UDHUGNING.
227
Fig. 83. Topgrene af underste Etage i en 25 Aar
gi. Bøgebevoksning paa Wedellsborg. a har næsten
kun Dværgskud, b, hvis største Sidegren er skaaret
af og tegnet særskilt, har til Dels Langskud, men
den øverste Del (længst til højre) er tør og har
mistet et Stykke af Barken. Maalestok 1:6.
Naar Middeltræet skal beholde samme Form, samme For-
hold mellem Højde, Kronehøjde og Kronebredde, vil en For-
øgelse af Højden f. Eks. fra 9 til 10 bringe Skærmfladen til at
vokse i Forholdet 92 til 102 eller 81 til 100; Stamtallet maa da
aftage i tilsvarende Forhold (19 pCt.) og hvis vi ønsker, at Be-
voksningens Kroneforhold efterhaanden skal stige svagt, kan vi
sætte 20 i Stedet for 19, hvilket giver følgende simple Regel for
Udhugning i midaldrende, regelmæssig Bøgeskov: naar Højden
er vokset en Niendedel, skal man hugge en Femtedel af Stamtallet.
Ved Siden af Kroneforholdet er Jordbundsdækket et
vigtigt Kendemærke paa, om Hugsten føres passende stærkt.
Joidbunden skal efterhaanden blive »levende«; først indvandrer,
sædvanlig omtrent ved Bevoksningens 30 te Aar, Skovmærke og
derefter Anemoner; lidt senere kommer Lærkespore, Violer,
Barsvælg, Steffensurt,
Lungeurt, Sannikel og
til sidst Muldgræsser-
ne: Flitteraks, Milie-
græs og Skovbyg (jfr.
S- 20). Ved Midsom-
merstid maa Løvet fra
det foregaaende Efter-
år være nogenlunde
omdannet til Muld,
saaledes at denne
kun dækkes af et
tyndt Lag tørre Blade,
over hvilke der, naar
Foraarsblomsterne er
visnede, findes et
spredt Dække af Græs-
ser, dog ingen sam-
menhængende Grøn-
svær. Aaret efter en
Udhugning vil Græs-
serne i Forening med
Violer, Storkenæb og
Aere Planter, der sæt-
^er Pris paa det stær-
kere Lys og kan taale
p Bunden bliver lidt fast, tage Overhaand, men i Løbet af et
ar Aar breder Skovmærke, hvid og gul Anemone og Lærke-
spore sig atter.