228
BØG.
Paa udsatte Steder med fugtig Luft og kraftig Jord vil man
kunne bevare en Del af den underste Etage saa længe, at det
kan faa Betydning for Jordbunden. C. H. Schrøder fremhæver,
at der maa hugges stærkt i underste Etage, hvis det skal lykkes
at bevare en Del af dens Træer til 40—50 Aars Alder. Disse
Træer er lave, paa en Maade bredkronede, uden tydeligt Topskud ;
efter at være bievne undertrykte har de et Aar ikke naaet at
faa Toppens normale Langskud forveddet, og det dræbes da af
Kulden ; Træet er saa at sige topstævnet, og de mest udprægede
Individer, om man vil tredje Etage, skyder kun Dværgskud,
men kan paa disse bære et betydeligt Antal Blade. Fig. 83 (S. 227)
viser Toppen af et Par karakteristiske Træer fra en 25aarig
Bevoksning i Ørsbjærg Skov Afd. 61 (Wedellsborg). Jordbunden
var leret Sand ; Bevoksningen var sluttet, udhugget 2 å 3 Gange,
sidst 1895/m, næsten ren Bøg (kun 1 pCt. fremmed Indblanding)
frembragt ved Selvsaaning. En Prøveflade gav følgende Tal pr.
Td. Land :
Etage Stamtal Højde Fod Bulh. Fod Grundfl. □ Fod Højdetilvækst mm. i Aai'et
1894 1895 1896 1897 1898
I 2820 26.5 13.0 117 — — — — —
II 1460 22.7 11.7 19 279 224 221 90 45
III 948 15.6 8.4 5 7 8 49 24 12
Fig. 85 viser Træernes Fordeling i Tykkelseklasser; Dia-
Centimeter er afsat hen
meteren i Brysthøjde (1.3 m.) udtrykt i
Fig. 84. Træernes Fordeling i Tykkelseklasser ved
Schrøders Udhugning. — Øverste Etage, - —
anden Etage, .... tredje Etage. Maalestok 1:2.
Fig. 85. Træernes Fordeling i Tykkelseklasser ved
almindelig Udhugning. Maalestok 1: 2.
ad den vandrette Linie,
og de til hver Tykkel-
seklasse svarende Stam-
tal er dernæst afsatte
som lodrette Linier,
gennem hvis øverste
Endepunkter Kurverne
er dragne. Man ser,
hvad allerede Grund-
fladen har antydet, at
de to underste Etager
kun indeholder ganske
tynde Træer. Højde-
tilvæksten er maalt
paa to eller flere Skud
af hvert Træ. Fig. 85