Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
BØG.
senere Udhugninger har en større Tykkelse, altsaa en højere
Værdi pr. Kubikfod, end hvor den svage Udhugning anvendes;
idet vi hugger stærkt, vinder vi da et Overskud af Udhugnings-
masse, der med vore Afsætningsforhold vil have en anselig
Værdi.
Vore Skove indeholder saa mange forskellige Former af
Bøgebevoksninger, at det er uoverkommeligt at omtale alle de
Tilfælde af Udhugning, der kan forefalde. Her skal kun med-
deles en Vejledning i Udhugning af nogle almindeligt optrædende
Bevoksningsformer, der afviger fra den regelmæssige, smukke,
rene Bøgeskov.
En stammerig Bevoksning med stærk Indblanding af
Ly s træer vil i Regelen ende med at blive til ren Bøgeskov, livis
de indblandede Arter optræder spredt, medens de ofte kan bevares,
hvis de forekommer i Holme. Hvis den indblandede Træart over-
hovedet er værd at dyrke, begunstiger man den paa de Steder, hvor
den vokser frodigst. Eg vil dog selv under disse Forhold med Tiden
blive trykket stærkt; Birk og Ælm, der paa visse Jorder saar sig meget
villigt, kan gøre kendelig Skade paa Bøgene; Ask, Æl, Ahorn, Skov-
fyr og Lærk er de Lystræer, der i hvert Fald til cn Tid bedst kan
bevares som Holme i Bøgeskoven. Ved almindelig Drift vil det
overvejende Flertal af spredte indblandede Lystræer falde som Ud-
hugning i 50—80 Aars Alder eller endnu tidligere, og kun i Holme
bevares et eller nogle faa værdifulde Gavntræer af de ovennævnte
Arter. Ofte maa de hurtigt voksende Lystræer ved Grenekapning
hindres i at brede sig for stærkt, medens de er unge; deres milde
Skygge og deres ringe Evne til at beskytte Jordbunden gør det mu-
ligt og ønskeligt at overholde en frodig underste Etage af Bøg. Tidt
opdager man lettest de indblandede Træer Foraar og Efteraar, livor
Løvets Fremkomst eller Affarvning falder paa en anden Tid end for
Bøgen. Undertiden kan Tophugning baade her og i flwe af de
følgende Tilfælde træde i Stedet for almindelig Hugst; dog over-
vurderer man ofte dens Nytte, men den er let at udføre i Ung-
skoven.
En stærk Indblanding af Seljepil kræver omhyggelig
og uafladelig Pleje, saaledes at man gradvis fjerner denne sejlivede
og utaalsomme Træart. Ved at borthugge den fuldstændigt paa een
Gang udsætter man Jordbunden for Fare, samtidig med at Pilcstub-
bene udsender en stor Mængde Rodskud; det bør foretrækkes at be-
handle de bredkronede Pile med Grenekapning og foreløbig at nøjes
med Boi'thugning af de mindre Træer. — Indblandet Røn, der
paa gammel Morbund kan forekomme i Mængde, er langt mere
taalsom end Seljepilen og kan ofte vokse sammen med Bøgene i
lang Tid.
En Bevoksning, der er fattig paa Bøg, men stærkt
blandet med Lystræer, vil i Regelen vedblive at være blandet
Bevoksning hele sit Liv, og hvor der ikke er særlig Grund til at
udvide Bøgens Areal, bør denne Træart ofte betragtes som det
underordnede, som spredte Bøge i en Lystræbevoksning, hvis Jord-