Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
BØG.
der kun findes enkelte lavkronede Træer, hvis Stamme maaske endog
bærer Grene lige ned til Jorden. Saadanne næsten fritstaaende Træer
maa foreløbig bevares urørte, og det samme gælder om Ydersiden af
de tætte Holme, hvorimod man ved Hugst og ved Grenekapning paa
Randtræernes Inderside søger at hjælpe de velformede Træer, der
findes i de tætte Holme. Efterhaanden vil man da naa at kunne
fjerne Holmens Randtræer, og samtidig begynder man at kappe ska-
delige Grene af de spredte, lavkronede Træer, som endelig fjernes,
naar de bliver overvoksede af velformede Naboer. Ved taalmodigt Ar-
bejde vil man i Løbet af en Menneskealder have naaet at give Bevoks-
ningen en nogenlunde god Form, men det undgaas næppe, at den
bliver stamfattig, og at den indeholder enkelte bredkronede Bøge,
der hverken giver Gavntræ eller godt Kløvebrænde, men kun Knude-
brænde og Kvas ; undertiden maa indblandede Træer af andre Arter :
Rødgran, Seljepil, Røn, Eg, Birk o. fl. ogsaa taales, selv om de kun
indeholder tarveligt Brænde.
Lignende, men endnu vanskeligere Forhold træffer vi, hvor Be-
voksningen er en Blanding af forskellige Aldre, holmevis for-
delte over Arealet. Hvis Aldersforskellen mellem sammenstødende
Bevoksningsdele overstiger en halv Snes Aar, vil den medføre en
stor Højdeforskel, og de lavere Holme vil da efterhaanden blive
ganske undertrykte, hvis vi ikke med Omhu plejer Overgangsbæltet,
idet vi her fortrinsvis fjerner de Træer og Grene, der gør Skade
paa nærstaaende velformede Træer. Jo mindre Holmene er, desto
vanskeligere bliver Behandlingen.
Den Sammenslutning mellem Holme af forskellig Alder, som
her søges frembragt inden for Bevoksningen, bør ogsaa tilvejebringes,
hvor en regelmæssig Bevoksning støder op til andre af højere eller
lavere Alder. Som vi senere skal se, vil Grænselinien her dog ofte
falde paa en Vej eller en anden ubevokset Stribe, men det kan ikke
fuldstændig undgaas, at Bevoksninger af forskellig Alder støder
umiddelbart op til hinanden.
Forholdsvis sjældent forekommer en jævn Blanding af forskel-
lige Aldre, i Regelen Resultatet af Foryngelse i flere forskellige 01-
denaar eller af en omfattende Efterbedring med Bøg. En saadan
Bevoksning vil give en noget uregelmæssig Ungskov, men efterhaanden
vil det lykkes at fjerne den spredte, ældre, som oftest sietformede
Indblanding, eller, hvor den ældste Aldersklasse er fyldigere repræ-
senteret, at forme denne til en smuk Stangskov, i hvilken de yngre
Aldre da vil blive underste Etage.
Bevoksningens Fejl stammer ikke altid fra den oprindelige For-
yngelse; de kan ogsaa skyldes urigtig Behandling i en senere Alder.
Stævnede Bevoksninger kan give god Skov, naar dc kun
en enkelt Gang og i den unge Alder har været afhuggede, f. Eks.
til Gærdsel eller fordi de tidligere var beskadigede af Vildt eller
Mus. Hvis Stævningen har været udført flere Gange, eller hvor
Kreaturer og Vildt i lang Tid har afbidt de unge Skud, vil Bevoks-
ningen vel kunne formes til en Slags Højskov, der plejes ved Ud-
hugning paa sædvanlig Vis, men Væksten standser tidligt, Højden
bliver kun ringe, mange Stammer er krogede, jævnlig forekommer
der Rodtveger, flere Skud paa samme Stub, og fra denne trænger