ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
12 TERBAIN OG JORDBUND. tæt Lag Smaasten, fordi det mellemliggende Sand er blæst bort. Paa Fig. 4 (S. 9) ses forneden til højre en Del af den store Glusted Sande, og paa Fig. 5 (S. 9) som ovenfor nævnt nogle smaa Indlandsklitter (Rytter). Ogsaa de skovbevoksede Moser er overvejende smaa Are- aler, især Lavninger inde i vore Skove paa bakket Terrain; men hist og her ved de flade Kyster af Nordsjælland og Nord- østjylland samt enkelte Steder inde i Landet findes der store Mosestrækninger, dækkede af Æl, Birk, Eg, Ask og andre Løv- træer. Mosernes Værdi som Skovgrund er højst forskellig, alt efter Tørvens Dybde og Formuldningsgrad samt efter som Un- derlaget er Mergel (Kildekalk), Ler eller Sand. Ofte faar Mosens Fugtighedsforhold en afgørende Betydning for dens Frugtbarhed; 1)1. a. har det stor Betydning, om Vandet er rindende eller stillestaaende. Gennemgaaende er Moserne i deres oprindelige Tilstand for vaade til at give god Skov, og de maa derfor ofte afvandes; men hvor Underlaget er magert Sand, vil en kostbar Afgravning dog vist ofte ikke lønne sig. Da Grænsen mellem Mosebund og dens Modsætning: Haardbund ofte er temmelig vag, kan man vanskelig opgive nogen bestemt Størrelse af vore skovklædte Moser. For 50 — 100 Aar siden har en meget stor Del af disse Are- aler været ubevoksede eller dækkede af et usselt Ællekrat, saa- ledes at Skovkulturen de [lesle Steder har faaet Præg af et An- læg paa skovblottet Grund. I nyeste Tid liar en Del Skov paa Mosebund maattet vige Pladsen for Græsdyrkning og undertiden for Kornavl, medens andre Arealer med god og dyb Tørv hen- ligger til Tørveskær. Beslægtede med Moserne er de inddæmmede Arealer, som oftest fugtige Flader, der egner sig godt til Lavskovsdrift, men hvis Godhed i øvrigt afhænger i høj Grad af Jordbundens Sammensætning, saavel dens Indhold af Ler og plantenærende Mineralstoffer som dens større eller mindre Rigdom paa Humus. Medens nogle Arealer paa delte sidste Omraade ligefrem er tørlagte Moser, er andre næsten ganske muldblottede og atter andre dækkede af Dynd. Hvis Arealet har været Hav, maa det for at egne sig til Skovdrift være fuldkommen sikret mod Saltvandets Indvirkning, der gennemgaaende er højst skadelig for Frævæksten. De fleste inddæmmede Arealer anvendes til Græsavl og passer vistnok bedre hertil end til at bære Skov. Efter denne orienterende Oversigt vil vi nærmere undersøge Skovjordens Bygning og Sammensætning samt dens fysiske og kemiske Egenskaber.