Haandbog I Skovbrug

UDHUGNING. 233 ning er imidlertid ikke saa vigtig i Bøgeskov som flere andre Steder; Bøgen har (S. 101) en stor Spredningsevne*), og i mange Tilfælde udmærker Hovedtræerne sig selv. Da »Træernes lige- lige Fordeling ikke er saa magtpaaliggende ved Bøgene som ved Egene« (C. V. Oppermann), behøver man heller ikke af dette Hensyn at udmærke alle de Træer, der skal overholdes til Om- driftens Slutning, og i Ungskoven vil man overhovedet sjældent have Grund til at foretage en Udmærkning. Derimod kan det ofte være hensigtsmæssigt i den 40—60 Aar gamle Bevoksning at mærke en halv eller i det højeste en hel Snes Træer og ved de følgende Udhugninger at begunstige dem stærkt. Man vælger store, sunde Træer med en god Form, d. v. s. en rank Bul af passende Længde og en kraftig Krone, der i Tiden vil kunne taale at isoleres ganske, naar vi stiller Træet frit over en kom- mende Foryngelse; jo færre Træer man mærker ud, desto stær- kere kan man hugge for hvert enkelt. Hvor Bøgeskovens Al- dersforhold nøder os til om 20—30 Aar at forynge Bevoksninger, hvis Alder nu kun er 50 Aar, vil en Udmærkning af Hovedtræer ikke blot være det bedste Middel til at frembringe Gavntræ, nien den vil ogsaa lette Foryngelsen ved at give kraftige Træer, der kan bære Olden og kan taale at stilles frit. Hvis man blot i Løbet af 50 Aar kan bringe den aarlige Tykkelsevækst op fra Vs Ü1 Tomme, vil der være vundet 2x/2 Tomme, hvilket rimeligvis skyder Grænsen for det værdifuldeste Gavntræ 6—10 Alen op paa Bullen; i mange Tilfælde kan Tykkelsevæksten vist- nok forøges stærkere end i Forholdet 5:4, maaske endog som 3:2. Til Mærke anvendes en Ring af gul Oliemaling omkring Stamme« i 4 Fods Højde. Skønt Udhugningens Virkning paa Bevoksningens Tilvækst endnu ikke er tilstrækkelig undersøgt, er der dog i det mindste en stor Sandsynlighed for, at vi frembringer omtrent samme Hovedbenyttelse paa Arealet uden Hensyn til Stamtallet, naar dette holdes inden for de ved dansk Udhugning fastsatte Græn- ser. Den stærke Hugst i Mellemaldrene vil maaske give en lille Formindskelse af Hovedbenyttelsens Masse, men dette op- vejes i hvert Fald rigeligt ved Udhugningsmassens Forøgelse, °g ved at de enkelte Træer i Hovedbenyttelsen saavel som i de *) Spredningen, Træernes Fordeling i Tykkelseklasser er allerede 1863 an- vendt af F. Oldenburg og L. Oppebmann som Middel til at karakterisere Bevoksningen. (Beretning om den 9de Landmandsforsamling i Odense 1863, Odense 1864, S. 317—19, 336). Det er altsaa ikke, som J. P. Gram udtaler (Tidsskrift for Skovbrug Bd. XI, S. 111) dette Tidsskrift, der først har fremdraget Spredningens Betydning.