Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
BØG.
i
træerne, som Maalestok for Hugstens Styrke; naar man havde
borttaget Træer, hvis Diameter i Brysthøjde (f. Eks. to Favne-
vedslængder fra Rodenden) var vokset over 1 Tomme i Løbet
af de sidste 6 Aar, da var der hugget for stærkt; hvis Til-
væksten paa alle de fældede Træer var under l/6 Tomme, da
havde Hugsten været for svag. Tykkelsevæksten paa de tilbage-
blivende Træer kan man ikke saa let undersøge, men nogen
Kontrolmaaling vil dog Tid efter anden uden stor Ulejlighed
give værdifulde Oplysninger. De middelstore Træer vinder
utvivlsomt ved at blive befriede for en stor Del af deres kon-
kurrerende Naboer, men idet vi styrker Bevoksningens Middel-
klasse, lægger vi til en vis Grad et Tryk paa Overklassen, og
det er ikke paa Forhaand givet, at dennes Medlemmer vinder
ved vor stærke Indgriben i Træernes Kamp. Erfaring viser dog,
at dette er Tilfældet, og ved Omdriftens Slutning vil den stærkt
udhuggede Bevoksning, alt andet lige, have den største Diameter
i Middelgrundfladen. Denne Størrelse var i 90 Aars Alder efter
Udhugning paa Holsteinborg 1.31, Odsherred 1.19, Glorup 1.04
Fod. I Tyskland, hvor der som oftest udhugges langt svagere
end hos os, er de tilsvarende Tal if. Schwappach *) for 1ste og
2 den Bonitet henholdsvis 0.96 og 0.82, men Stamtallene er ganske
vist ogsaa 314 og 389 pr. Td. Land, altsaa to—tre Gange saa
store som ved almindelig dansk Udhugning.
I en Bevoksning, der plejes med Udhugning, vil de største
Træer maaske ikke blive tykkere eller højere, end i en Bevoks-
ning, der overlades til sig selv. Noget ganske sikkert kan der
ikke siges herom, da Voksestedet og Bevoksningens Regelmæs-
sighed faar Indflydelse paa Kampens Gang. Men Formen af
de største Træer bliver i hvert Fald bedre, mere regelmæssig,
hvor Bevoksningen plejes, end hvor Kampen gaar sin egen
Gang, og det samme gælder om Veddets indre Bygning og
Egenskaber, der i vore Dage har fuldt saa stor Betydning som
Bøgegavntræets
Undertiden
at de vanskelig
af Bøgeskoven,
maaske hele Bevoksninger, særdeles længe, eller vi maa ændre
vor Udhugningsmaade, saaledes at vi udmærker Hovedtræer,
hvis Vækst vi dernæst søger at fremskynde det mest mulige
ved at beskære eller borthugge alle skadelige Naboer, saa hur-
tigt som Hensyn til Jordbunden tillader. En saadan Udmærk-
absolutte Størrelse.
vil man dog have Brug for saa tykke Effekter,
kan frembringes ved vor almindelige Dyrkning
Vi maa da enten overholde nogle Træer,
*) Wachsthum und Ertrag normaler Rotbuchenbestände, Berlin, 1893.
i