Haandbog I Skovbrug

250 BØG. Afdeling' Nr . . . . 62 58 61 » Areal, Tdr. Ld . . . . 18.5 23.25 20.0 Bevoksningens Alder, Aar .. . . c. 40 c. 70 c. 70 Udbytte i 12, 15 og 15 Aar, Kbf. .... 16978 37262 37281 Aarligt Udbytte, Kbf. pr. Td. Ld .. . . 76 107 124 Afdelingerne 58 og 61 er Dele af den fortrinlige Stokkebjærg Skov. Udhugningen er nu middelstærk, men har i Tidsrummets første Halvdel snarest været svag. C. V. Oppermann siger, at »Materialudbyttet af Bøgeskovene ved Trolleborg, hvoraf en betydelig Del har meget ringe Jorder, kan i Middeltal ved Renafdriften i en 90aarig Omdrift ikke ansættes højere end til 100 Favne Kløvebrænde pr. Td. Land eller aarlig P/9 Favn Kløvebrænde og deraf faldne 9 Favne Fagotbrænde eller aarlig 1/10 Favn. De periodiske Udhugninger kunne efter mangeaarige Iagttagelser og Erfaringer — reducerede til Kløvebrænde — ansættes til Værdien af 5/8 Favn Kløvebrænde pr. Td. Land gennem hele Omdriften.« Han antager, at der findes »Skove med saa gode Jorder, f. Eks. paa AIs, Falster, Petersværft osv., at den aarlige Produktion kan ansættes til 271 i Stedet for til ls/4 Favn Kløvebrænde« *). Naar Kvaset i Hovedbenyttelsen medregnes, og Udhugningen angives i Kubik- fod uden Omsætning til Kløvebrænde, vil del samlede Udbytte vistnok blive c. 15 000 Kbf. eller aarlig pr. Td. Land 167 Kbf. Hvor delte Tal kan forhøjes i Forholdet 2*/4 : l3/4 eller 9 : 7, vil Udbyttet altsaa blive 214 Kbf. pr. Td. Land. Alle disse Tal stammer imidlertid fra gode Voksesteder og fra Bevoksninger, der er fremgaaede af gode Foryngelser. Det er velbekendt, at Udbyttet i tarvelige Bevoksninger, selv hvor Jordbund og Klima tiltaler Bøgen, er langt ringere, og naar vore Tal overstiger det almindelige saa betydeligt, maa det netop forklares ved, at de danske Bøgeskove for en stor Del er alt andet end tilfredsstillende; mange fortrinlige Voksesteder med et mildt Klima og dybgrundet, muldet, næringsrig Jord giver maaske kun halvt Udbytte. Gennemsnitstal kan være meget oplysende, naar det gælder om at vise den faktiske gennem- snitlige Tilstand, men de fortæller os intet om Afvigelserne fra denne, og ved at knytte vore Forestillinger for stærkt til Middel- tallene udsættes vi for at slaa os til Taals med det middel- maadige. Selv de forannævnte Tal fra Pederstrup og Harden- *) Om Egekulturens Fordeelagtiglied (Tidsskrift for Landøkonomi 1860 S. 190—99). Man brugte den Gang at reducere alle Sortimenter efter Værdi- forhold til »Normalsortimentet« Godt Kløvebrænde; smign. J. Fr. Hansen: Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi, 1877, S. 75.