Haandbog I Skovbrug

LC 4^ IC BØG. Pletter i Bevoksningen, der havde renset sig saa højt op, at der faldt noget mere Lys ned paa Skovbunden end i den laveste og tætteste Opvækst; paa dette sidste Sted var Lysstyrken d. 1ste December 1898 i Graavejr kun af, hvad der fandtes paa en aaben Vej, og af Lysstyrken i højstammet Opvækst. Fremtidige Undersøgelser maa vise, om denne Mordannelse fortsættes, eller om den forsvinder ved Udhugning, og hvis dette sidste ikke er Tilfældet, staar vi paa saadanne Steder kun over for to Muligheder: Enten maa vi opgive Dyrkningen af Bøg, skønt det er lykkedes Teknikken at løse Spørgsmaalet om For- yngelse, eller vi maa vedblive at liiføre Jorden de Stoffer, der kan modvirke Dannelsen af Mor, vi maa vedblive med visse Aars Mellemrum at mergle eller kalke Skovjorden. Disse Spørgs- niaal har formentlig en ikke ringe Betydning for Dyrkningen af Bøg i Nordsjælland, Midtjylland og Nordjylland. Efter at have fulgt den almindelige Bøgebevoksning gennem hele Livsløbet, maa vi betragte nogle afvigende Driftsformer, (1er hist og her optræder i vore Skove. Som alt tidligere berørt kan Bøgen drives som Stævningsskov. Topstævnet bliver den dog saare sjældent hos os, men fra ældre Tid har en ikke ringe Del af vore Bøgeskove været rodstævnede. Bøgens Reproduktionsevne er vel ikke stor, men paa friske .Tolder og i et gunstigt Klima kan Evnen til at skyde nye Skud fra Stubben dog bevares temmelig længe. Der er imidlertid ingen som helst Brug for denne Driftsmaade her til Lands, da den kun giver Kvas og smaat Favnebrænde, Varer af hvilke vore Skove i Forvejen vil frembringe niere end nok. Kun hvor Bøgen, som oftest i Blanding med andre Arter, danner et Jordbundsdække under Lystræer, f. Eks. Eg, kan der være Grund til at stævne den. I de østlige Dele af Landet vil de gamle Bøgekrat som oftest kunne forynges med Bøg, men i Midt- og Nordjylland vil man i Regelen være nødt til at gaa over til andre Træarter, da Jordbunden er mere eller mindre morklædt og bevokset med Lyng. Af Hensyn til det barske Klima vil det dog være rigtigt at bevare en Del af Bøgekrattet til Værn for den unge Kultur, men naar det har gjort sin Gavn og kan undværes, bør det fjernes, da spredte, krogede Bøgepurrer, f. Eks. i en Granbevoksning, kan piske og trykke de nærstaaende Træer slemt. Som vi S. 145 har omtalt, stiller Bøgen visse Fordringer til Størrelsen af det Areal, paa hvilket den skal trives, og tillige for- langer den, at dette skal have en nogenlunde beskyttet Beliggenhed. Den regelmæssige Bøgedrift passer derfor ikke, hvor Skoven er saa lille eller saa slet formet, at ikke i det mindste to eller tre Al- delinger kan komme til at ligge jævnsides. Hvis vi ikke vil gaa over til at dyrke en anden Træart, maa vi da opgive Anvendelsen af regelmæssige Foryngelser; vi maa gaa over til Plukhugst eller lig- nende Driftsformer. Man kan langtfra i den Grad dyrke Jorden