ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
234 BØG. senere Udhugninger har en større Tykkelse, altsaa en højere Værdi pr. Kubikfod, end hvor den svage Udhugning anvendes; idet vi hugger stærkt, vinder vi da et Overskud af Udhugnings- masse, der med vore Afsætningsforhold vil have en anselig Værdi. Vore Skove indeholder saa mange forskellige Former af Bøgebevoksninger, at det er uoverkommeligt at omtale alle de Tilfælde af Udhugning, der kan forefalde. Her skal kun med- deles en Vejledning i Udhugning af nogle almindeligt optrædende Bevoksningsformer, der afviger fra den regelmæssige, smukke, rene Bøgeskov. En stammerig Bevoksning med stærk Indblanding af Ly s træer vil i Regelen ende med at blive til ren Bøgeskov, livis de indblandede Arter optræder spredt, medens de ofte kan bevares, hvis de forekommer i Holme. Hvis den indblandede Træart over- hovedet er værd at dyrke, begunstiger man den paa de Steder, hvor den vokser frodigst. Eg vil dog selv under disse Forhold med Tiden blive trykket stærkt; Birk og Ælm, der paa visse Jorder saar sig meget villigt, kan gøre kendelig Skade paa Bøgene; Ask, Æl, Ahorn, Skov- fyr og Lærk er de Lystræer, der i hvert Fald til cn Tid bedst kan bevares som Holme i Bøgeskoven. Ved almindelig Drift vil det overvejende Flertal af spredte indblandede Lystræer falde som Ud- hugning i 50—80 Aars Alder eller endnu tidligere, og kun i Holme bevares et eller nogle faa værdifulde Gavntræer af de ovennævnte Arter. Ofte maa de hurtigt voksende Lystræer ved Grenekapning hindres i at brede sig for stærkt, medens de er unge; deres milde Skygge og deres ringe Evne til at beskytte Jordbunden gør det mu- ligt og ønskeligt at overholde en frodig underste Etage af Bøg. Tidt opdager man lettest de indblandede Træer Foraar og Efteraar, livor Løvets Fremkomst eller Affarvning falder paa en anden Tid end for Bøgen. Undertiden kan Tophugning baade her og i flwe af de følgende Tilfælde træde i Stedet for almindelig Hugst; dog over- vurderer man ofte dens Nytte, men den er let at udføre i Ung- skoven. En stærk Indblanding af Seljepil kræver omhyggelig og uafladelig Pleje, saaledes at man gradvis fjerner denne sejlivede og utaalsomme Træart. Ved at borthugge den fuldstændigt paa een Gang udsætter man Jordbunden for Fare, samtidig med at Pilcstub- bene udsender en stor Mængde Rodskud; det bør foretrækkes at be- handle de bredkronede Pile med Grenekapning og foreløbig at nøjes med Boi'thugning af de mindre Træer. — Indblandet Røn, der paa gammel Morbund kan forekomme i Mængde, er langt mere taalsom end Seljepilen og kan ofte vokse sammen med Bøgene i lang Tid. En Bevoksning, der er fattig paa Bøg, men stærkt blandet med Lystræer, vil i Regelen vedblive at være blandet Bevoksning hele sit Liv, og hvor der ikke er særlig Grund til at udvide Bøgens Areal, bør denne Træart ofte betragtes som det underordnede, som spredte Bøge i en Lystræbevoksning, hvis Jord-