Haandbog I Skovbrug

.JORDBUNDSPLEJE. 241 mere skadelig for Jorden er Borthugning eller Beskæring af Randtræer langs Vejens Nordside (Bevoksningens sydlige Rand). Paa Lysninger saavel langs Veje som ved Skovens Udkanter, og hvor Jordbunden ellers kan være udsat for at tage Skade, bør man søge at faa Jorden dækket med en lav Bevoksning, der kan give Skygge og Læ og kan holde paa Løvet. Ofte kan man anvende forskellige skyggetaalende Buske, først og frem- mest Hyld, eller Træer som Rødgran og, hvor Vildtstanden til- lader det, Ædelgran, der plantes med stor Afstand. I gammel Bøgeskov, der grænser op til aabne Flader, f. Eks. Foryngelser, Marker eller Veje, bør man dog i Stedet for det værdiløse Bundkrat frembringe en almindelig Bøgeforyngelse, idet man strækker Jordbundsbearbejdning og eventuelt Saaning eller Plantning saa langt ind over Grænsen for den sluttede Bevoks- ning, som Sidelyset kan naa. Der vil da opstaa en Ungskov, som kan vokse sammen med den kommende Tids Foryngelse paa det indre af Arealet. Undertiden vil Pløjning langs Bevoksningens Udkant ikke blot bryde et Lag af Græstørv eller Mor, men ogsaa gøre Jorden saa ujævn, at den kan holde paa Løvet. Dette Maal naas dog bedre ved, at man afskaffer Brændesankning os maaske lægger his over Jorden. Tjørn bør ikke anvendes, da det ruller for Vinden; Grankvas ligger bedre fast, men bedst af alt er selve Bøgens fine Grene og Kviste, der ikke blot bevarer Løvet fra at blæse bort, men ogsaa fra at falde sammen til en tæt Masse, ligesom de tilfører Jorden en anselig Mængde Plantenæring, baade Kvælstof og mineralske Stoffer. Vedmassen under 1 Tm. udgør i 80—100 aarige Bøgebevoksninger rimeligvis kun 5 pCt. af det samlede Rumfang og en forsvindende Del af Værdien, ja det viser sig jævnlig, at man faar et større Overskud ved at sælge Grenene, befriede for Kviste, end ved Salg af den hele Vedmasse. Irods al anvendt Omhu vil de magre kalkfattige Jorder (log let henfalde til Mordannelse, i hvert Fald i nogle Egne af Landet; Bevarelsen af en god Muld er ikke sikret ved, at vi frembringer en ypperlig Bøgeforyngelse og udhugger denne for- S1gtigt. Vi har saaledes fundet en tydelig ny Mordannelse i en al H. C. Ulrichs mest vellykkede Bøgeforyngelser paa ni ager Jord, i Rude Skov, hvor der vistnok stod flere hundrede Tusinde Planter pr. Td. Land. Den optraadte saavel i Selvsaa- nmger som i Rilleplantninger, og her baade paa den gravede Rille og paa de tilstødende Bulke. Hvor Jorden var mere kraf- tl§’ syntes Morlaget at mangle, og det samme var Tilfældet paa 16