Haandbog I Skovbrug

UDHUGNING. 237 Alder, Aar . . . 30 50 70 90 110 130 Stamtal pr. Td. Ld.. 5000 1253 565 340 256 220 Højde, Fod. . .... 19.8 33.5 45.0 53.5 58.0 60.0 At forsømme Udhugningen vil paa slige Steder udsætte Jord- banden for at blive morklædt, og i regelmæssige Bevoksninger vil Kampen mellem Individerne under de ugunstige Forhold være sær- lig haard; paa den anden Side maa man passe paa, at der virkelig kun hugges meget lidt ad Gangen, naar Hugsten gentages med korte Mellemrum. Som tidligere (S. 119) antydet stammer den langsomme Vækst i nogle jydske Bøgeskove næppe fra Klima eller Jordbund, men er snarere en arvelig Egenskab. Disse Bevoksninger maa vistnok behandles ligesom hurtigt voksende Skov af samme Højde, indtil den stærke Højdevækst er forbi, hvorefter Stamtallet maa for- mindskes noget stærkere, end man efter Højden skulde antage. Følgende Tal belyser Væksten i Fløjstrup Skov ved Aarhus og i den sydlige Del af Rosenholm Skove*); Stamtallene gælder for 1 Td. Land efter Udhugning. Stamtal i Alderen 30 50 70 90 110 Højde, Fod, i Alderen 30 50 70 90 110 Fløjstrup Skov Rosenholm .. . 3400 833 360 200 — 3000 1046 520 315 210 23.1 42.6 58.2 68.5 — 26.0 43.5 57.4 67.5 74.3 Udhugningen er paa Rosenholm vistnok middelstærk, i Mellem- aldrene omtrent som i Odsherred. I Fløjstrup Skov er der anvendt en noget stærkere Udhugning, men i de yngste Aldre har man overholdt en Del af underste Etage ; dette paavirker ovenstaaende Tal for det 30 te Aar, der omfatter hele Bevoksningen efter Udhugning, I en st amfattig Bevoksning med jævn Fordeling, f- Eks. en vellykket Plantning paa 4x4 Fod eller endnu større Afstand, maa Udhugningen føres meget varsomt, og Grenekapning vil linde Anvendelse saavel paa store, sietformede Træer, der foreløbig ikke kan undværes helt, som paa de vordende Hovedtræer, hvis Form ikke paavirkes tilstrækkeligt af Naboerne, fordi disses Antal er saa ringe. Efterhaanden vil der fremkomme en velformet Bevoksning, ßien Udhugningens Masse og Værdi har været for ringe, og Gavntræet 1 den ældre Bevoksning vil ikke blive saa rent, som hvis der havde været anvendt en tættere Kultur. En stamfattig Bevoksning med ujævn Fordeling, f- Eks. Resultatet af en delvis mislykket Selvsaaning, er som oftest langt vanskeligere at behandle. Randtræerne i de tætte Holme vil have store, hængende Grene ud mod de tyndt bevoksede Pletter, og paa disse vil *) Af to Tilvækstoversigter, udarbejdede 1890 og 1894 ved Landbohøjskolens Skovbrugsøvelser; Tabellen for Fløjstrup Skov er offentliggjort i Tids- skrift for Skovvæsen 1894 A, Side 43.