ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
240 BØG. Træarter som Midler til at værne Jordbunden mod Tilbagegang, og under gode Læ forhold paa den friske, kraftige, milde Jord vil disse Midler være tilstrækkelige. Hvor Voksestedet er mindre godt, maa vi dog tillige sikre Jordbunden mere direkte ved at anlægge Læbælter og Undervækst langs Bevoksningens Udkanter, ligesom vi dækker Jorden med Ris, der kan holde paa Løvet; ja, undtagelsesvis vil vi vel endog skride til en Bearbejdning af Jorden. I Læ bæl terne maa der hugges tidligt, lidt og tidt, saa- ledes at Slutningen vel aldrig brydes stærkt, men der dog frembringes Træer med Grene lige ned til Jorden, tyk Stamme og kraftig Rod. Hvor bredt Læbæltet bør være, maa bestemmes efter Stedets Forhold; undertiden er en enkelt Række gode Randtræer, en Bevoksnings-Kappe, tilstrækkelig; i andre Tilfælde maa Bæltet have en Bredde af en Snes Alen; ved at topstævne de yderste Træer og stille de følgende Rækker meget frit opnaar man, at Udkanten bliver særlig tæt. Lystræer bevares med Forkærlighed, og man søger at forsyne dem med en lægivende Undervækst. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør man enten værne Bøgen med en regelmæssig Bevoksning af anden Art, eller man bør henlægge et passende Areal langs Udkanten til et Læbælte, der drives i Plukhugst og holdes bevokset med en Blanding af mange forskellige Arter, især haardføre Lystræer med Undervækst af Buske. Det er næppe overflødigt at frem- hæve, at Læbæltet og Randtræerne kun maa indtage en forholds- vis ringe Del af det hele Skovareal; der maa være Plads til nogenlunde store gavntræydende Bevoksninger; den Jordbund, hvis gode fysiske Tilstand vi med saa store Ofre bevarer, maa ogsaa bringes til at give et passende Udbytte. Langs Vejkanter vil Jordbunden ofte tage Skade, især hvor Randtræernes Grene bliver kappede af Hensyn til Vejen. I en ung Bevoksning bør man stadig borthugge den yderste Række Træer, der alligevel engang vil bukke under for Naboerne; paa denne Maade opnaar man at blive fri for den lave Skygge og undgaar dog den grimme og skadelige Grenekapning, Hvis Randtræerne skal beskæres, bør man nøjes med at studse Grenene; de vil da kunne skyde paa ny og danne en tæt Mur; i ganske unge Bevoksninger kan man ligefrem klippe Udkanten til en Hæk. I ældre Skov vil en Borthugning af Randtræer kunne udsætte Jorden for Fare, og den gør ofte mindre Nytte paa Vejbanen, end man antager. Størst Betydning har Hugsten syd for en Vej, som gaar i Øst og Vest, altsaa langs Nordsiden af den tilstødende Bevoksning; mindre gavnlig for Vejen og