Haandbog I Skovbrug

PLUKHUGST. 243 der tilhørte smaa anvendes endnu større Skovejen- kan dette Fak- til en rationel og det er et blandt ei samme Mønster, uden Hensyn til Arealets Form og Størrelse dpn i” S?T ' I;i,ndbri,get- Fra gammel Tid har Plukhugst været en almindelige Driftsform i vore Skove. Først fra 1763 begyndte o« i , r", reglllære Hu«st<< med samlede Foryngelsesflader, ® , føl8ell(le halve Aarhundrede indførtes denne Behandlingsmaade dktHiV St:'tss]<ovene som Paa en Mængde større private Skov- vén<l SCr/ Landets Ø,stlige DeIe- Steder var det ganske nød- ■ , y at °Pgivc. Plukhugstdriften, thi de mishandlede Skove inde- <> < næsten kun gamle Træer; i Lysningerne fandtes hverken ung opvækst eller midaldrende Stangskov. I Skove, ’ ‘ '»vejere, holdt Plukhugsten sig gennemgaaende og (,en 1)a§ ’ Dag> og det samme gælder om mange «omme i Halvøens midterste og sydlige Del. Ofte um forklares ved, at Ejeren har manglet Kendskab nnZ afKSk°ven ved regulære Hugster«, ucl cl vl „lallul Fm-m i Aldnesbyrrd 0111 Reventlows dybe Indsigt i Skovbruget, at kont.ld'Unge\1 af 27 de September 1805 §17 giver Staten Ret til at »Il nn en af den regelmæssige Foryngelse, da den nødn \ fr,bl?ven bril8t her i Riget> «g Skoven uden den for- on St Forsi§hg1Jled ved samme let kunde ødelægges, i Stedet for at Pelskes, samt da det lokale ikke alle Vegne tillader den« eion i Smaa Sk0Ve’ hvilket j0 ofte er det samme som smaa Skov- jendomme, har Plukhugsten saaledes sikkert væsentlige Fortrin for t 1e8elniæssiSe Hugstførelse, der let udsætter Jordbunden for at noö 6kade> især naar den, som i store Dele af Midtjylland, er mager Vinden; ’’ meget smaa Skove vil der ligefrem foixkon- h\diSJ b et saadant Antal regelmæssige Bevoksninger, at de en il i lge Alderstrin Paa enhver Tid kan forefindes, hvilket ofte har ' rKDge Bet?dning for Afsætningen eller for den mindre Skovejers til °.rbrug- ;Y,llI'gV1S har dog ,ogsaa et andet Forhold medvirket det nv .arer- lukhugstdriften i de syd- og midtjydske Skove: 0Dvæl«t Egn,eS StOre Ned.bør- Jo gunstigere Fugtighedsforhold Ol' ' ' j har’ desto bedre viI <len kunne taale Sideskyggen fra de i E<‘npen Ci StOre T1'æer’ °g hviS Vi ikke fejIer> er ‘«et’overhovedet driftn ï”Cd en StOr Nertbør °g sl0>- relativ Fugtighed, at Plukhugst- DrifW hai\ en Fremtld 1108 os- 1 sydligere Lande, hvor denne er ,rni har en anselig Udbredelse og indflydelsesrige Talsmænd Varn° i det maaske et andet’ thi ikke blot Fugtighed, men ogsaa mangleraf J^s C” y<R' Planterne Erstatnillg for, hvad de ellersU<lhMgningen ™aa * PIukhu8stskov føres noget anderledes end maaskp i ‘T Træer’ der synes Paa Vei tn at blive undertrykte, er inaa n Krfftl§e Repræsentanter for de yngre Aldersklasser, og vi Træer a£i den ,anden Side °fte overholde bredkronede, sietformede vistnok n >< er man^er Passende Afløsere. Grenekapning maa ÄS“? DeI’ baade t0 Værn fOr de mindre Træer og hver en èh À’’ /°,rnlC Gavntræstam>ner. Man maa sørge for, at st°re Randtrlp 1°1<'CS bevokset’ at Hugsten modarbejder de vækst off dSt iSld yk Paa tll8rænsende Smaaholme af ung O]>- fornoden angskov' En særIi§ Jonlbundspleje vil sjældent være