Haandbog I Skovbrug

en knastet Granbevoksning; Bøgeplantningen er lier som i det fore- gaaende Tilfælde ganske spildt. Hvor der er anvendt 2 eller 3 Ræk- ker Bøg og 1 Række Gran, vil man derimod mangen Gang ved om- hyggeligt Arbejde kunne redde Bøgen. Granernes Sidegrene saves af, naar de trykker Bøgene, men de nederste Grenekranse bevares som Værn mod Græs og Lyng; efterhaanden oprenses Granerne i større Højde, saaledes at man hver Gang kun tager de Grene, der gør Skade og de der ikke gør Gavn mere. Naar Bevoksningen er bleven 20—30 Aar gammel, begynder man at hugge ud og tager f. Eks. en Fjerdedel af Granerne hver Gang, idet man udelukkende hugger efter Fordeling, begyndende med hvert andet Træ i hver anden Række. Efter 10—15 Aars Forløb har man da en ren Bøgebevoks- ning, der vel er noget stamfattig og fortrykt, men som dog kan blive taalelig god Skov ; Granerne har paa Grund af Grenekapningen givet korte, rodtykke, keglcdannede Effekter, men deres Værdi kan dog være anselig, indtil 400 Kr. pr. Td. Land. Man har paa denne Maade hist og her frembragt Bøgeskov paa Sletter og udpint Agermark, hvor en Kultur af Bøg uden Indblanding rimeligvis ikke havde kunnet lykkes, men i vore Dage vil vi paa slige Steder fore- trække at kultivere andre Træarter eller, hvis Arealet skal bære Bøg, da at indbringe denne under en Forkultur af Lystræer (jfr. S. 206). Bøg med Forkultur er strengt taget ikke en blandet Be- voksning, men to Bevoksninger paa samme Areal. Hvis Forskellen paa deres Alder kun er ringe, vil de dog ofte blive behandlede un- der eet ved Udhugning, og lige saa gavnlig en Skærm af Lystræer kan være for de unge Bøgeplanter, lige saa skadelig, ja ødelæggende kan den virke allerede 10—20 Aar senere. Lystræerne maa behandles ved Grenekapning og dernæst i Løbet af en Snes Aar borttages om- trent ligesom de nys beskrevne Graner; kun ganske enkelte Eksem- plarer, der er højstammede, ranke og kraftige, maa overholdes, saa at de efterhaanden oplages i Bøgebevoksningen. Bøgens Anvendelse som Undervækst i Lystræbevoksninger vil blive omtalt i de følgende Kapitler. En god Bøgebevoksning paa et mindre godt Vokse- sted vil i samme Alder indeholde et større Antal Stammer end ovenfor angivet, thi »af lige gamle Træer kunne færre . . . staa paa den gode Jord end paa den slette«, hvorimod »et større Antal af lige store Træer uden at vantrives kan staa paa den gode Jord end paa den slette« (C. D. F. Reventlow). Træernes Skud er kun korte, og de Huller, der frembringes ved Udhugningen, lukkes lang- sommere end Aabninger af samme Størrelse i en Bevoksning, der staar paa god Jord eller i et mildere Klima. Hvor Voksestedet er mindre godt, maa vi følgelig i Forhold til Bevoksningens Højde an- vende stærk Udhugning, afvikle Stamtallet hurtigt, men vi maa hugge lidt ad Gangen og komme ofte igen. Til Sammenligning med de S. 230 anførte Tal meddeles følgende, der gælder for 1 Td. Land Bøg, efter Udhugning, paa magert, lerfattigt Sand og under barske Vejrforhold: Buderupholm Statsskove*). *) Af en ikke offentliggjort Tilvækstoversigt, udarbejdet 1886 ved Landbo- højskolens Skovbrugsøvelser.