Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
TERBAIN OG JORDBUND.
tæt Lag Smaasten, fordi det mellemliggende Sand er blæst bort.
Paa Fig. 4 (S. 9) ses forneden til højre en Del af den store
Glusted Sande, og paa Fig. 5 (S. 9) som ovenfor nævnt nogle
smaa Indlandsklitter (Rytter).
Ogsaa de skovbevoksede Moser er overvejende smaa Are-
aler, især Lavninger inde i vore Skove paa bakket Terrain;
men hist og her ved de flade Kyster af Nordsjælland og Nord-
østjylland samt enkelte Steder inde i Landet findes der store
Mosestrækninger, dækkede af Æl, Birk, Eg, Ask og andre Løv-
træer. Mosernes Værdi som Skovgrund er højst forskellig, alt
efter Tørvens Dybde og Formuldningsgrad samt efter som Un-
derlaget er Mergel (Kildekalk), Ler eller Sand. Ofte faar Mosens
Fugtighedsforhold en afgørende Betydning for dens Frugtbarhed;
1)1. a. har det stor Betydning, om Vandet er rindende eller
stillestaaende. Gennemgaaende er Moserne i deres oprindelige
Tilstand for vaade til at give god Skov, og de maa derfor ofte
afvandes; men hvor Underlaget er magert Sand, vil en kostbar
Afgravning dog vist ofte ikke lønne sig. Da Grænsen mellem
Mosebund og dens Modsætning: Haardbund ofte er temmelig
vag, kan man vanskelig opgive nogen bestemt Størrelse af vore
skovklædte Moser.
For 50 — 100 Aar siden har en meget stor Del af disse Are-
aler været ubevoksede eller dækkede af et usselt Ællekrat, saa-
ledes at Skovkulturen de [lesle Steder har faaet Præg af et An-
læg paa skovblottet Grund. I nyeste Tid liar en Del Skov paa
Mosebund maattet vige Pladsen for Græsdyrkning og undertiden
for Kornavl, medens andre Arealer med god og dyb Tørv hen-
ligger til Tørveskær.
Beslægtede med Moserne er de inddæmmede Arealer,
som oftest fugtige Flader, der egner sig godt til Lavskovsdrift,
men hvis Godhed i øvrigt afhænger i høj Grad af Jordbundens
Sammensætning, saavel dens Indhold af Ler og plantenærende
Mineralstoffer som dens større eller mindre Rigdom paa Humus.
Medens nogle Arealer paa delte sidste Omraade ligefrem er
tørlagte Moser, er andre næsten ganske muldblottede og atter
andre dækkede af Dynd. Hvis Arealet har været Hav, maa
det for at egne sig til Skovdrift være fuldkommen sikret mod
Saltvandets Indvirkning, der gennemgaaende er højst skadelig
for Frævæksten. De fleste inddæmmede Arealer anvendes til
Græsavl og passer vistnok bedre hertil end til at bære Skov.
Efter denne orienterende Oversigt vil vi nærmere undersøge
Skovjordens Bygning og Sammensætning samt dens fysiske og
kemiske Egenskaber.