ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
238 BØG. der kun findes enkelte lavkronede Træer, hvis Stamme maaske endog bærer Grene lige ned til Jorden. Saadanne næsten fritstaaende Træer maa foreløbig bevares urørte, og det samme gælder om Ydersiden af de tætte Holme, hvorimod man ved Hugst og ved Grenekapning paa Randtræernes Inderside søger at hjælpe de velformede Træer, der findes i de tætte Holme. Efterhaanden vil man da naa at kunne fjerne Holmens Randtræer, og samtidig begynder man at kappe ska- delige Grene af de spredte, lavkronede Træer, som endelig fjernes, naar de bliver overvoksede af velformede Naboer. Ved taalmodigt Ar- bejde vil man i Løbet af en Menneskealder have naaet at give Bevoks- ningen en nogenlunde god Form, men det undgaas næppe, at den bliver stamfattig, og at den indeholder enkelte bredkronede Bøge, der hverken giver Gavntræ eller godt Kløvebrænde, men kun Knude- brænde og Kvas ; undertiden maa indblandede Træer af andre Arter : Rødgran, Seljepil, Røn, Eg, Birk o. fl. ogsaa taales, selv om de kun indeholder tarveligt Brænde. Lignende, men endnu vanskeligere Forhold træffer vi, hvor Be- voksningen er en Blanding af forskellige Aldre, holmevis for- delte over Arealet. Hvis Aldersforskellen mellem sammenstødende Bevoksningsdele overstiger en halv Snes Aar, vil den medføre en stor Højdeforskel, og de lavere Holme vil da efterhaanden blive ganske undertrykte, hvis vi ikke med Omhu plejer Overgangsbæltet, idet vi her fortrinsvis fjerner de Træer og Grene, der gør Skade paa nærstaaende velformede Træer. Jo mindre Holmene er, desto vanskeligere bliver Behandlingen. Den Sammenslutning mellem Holme af forskellig Alder, som her søges frembragt inden for Bevoksningen, bør ogsaa tilvejebringes, hvor en regelmæssig Bevoksning støder op til andre af højere eller lavere Alder. Som vi senere skal se, vil Grænselinien her dog ofte falde paa en Vej eller en anden ubevokset Stribe, men det kan ikke fuldstændig undgaas, at Bevoksninger af forskellig Alder støder umiddelbart op til hinanden. Forholdsvis sjældent forekommer en jævn Blanding af forskel- lige Aldre, i Regelen Resultatet af Foryngelse i flere forskellige 01- denaar eller af en omfattende Efterbedring med Bøg. En saadan Bevoksning vil give en noget uregelmæssig Ungskov, men efterhaanden vil det lykkes at fjerne den spredte, ældre, som oftest sietformede Indblanding, eller, hvor den ældste Aldersklasse er fyldigere repræ- senteret, at forme denne til en smuk Stangskov, i hvilken de yngre Aldre da vil blive underste Etage. Bevoksningens Fejl stammer ikke altid fra den oprindelige For- yngelse; de kan ogsaa skyldes urigtig Behandling i en senere Alder. Stævnede Bevoksninger kan give god Skov, naar dc kun en enkelt Gang og i den unge Alder har været afhuggede, f. Eks. til Gærdsel eller fordi de tidligere var beskadigede af Vildt eller Mus. Hvis Stævningen har været udført flere Gange, eller hvor Kreaturer og Vildt i lang Tid har afbidt de unge Skud, vil Bevoks- ningen vel kunne formes til en Slags Højskov, der plejes ved Ud- hugning paa sædvanlig Vis, men Væksten standser tidligt, Højden bliver kun ringe, mange Stammer er krogede, jævnlig forekommer der Rodtveger, flere Skud paa samme Stub, og fra denne trænger