Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OMDRIFT.
221
særdeles gode og sunde Bevoksninger 10—20, ja 30 Aar længere
end normalt. Virkelig gammel og fuldstændig overmoden Skov
er det derimod rigtigt at forynge snarest muligt, og her bør
man tage de bedste bevoksninger først, thi begynder Bøgeskoven
først at blive affældig, vil Tabet ved Overholdelse netop af de
værdifalde Bevoksninger hurtigt kunne løbe op til 20—30 pCt.
af Træmassens Salgsværdi.
Omdriften i Bøgeskov paa tarvelige Voksesteder (Nordjylland,
magert Sand, Kalkfjæld) lader sig næppe fastsætte blot med til-
nærmet Nøjagtighed, før Væksten og Udbyttet under disse For-
hold har været Genstand for nærmere Undersøgelse.
I mange Tilfælde vil Bestemmelsen af Bøgeskovens Omdrift
ikke trænge til at afgøres i Øjeblikket. Ofte indeholder Skov-
distriktet saa store Mængder af 90—150 Aar gammel Bøgeskov,
at det ei vanskeligere at bestemme, hvilke Afdelinger man kan
bevare, end hvilke man skal sætte til Foryngelse; Hensyn til Skov-
ningsarbejde og til Salg af Effekter vil her sætte Grænser for Be-
nyttelsen, der først og fremmest bør falde i de Bevoksninger, hvis
Sundhedstilstand eller Slutningsgrad er mindst tilfredsstillende.
Andre Steder har Fortiden efterladt os vidtstrakte, delvis mislyk-
kede Foryngelser, hvis Efterbedring lægger Beslag paa saa stor en
Del af Kulturtiden, at vi maa vogte os for at frembringe alt for
store nye Foryngelsesarealer, og i dette Tilfælde saavel som hvor
vi har at gøre med store, samlede Strækninger af gammel Skov,
maa vi især have for Øje at undgaa Frembringelsen af vidtstrakte"
sammenhængende Foryngelsesflader (jfr. S. 145). Jo mindre
Skoven er, jo stærkere den er udtunget eller er gennemskaaren
af Enge, Moser og andre ubevoksede Arealer, jo mere barske
klimatiske Forhold Egnen byder, desto mere vil Foryngelsen
af en Afdeling gøre det ønskeligt, at de tilgrænsende overholdes.
Vore Skove indeholder en Mængde Eksempler paa, at man har
forsyndet sig mod disse Regler, og ikke mindst stammer Fejlene
fra daarlige Driftsplaner, udarbejdede af Folk uden Kendskab
til praktisk Skovbrug og til Forholdene paa det enkelte Skov-
distrikt.
Naar den unge Kultur har sluttet sig sammen til en Be-
voksning, har konstitueret sig som Træsamfund (S. 100), nærmer
V1 os det Tidspunkt, da Kampen mellem Individerne skal ledes
°g reguleres ved Udhugning. Vi søger at lade Arealet frembringe
en stor og værdifuld Vedmasse, samtidig med at vi drager Om-
sorg for Bevoksningens Sundhed og Jordbundens fysiske Tilstand,
ed at borttage en Del af de. mindre Træer, inden de gaar til
runde, vinder vi et Udbytte, der ellers vilde gaa tabt; idet vi