ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
232 BØG. i træerne, som Maalestok for Hugstens Styrke; naar man havde borttaget Træer, hvis Diameter i Brysthøjde (f. Eks. to Favne- vedslængder fra Rodenden) var vokset over 1 Tomme i Løbet af de sidste 6 Aar, da var der hugget for stærkt; hvis Til- væksten paa alle de fældede Træer var under l/6 Tomme, da havde Hugsten været for svag. Tykkelsevæksten paa de tilbage- blivende Træer kan man ikke saa let undersøge, men nogen Kontrolmaaling vil dog Tid efter anden uden stor Ulejlighed give værdifulde Oplysninger. De middelstore Træer vinder utvivlsomt ved at blive befriede for en stor Del af deres kon- kurrerende Naboer, men idet vi styrker Bevoksningens Middel- klasse, lægger vi til en vis Grad et Tryk paa Overklassen, og det er ikke paa Forhaand givet, at dennes Medlemmer vinder ved vor stærke Indgriben i Træernes Kamp. Erfaring viser dog, at dette er Tilfældet, og ved Omdriftens Slutning vil den stærkt udhuggede Bevoksning, alt andet lige, have den største Diameter i Middelgrundfladen. Denne Størrelse var i 90 Aars Alder efter Udhugning paa Holsteinborg 1.31, Odsherred 1.19, Glorup 1.04 Fod. I Tyskland, hvor der som oftest udhugges langt svagere end hos os, er de tilsvarende Tal if. Schwappach *) for 1ste og 2 den Bonitet henholdsvis 0.96 og 0.82, men Stamtallene er ganske vist ogsaa 314 og 389 pr. Td. Land, altsaa to—tre Gange saa store som ved almindelig dansk Udhugning. I en Bevoksning, der plejes med Udhugning, vil de største Træer maaske ikke blive tykkere eller højere, end i en Bevoks- ning, der overlades til sig selv. Noget ganske sikkert kan der ikke siges herom, da Voksestedet og Bevoksningens Regelmæs- sighed faar Indflydelse paa Kampens Gang. Men Formen af de største Træer bliver i hvert Fald bedre, mere regelmæssig, hvor Bevoksningen plejes, end hvor Kampen gaar sin egen Gang, og det samme gælder om Veddets indre Bygning og Egenskaber, der i vore Dage har fuldt saa stor Betydning som Bøgegavntræets Undertiden at de vanskelig af Bøgeskoven, maaske hele Bevoksninger, særdeles længe, eller vi maa ændre vor Udhugningsmaade, saaledes at vi udmærker Hovedtræer, hvis Vækst vi dernæst søger at fremskynde det mest mulige ved at beskære eller borthugge alle skadelige Naboer, saa hur- tigt som Hensyn til Jordbunden tillader. En saadan Udmærk- absolutte Størrelse. vil man dog have Brug for saa tykke Effekter, kan frembringes ved vor almindelige Dyrkning Vi maa da enten overholde nogle Træer, *) Wachsthum und Ertrag normaler Rotbuchenbestände, Berlin, 1893. i