Haandbog I Skovbrug

244 BØG. skov, ved hvis Foryng, skal gaas over C —— en billig, i Det maa være Fremtiden forbeholdt at afgøre, hvor og i hvil ken Udstrækning den ægte Plukhugstdrift fortjener at benyttes i vore Skove, og vi anser det for sandsynligt, at en Løsning at dette Spørgsmaal vil føre til Bevarelsen af ret anselige Strækninger Bøge- skov ved hvis Foryngelse ad sædvanlig Vej man nu hvor der ikke skal «aas over til anden Træart, kun har Valget mellem at anvende en billig men usikker Kultur, og at ofre saa meget paa en sikker Kultur, f. Eks. Plantning i gravede Riller, at Bevoksningen paa. de mindre gode Voksested næppe vil kunne give et Ldbytte, der staa i passende Forhold til Anlægsudgiften. Maaske vil man dog. inert størst Fordel kunne anvende en Övergångsform mellem Plukhugst o<> regulær Hugst, som vi vil kalde Holmehugst. Man begynder Foryngelsen med smaa Pletter paa 710—1 Td Land, spredte rune om "i Bevoksningen, og arbejder sig herfra ved Selvsaamng, der Nødsfald suppleres med kunstig Saaning og med P antning, ud til -illc Sider Da man paa hvert enkelt I idspunkt kun har sniiu Foryngelsesflader, kan man, hvor Skoven er nogenlunde stor give Afdelingen en anselig Størrelse, vistnok uden Skade 10 20 11. Land men Foryngelsen vil da ogsaa vare en eller endog to Menneske- aldre’ Bevoksningen vil faa et bølgeformet Udseende men naar de Overgange, der findes, blot er tilstrækkelig jævne, vil Væksten kunne blive god og Veddets Bygning upaaklagelig. Et godt Eksempel paa Holmehugst findes i Estrup Skov nordvest for Askov en af Landets vestligste velbehandlede Bøgeskove. En lig- nende Drift anvendes i Addit Skov sydøst for Silkeborg, hvor For- yngelsen arbejder sig ud fra gamle Milepladser, der gødesi af Sod og Aske, som udvikles ved Brændingen, og gennem Ildens Virkning paa Jordbunden. Fr. Bang har fremdraget Plukhugstdnften i de sydøstjydske Skove, og C. H. Schrøder nærmer sig især paa Fredenks- „ave stærkt til Holmehugsten, idet han maaske ikke blot bygger P** lokale Iagttagelser, men ogsaa paa nedarvede Erfaringer fra Nord- slesvis hvor den ældre F. F. v. Krogh allerede for hundrede Aar siden har foreskrevet en lignende Behandling af Skoven-). Udhugningen vil blive omtrent som ovenfor (S. 238) omtalt; dog lettes Arbejdet væsentligt ved, at man i Tide har forudset \ ans; e- lighederne, har lavet jævne Overgange mellem de forskelligeA 1clers- ten. Udhugningsperioden bør vistnok være saa kort som pi aktisk 11 hf 'Lystskove og Alleer bør Bøgen anvendes med Maadehold Som Alleetræ er den ved sin tynde Bark og ved Løvets Følsomhed over for svidende Vind meget udsat for at tage Skade, og bladløs frem- byder Kronen ingen særlig Skønhed. I Parker og Lystskove vil *) H. Heiberg-Jürgensen: Kan Plukhugst anvendes i et ordnet Skovbrug? (Foredrag i »Forstlig Discussionsforenlng* 19. Febr. 1898), Hillerød, [1898], Fb. Bang ved det 6 te aim. Møde af danske Skovbrugere 1891 ; C. H. Schröder ved det 3dje aim. Møde (Tidsskrift for Skovbrug Bd. VI, S. 131 ; F. F. v. Krogh: Kort Underviisning for Forstbetienterne udi det forste Slesvigske Jægermester District, Haderslev, 1800, S. 49—51 : »Disse Af- drivninger blive sjælden større end paa >/2 Tonde Land, men langt oftere mindre. «