UDHUGNING.
229
viser til Sammenligning en nylig udhugget 23 aarig Bøgebevoks-
ning, en Selvsaaning fra Holsteinborg (Afd. VIII,6), hvor man
ikke har bevaret underste Etage; efter Udhugning fandtes der
pr. Td. Land 3637 Stammer med en Grundflade af 84.2 Kvadrat-
fod ; Middelhøjden var 23 Fod. Nedenstaaende Tabel viser Ud-
viklingen i mellemaldrende Bevoksninger paa god Jord med
Adskillelse mellem de to Etager; for tredje Etage, hvis Masse
er højst ubetydelig, angives kun Højden; Stamtal og Vedmasse
gælder for 1 Td. Land; den øverste Linie angiver Bevoksningens
Alder*).
Efter Udhugning 29 32 36 40 44 49 54 60
Stamtal I 4700 2580 1480 900 600 360 260 207
pr. Td. Ld. II 2700 1600 840 360 130 90 85 78
Højde I 21 28 36 44 51 59 66 —
Fod II 19 23 27 31 35 40 43 —
III 11 13 16 18 21 — — —
Diameter I 0.14 0.21 0.31 0.41 0.51 0.64 0.76
Fod II 0.10 0.13 0.17 0.21 0.25 0.31 0.37 —
Vedmasse I 1150 1850 2800 3600 4350 5050 5550
Kbfod II 325 300 275 250 225 200 175 —
Hvor der overholdes en underste Etage, vil det vare noget
længere, inden Skovbunden dækkes med Urter, end hvor der
hugges ud paa sædvanlig Maade, hvilket muligvis paa een
Gang er Aarsag til og Virkning af en langsommere Omsætning
1 Muldlag og Løvdække. I Skovens Udkanter saavel som paa
åen kraftige, stive Jord foregaar denne Omsætning vistnok altid
tilstrækkelig hurtigt, og Schrøders Udhugning har derfor særlig
Betydning i smaa Skove med lange Udkanter. Inde i store
lune Skove kan den underste Etage maaske gøre mere Skade
er>d Gavn ; et meget tykt Løvdække kan jo (S. 25) hemme
Luftens og Nedbørens Indtrængen i Jordbunden. Ved en ukri-
tisk Anvendelse af Schrøders Udhugning vil der ogsaa være
den Fare, at den uøvede hugger for stærkt i øverste Etage,
idet han forser sig paa de mange Stammer i underste Etage.
) Tallene er velvilligst meddelte af C. H. Schrøder, som i 1888 havde
udstillet Prøvefladerne med tilhørende grafiske Udjævninger, og som har
suppleret Tallene med nyere Undersøgelser.