerne gammel, bredkronet Opvækst, Stubbeskud, Seljepil og en Del Buske, som kan true den unge Kultur, staar paa Overgangen mellem Udhugning og Kulturpleje. Dette sidste Arbejde om- fatter i hvert Fald Bortfjernelse af Humle og Gedehlad, der undertiden kan optræde højst skadeligt ved at lægge sig ud over de unge Kulturer, ja selv over 10—20 Fod høj Ungskov. I Regelen vil den unge Bøgekultur, takket være Træartens an- selige Spredningsevne, selv kunne udtynde sig, men meget tætte og regelmæssige Kulturer, især paa let Jord, bør dog udtyndes allerede inden Hugsten kan give noget nævneværdigt Udbytte. Hvor der er saaet i brede Riller eller i store Kvadrater, borttager man de midterste Planter, medens man i Fuldsaaninger og i smalle Riller vil nøjes jned at bortskære nogle af de nærmeste store Naboer fra et velformet iræ for hver Kvadratfavn eller hver løbende Favn af Rillerne; dog maa man vogte sig for at stille disse begunstigede Træer mere frit end strengt nødvendigt, da de ellers vil blive alt for grenede; Blok- plantninger udtynder sig selv (S. 201). Skadelige opløbne, svajende Planter, der kan gnave Barken paa nærstaaende Træer, forekommer kun sjældent, før Bevoksningen allerede kan behandles med Ud- hugning. Naar Bøgeforyngelsen er fuldført, bliver det næste Spørgs- maal: Hvor længe vil det vare, inden den frembragte Bevoks- ning atter skal vige for en ny, hvilket staar i nær Forbindelse med et andet vigtigt Spørgsmaal: Hvor stor en Del af Bøge- arealet kommer gennemsnitlig aarlig til Foryngelse, hvor høj er Bøgens fordelagtigste Omdrift? Saa længe Bøgeskoven overvejende var Brændselsskov, kom det især an paa at frembringe en stor Vedmasse i kort Tid uden store Omkostninger; G. W. Brüel, C. D. F. Reventlow, C- V. Oppermann og J. F. Hansen kom derfor ad forskellige Veje alle til det Resultat, at Omdriften burde være c. 80 Aar, og et lignende Udfald har en Række Beregninger, udførte ved Plan- lægninger i den sidste Menneskealder, faaet. C. V. Oppermann udtalte sig dog c. 1860 for en 90 aarig Omdrift, ved hvilken Træerne endda efter hans Beregning af Bevoksningens Alder vilde blive henved hundrede Aar, før Foryngelsen blev indledet, °g P. E. Muller har ved indgaaende Undersøgelser over Virk-