Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDBYTTE.
251
berg Distrikter svarer næppe til Maksimum af, hvad vi kan
opnaa; den middelstærke Udhugning paa Pederstrup har her
bragt Udbyttet op til samme Højde som paa det langt bedre
Voksested Hardenberg, hvor (1er udhugges svagt, og selv dette
ypperlige Distrikts Bøgebevoksninger er langtfra alle lige gode.
Ved en Kultur og Træpleje som den, der er anbefalet i det
loregaaende, er det maaske ikke umuligt, at de bedste Skov-
distrikter med lOOaarig Omdrift vil kunne give 8000 Kbf. Ud-
hugning, 10000 Kbf. Hovedbenyttelse og 2000 Kbf. Tilvækst
paa denne, i alt 20000 Kbf. eller pr. Td. Land 200 Kbf. om
Aaret.
Det er dog kun en temmelig ringe Del, maaske kun 10 pCt,
af Landets Bøgeskov, der selv ved den omhyggeligste Behand-
ling vi] kunne give et saadant Udbytte; i Regelen vil man vel
paa gode Voksesteder ikke naa højere end paa Brahetrolleborg
°g Pederstrup, altsaa c. 160 Kbf.; til denne Bonitetsklasse hører
efter vort Skøn rimeligvis henved 40 pCt. af Bøgearealet, hoved-
sagelig beliggende syd for Linien København—Aarhus; af de
Øvrige 50 pCt, der væsentlig er tør og mager eller vaad og
stiv Jord i de sydlige Landsdele eller god Jord i Landets nord-
lige og vestlige Egne, kan formodentlig omtrent Halvdelen naa
°P til at give 120 Kbf. pr. Td. Land, medens Resten kun kan
naa at give 80.
Det er eu Del af disse lo sidste Klasser Bøgeskov, som vi
»lener, at man burde lade vige Pladsen for andre Træarter,
åei bedre kan udnytte Voksestedets gode Egenskaber og taale
(le mindre gode. I deres nuværende Tilstand giver en Mængde
Øgeskove paa tarvelige Voksesteder enten et meget lavt Ud-
ytte, eller deres Vedniasse fortæres ved en overdreven Hugst,
dite undervurderer man vistnok den Forskel i Bøgeskovens
Udbytte der stammer fra Jordbunden, og end niere den der
skyldes klimatiske Forhold, saaledes at der hugges for stærkt
paa det magre Voksested, for lidt paa det gode. Fra de mindre
g°de Voksesteder har vi imidlertid ikke kunnet tilvejebringe
oplysninger, omfattende alle Aldersklasser af veldreven Skov i
større samlede Stykker; vi maa bygge Sammenligningen med
e gunstigere stillede Egne paa Undersøgelser i smaa udvalgte
evoksningsdele; i Stedet for Regnskaber benytter vi Tilvækst-
°\ersigter, som vel alle giver noget for høje Tal, men soin
godt kan belyse Forholdet mellem de forskellige Voksesteder,
S 6y.Vi dOg maa taSe noget Hensyn til, hvad der foran
^• 230 og 237 er sagt om Udhugningen paa vedkommende Di-
s ukter og om Muligheden af forskellige Bøgeracer. Omstaaende