ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
220 BØG. ningen af Prisernes Variation*) paavist, at god Bøgeskov uden væsentligt Tab kan holdes i 90 aarig Omdrift. Af forskellige Grunde er vi tilbøjelige til at antage, at J. P. Grams Tilvækst- oversigt for Odsherred, paa hvilken P. E. Müller bygger, efter det 70 de Aar giver lidt lavere Tilvækstprocent end almindelig dansk Bøgeskov, og det forekommer os derfor sandsynligt, at Omdriften vil nærme sig til 100 Aar, selv om man bibeholder de af P. E. Müller angivne Sortimçntsforhold. Det sidste Tiaars rivende Udvikling i Forbruget af tarveligt Bøgegavntræ maa imidlertid, hvis vi ikke tager fejl, virke i Retning af Omdriftens Forhøjelse. Endnu i 1891 kunde P. E. Müller gaa ud fra, at Gavntræet højt regnet vilde udgøre en Tredjedel af alt Træ over 12 Tommers Tykkelse ; nu er dette langt mindre, end man kan faa i gode Bøgebevoksninger, og Fordringerne til Gavntræets Tykkelse daler stadig, naar det blot er rent og ret Træ. Vi tror derfor at turde antage, at man uden Tab kan lade den gode Bøgeskov paa Øerne og i Øst- jylland gennemsnitlig opnaa en Alder af hundrede Aar, og vi formoder, at det stigende Gavntræforbrug vil virke til at gøre Modenhedsaarets Beliggenhed mere og mere ubestemt. En lignende Opfattelse forekommer hos den af Tysklands Forfattere, der i nyere Tid mest indgaaende har studeret Bøgeskovens Øko- nomi**), og hvis vor Formodning er rigtig, medfører dette den meget store Fordel, at Driften bliver mere fri end tidligere, saa- ledes at man uden økonomiske Skrupler kan overholde Bevoks- ningerne eller benytte dem, alt efter som det passer bedst til Skovens Drift og de øjeblikkelige Konjunkturer, uden at behøve at spørge, om den enkelte Bevoksning er 80, 90, 100 eller 110 Aar. I hver Fald kan en Fastsættelse af Omdriften til f. Eks. 100 Aar kun sige os, at vi bør stræbe hen imod, at der gennem- snitlig aarlig forynges 1 pCt. af Bøgedriftsklassens Areal, og at de gode Bevoksninger gennemsnitlig bør opnaa en Alder af c. 100 Aar. Dette Tal kan kun blive et Ligevægtspunkt, om hvilket Benyttelsesalderen for de enkelte Bevoksninger svinger, og vi vil rimeligvis staa os ved at forynge en Række tarvelige Bevoksninger, der ikke lover os noget kendeligt Udbytte af Gavntræ, allerede naar de er 60—80 Aar, maaske som foran nævnt endog ved 30—40 Aars Alder, medens vi overholder andre *) Om Bøgeskovens økonomiske Modenhedsalder (Tidsskrift for Skovbrug Bd. XII). **) H. Martin: Die Folgerungen der Bodenreinertragstheorie, Bd. I, Leipzig, 1894, særlig S. 273—281.