ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
222 BØG. begunstiger de Træer, der har den bedste Form og den stær- keste Tilvækst, forøger vi Størrelsen og Værdien af den Ved- masse, der frembringes; vi former disse Træer saaledes, at de baade kan modstaa Vejrligets, særlig Vindens Paavirkning og kan give det værdifuldeste Produkt; jo mere frodigt Træerne vokser, desto rigere Affald vil de give til Gødning for Jorden, og en middelstærk Udhugning fremmer Omsætningen af de or- ganiske Stoffer i Løvdække og Muldlag, uden at formindske Jordbundens Skørhed og Porevolumen*). En Del af disse Regler er, som man vil se, almengyldige ; andre paavirkes af Købernes Ønsker og skifter dermed fra Tid til Tid, ligesom de ændres ved lokale Afsætningsforhold. Stedets Natur, dets Jordbund og Klima, har ligeledes Indflydelse paa Udhugningen. For 50—100, ja endnu for 30 Aar siden var Bøge- skoven oftest Brændselsskov; det gjaldt fortrinsvis om at frem- bringe en i Forhold til de anvendte Ofre stor Vedmasse, og man behøvede ikke at stille strenge Fordringer til Veddets Byg- ning; i vore Dage, da vi bør opelske det mest mulige Gavntræ, er Kvaliteten lige saa vigtig som Kvantiteten. Oprensningen foregaar hurtigst paa mager Jord; Træerne kan være mere slanke og have en længere Bul hvor der er Læ, end paa Steder der er stærkt udsatte for Blæsten; i Udkanter og Læbælter maa Træ- erne være særlig lavkronede og rodtykke. Udhugning er en Kunst, om man vil en praktisk Færdig- hed; dens Resultater kan vel belyses gennem Undersøgelser og til en vis Grad udtrykkes i Tal, men dens Udøvelse maa dog især læres praktisk og bygges paa Iagttagelse af de enkelte Træer i den givne Bevoksning, dels naar Hugsten føres, dels tidligere og senere. Forsøg og Erfaring kan vel ogsaa paa dette Omraade berige vor Viden, men det er dog først og fremmest den umiddelbare Beskuelse af Træerne og deres Forhold over for Vinden, der har frembragt vor stærke Udhugning af Bøge- skoven. Vore høje Priser paa Smaaeffekter af denne Træart har yderligere bidraget til at lette Anvendelsen af tidlige og hyp- pige Udhugninger. *) Jfr. her og i det følgende C. D. F. Reventlow: Formeentlige Resultater af Endeel fortsatte Undersøgelser osv. (Vidensk. Selsk. Skr. VI Del, II Hæfte, 1816); C. V. Oppermann: Nogle Bemærkninger om Skovens Tilvæxt og vor Rentefod, 1836; L. Opfermann: Har Videnskaben kastet noget klart Lys over Gjennemhugningsproblemet? (9 de Landmandsforsamling i Odense 1863, 1864, S. 360); C. H. Schrøder : Reglerne for Gjennemhugningen (Tids- skrift for Skovbrug Bd. VI, S. Ill); H. C. Ulrich: En Fremstilling af den normale Skovbevoxnings Samfundsform og Udvikling (Tidsskrift for Skovbrug Bd. XII).