Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
BØG.
begunstiger de Træer, der har den bedste Form og den stær-
keste Tilvækst, forøger vi Størrelsen og Værdien af den Ved-
masse, der frembringes; vi former disse Træer saaledes, at de
baade kan modstaa Vejrligets, særlig Vindens Paavirkning og
kan give det værdifuldeste Produkt; jo mere frodigt Træerne
vokser, desto rigere Affald vil de give til Gødning for Jorden,
og en middelstærk Udhugning fremmer Omsætningen af de or-
ganiske Stoffer i Løvdække og Muldlag, uden at formindske
Jordbundens Skørhed og Porevolumen*).
En Del af disse Regler er, som man vil se, almengyldige ;
andre paavirkes af Købernes Ønsker og skifter dermed fra Tid
til Tid, ligesom de ændres ved lokale Afsætningsforhold. Stedets
Natur, dets Jordbund og Klima, har ligeledes Indflydelse paa
Udhugningen. For 50—100, ja endnu for 30 Aar siden var Bøge-
skoven oftest Brændselsskov; det gjaldt fortrinsvis om at frem-
bringe en i Forhold til de anvendte Ofre stor Vedmasse, og
man behøvede ikke at stille strenge Fordringer til Veddets Byg-
ning; i vore Dage, da vi bør opelske det mest mulige Gavntræ,
er Kvaliteten lige saa vigtig som Kvantiteten. Oprensningen
foregaar hurtigst paa mager Jord; Træerne kan være mere slanke
og have en længere Bul hvor der er Læ, end paa Steder der er
stærkt udsatte for Blæsten; i Udkanter og Læbælter maa Træ-
erne være særlig lavkronede og rodtykke.
Udhugning er en Kunst, om man vil en praktisk Færdig-
hed; dens Resultater kan vel belyses gennem Undersøgelser og
til en vis Grad udtrykkes i Tal, men dens Udøvelse maa dog
især læres praktisk og bygges paa Iagttagelse af de enkelte
Træer i den givne Bevoksning, dels naar Hugsten føres, dels
tidligere og senere. Forsøg og Erfaring kan vel ogsaa paa dette
Omraade berige vor Viden, men det er dog først og fremmest
den umiddelbare Beskuelse af Træerne og deres Forhold over
for Vinden, der har frembragt vor stærke Udhugning af Bøge-
skoven. Vore høje Priser paa Smaaeffekter af denne Træart
har yderligere bidraget til at lette Anvendelsen af tidlige og hyp-
pige Udhugninger.
*) Jfr. her og i det følgende C. D. F. Reventlow: Formeentlige Resultater af
Endeel fortsatte Undersøgelser osv. (Vidensk. Selsk. Skr. VI Del, II Hæfte,
1816); C. V. Oppermann: Nogle Bemærkninger om Skovens Tilvæxt og
vor Rentefod, 1836; L. Opfermann: Har Videnskaben kastet noget klart
Lys over Gjennemhugningsproblemet? (9 de Landmandsforsamling i Odense
1863, 1864, S. 360); C. H. Schrøder : Reglerne for Gjennemhugningen (Tids-
skrift for Skovbrug Bd. VI, S. Ill); H. C. Ulrich: En Fremstilling af den
normale Skovbevoxnings Samfundsform og Udvikling (Tidsskrift for
Skovbrug Bd. XII).