Haandbog I Skovbrug

UDHUGNING. 235 bund de kan gavne, ligesom de kan fremme Oprensningen, hvor de optræder som en Slags underste Etage. Kun hvor Lystræerne er ind- bragte ved en sildig udført Efterbedring, vil de bukke under for Bøgen, og denne vil da som oftest ende med at danne en nogen- lunde ren, stamfattig Bevoksning. En Blanding af Bøg med Ædelgran vil ofte kunne betrag- tes som een Bevoksning, thi de to Træarter vokser godt sammen, og det samme gælder om Blanding med Avnbøg. I den unge Al- der vil Bøgen sædvanlig vokse langsommere end Avnbøgen, men raskere end Ædelgranen, medens det modsatte senere vil være Regelen. En omhyggelig Udhugning vil let kunne lede Kampen mellem Bøg og disse indblandede Træarter til det Maal, man ønsker at naa, og særlig vil Avnbøgen ofte give en værdifuld Udhugningsmasse ved 60— 80 Aars. Alder. Derimod byder de almindeligt forekommende Blandinger af Bøg og Rødgran store Vanskeligheder, og skønt en Blanding af de to Træarter undtagelsesvis kan have givet et godt Resultat, er de mislykkede Blandinger i saa overvældende Flertal, at man aldrig burde udsætte sig for at forøge deres Antal. Maaske vokser Rød- granen i andre Lande bedre end hos os sammen med Bøg; under vore klimatiske Forhold vil den som oftest trykke de unge Bøge saa stærkt, at Bevoksningen ender med at blive en stamfattig Gran- skov med knastede, rodtykke Træer, hvis Ved er løst og svampet, medens man har tænkt sig, at Granen skulde falde bort som en tidlig og værdifuld Udhugning. Det bedste Resultat naar man, hvor Bøgen har en halv Snes Aars Forspring, men i jævnaldrende Blan- ding vil den vist altid blive trykket. Undertiden har man blandet Træarterne holmevis, men Rødgranen hører afgjort til de store Arealers Træarter; de spredte Granholme vil faa mange knastede Træer, og de er ingenlunde sikrede mod Angreb af Rodfordærveren (Polyporus radiciperda); ja, det største os bekendte Eksemplar af denne Svamp er endog fundet i en saadan Granholm. Hvis Gra- nerne gaar til Grunde i Utide, maa Arealet henligge uproduktivt Hidtil Bøgeskovens Foryngelse, og i en saadan hullet Bevoksning vil Jorden let tage Skade. Især mellem 1840 og 1880 er der i vore Skove frembragt en stor Mængde Plantninger af Rødgran og Bøg, skiftende rækkevis lige fra Forholdet 1fi Gran og 3/4 Bøg til 3/i Gran og l/i Bøg, men i alle Tilfælde med den Tanke, at Bevoksningen skulde ende med at blive Bøgeskov, en Tanke, der maa være opstaaet ved Spekula- tion i Stuen, og som umuligt kan være bygget paa Iagttagelser ude i Naturen. Terrain, Jordbund, Fugtighedsforhold, Klima, Plante- tæthed og Plantemaade kan vel fremkalde nogen Variation i Blan- dingens Udfald, men under almindelige Forhold vil Resultatet være følgende : Hvor Rødgranen har været i Overtal, er Bevoksningen tidlig blevet til Gran, og jo mindre Bøg der har været indblandet, desto bedre er det opnaaede Resultat; 2 Rækker Gran og 1 Række Bøg vil give lutter knastede Graner; hvis der er 3 Rækker Gran, vil den midterste bestaa af velformede Træer, der med Tiden kan befries for Trykket af de store grenede Naboer. En ligelig Blan- ding af de to Træarter, Række om Række, vil i Regelen blive til