Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
BØG.
Træarter som Midler til at værne Jordbunden mod Tilbagegang,
og under gode Læ forhold paa den friske, kraftige, milde Jord
vil disse Midler være tilstrækkelige. Hvor Voksestedet er mindre
godt, maa vi dog tillige sikre Jordbunden mere direkte ved at
anlægge Læbælter og Undervækst langs Bevoksningens Udkanter,
ligesom vi dækker Jorden med Ris, der kan holde paa Løvet;
ja, undtagelsesvis vil vi vel endog skride til en Bearbejdning af
Jorden.
I Læ bæl terne maa der hugges tidligt, lidt og tidt, saa-
ledes at Slutningen vel aldrig brydes stærkt, men der dog
frembringes Træer med Grene lige ned til Jorden, tyk Stamme
og kraftig Rod. Hvor bredt Læbæltet bør være, maa bestemmes
efter Stedets Forhold; undertiden er en enkelt Række gode
Randtræer, en Bevoksnings-Kappe, tilstrækkelig; i andre Tilfælde
maa Bæltet have en Bredde af en Snes Alen; ved at topstævne
de yderste Træer og stille de følgende Rækker meget frit opnaar
man, at Udkanten bliver særlig tæt. Lystræer bevares med
Forkærlighed, og man søger at forsyne dem med en lægivende
Undervækst. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør man enten
værne Bøgen med en regelmæssig Bevoksning af anden Art,
eller man bør henlægge et passende Areal langs Udkanten til et
Læbælte, der drives i Plukhugst og holdes bevokset med en
Blanding af mange forskellige Arter, især haardføre Lystræer
med Undervækst af Buske. Det er næppe overflødigt at frem-
hæve, at Læbæltet og Randtræerne kun maa indtage en forholds-
vis ringe Del af det hele Skovareal; der maa være Plads til
nogenlunde store gavntræydende Bevoksninger; den Jordbund,
hvis gode fysiske Tilstand vi med saa store Ofre bevarer, maa
ogsaa bringes til at give et passende Udbytte.
Langs Vejkanter vil Jordbunden ofte tage Skade, især
hvor Randtræernes Grene bliver kappede af Hensyn til Vejen.
I en ung Bevoksning bør man stadig borthugge den yderste
Række Træer, der alligevel engang vil bukke under for Naboerne;
paa denne Maade opnaar man at blive fri for den lave Skygge
og undgaar dog den grimme og skadelige Grenekapning, Hvis
Randtræerne skal beskæres, bør man nøjes med at studse
Grenene; de vil da kunne skyde paa ny og danne en tæt Mur;
i ganske unge Bevoksninger kan man ligefrem klippe Udkanten
til en Hæk. I ældre Skov vil en Borthugning af Randtræer
kunne udsætte Jorden for Fare, og den gør ofte mindre Nytte
paa Vejbanen, end man antager. Størst Betydning har Hugsten
syd for en Vej, som gaar i Øst og Vest, altsaa langs Nordsiden
af den tilstødende Bevoksning; mindre gavnlig for Vejen og