Haandbog I Skovbrug

LYSTSKOV. 245 en fol- en (50 Sig gaa regi Skoven Grupper af Bøgebevoksning gøre en smuk Virkning, hvis Naturfor- holdene tillader en frodig Vækst, og lige efter Løvspring overgaar «Øgen alle andre Træarter i Skønhed; Bladene udfolder sig hurtigt Paa bløde, hængende Skud, og den fine Behaaring kaster en egen ^Ølvglans over det skære Grønne. Men en eneste Frostnat eller et Døgns Nordvestvind kan ødelægge dette Udseende, og i hvert Fald taber ‘æt sig hurtigt; allerede 8—14 Dage efter Løvspring begynder Bladene at blive mørke og læderagtige, Skuddene stive og strittende; længe inden St. Hansdag er det forbi med Bøgens særlige Skønhed. Her- til kommer, at dens stærke Skygge næsten kun tillader Fremkomsten Foraarsblomster ; hele Sommeren er Bøgeskovens Bund sparsomt bevokset, og Buske, der kan forskønne Skoven samt gøre den lun og uigennemsigtig, trives kun undtagelsesvis under den sluttede Bøge- bevoksning. Vore Landskabsgartnere giver kun alt for ofte Bøgen cn mere herskende Plads, end den fortjener, medens de netop til 'ordel for Lystræerne burde søge at hemme dens Udbredelse, •vor Naturforholdene overhovedet ikke tillader en frodig Bøgevækst, vil denne Træart aldrig være smuk; sygnende Bøgeskov har et ynke- ngt Udseende. D rifts maaden vil vel nærmest blive en Slags Plukhugst eller Holmehugst med meget høj Omdrift. Udhugningen bør være stærk, saaledes at der hugges lidt og tidt. Det er en stor Feil at forsømme «nugningen i Lystskove og Parker, hvis Træer netop skal være Øvrige og bredkronede med en kraftig, tyk Bul. Ligeledes bør man vogte sig for at bevare alle gamle Træer, til de fældes af Stormen 30nr dræbes af SvamPc- Bøgen lever her i Landet sjældent over 0 400 Aar, og som Ruin er den, i Modsætning til Egen, ikke ™uk; ved at opsætte Foryngelsen til det yderste vil man i Frem- aen komme til. at mangle store Træer, og hvor Fyrsvampen olyporus fomentarius) eller Honningsvampen (Armillaria mellea) Ptræder, bør alle angrebne Bøge fjernes, hvis man ikke vil udsætte ’angt større Antal sunde Træer for Smitte og Tilintetgørelse*). Bøgehøjskovens Udbytte regnes almindeligt for at være c. 0 Kubikfod pr. Td. Land, naar Benyttelsen foregaar regel- æssigt, og Vækstforholdene er gode. Jo mere omhyggeligt c ei Kultiveres og udhugges, desto højere vil Udbyttet stige, og Paa Skovdistrikter, som lang Tid har været behandlede mønster- Aæidigt, og hvis Naturforhold tiltaler Bøgen, vil det vistnok ved -JOaarig Omdrift snarere være 160 Kbf. med en Mulighed at stige til 170, ja maaske endnu højere; af 160 Kbf. vil ved middelstærk Udhugning omtrent 100 være Hovedbenyttelse, Mellembenyttelse. Det forudsættes her, al Arealet fordeler Jævnt til de enkelte Aldersklasser, saa at Hugsten kan gelmæssigt. Denne Tilstand findes kun undtagelsesvis i , men kan konstrueres paa Grundlag af Regnskaber, der Lystskovc °g Parker se A. Oppermann: Skovene og Skovbruget i For- sj° ‘ t'1 Samfundet, 1897, Kap. 2; Skoven, Skovbruget og det Skønne (Til- ueren 1897); Parker og Træplantninger i København (smst. 1898). *