ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
UDBYTTE. 251 berg Distrikter svarer næppe til Maksimum af, hvad vi kan opnaa; den middelstærke Udhugning paa Pederstrup har her bragt Udbyttet op til samme Højde som paa det langt bedre Voksested Hardenberg, hvor (1er udhugges svagt, og selv dette ypperlige Distrikts Bøgebevoksninger er langtfra alle lige gode. Ved en Kultur og Træpleje som den, der er anbefalet i det loregaaende, er det maaske ikke umuligt, at de bedste Skov- distrikter med lOOaarig Omdrift vil kunne give 8000 Kbf. Ud- hugning, 10000 Kbf. Hovedbenyttelse og 2000 Kbf. Tilvækst paa denne, i alt 20000 Kbf. eller pr. Td. Land 200 Kbf. om Aaret. Det er dog kun en temmelig ringe Del, maaske kun 10 pCt, af Landets Bøgeskov, der selv ved den omhyggeligste Behand- ling vi] kunne give et saadant Udbytte; i Regelen vil man vel paa gode Voksesteder ikke naa højere end paa Brahetrolleborg °g Pederstrup, altsaa c. 160 Kbf.; til denne Bonitetsklasse hører efter vort Skøn rimeligvis henved 40 pCt. af Bøgearealet, hoved- sagelig beliggende syd for Linien København—Aarhus; af de Øvrige 50 pCt, der væsentlig er tør og mager eller vaad og stiv Jord i de sydlige Landsdele eller god Jord i Landets nord- lige og vestlige Egne, kan formodentlig omtrent Halvdelen naa °P til at give 120 Kbf. pr. Td. Land, medens Resten kun kan naa at give 80. Det er eu Del af disse lo sidste Klasser Bøgeskov, som vi »lener, at man burde lade vige Pladsen for andre Træarter, åei bedre kan udnytte Voksestedets gode Egenskaber og taale (le mindre gode. I deres nuværende Tilstand giver en Mængde Øgeskove paa tarvelige Voksesteder enten et meget lavt Ud- ytte, eller deres Vedniasse fortæres ved en overdreven Hugst, dite undervurderer man vistnok den Forskel i Bøgeskovens Udbytte der stammer fra Jordbunden, og end niere den der skyldes klimatiske Forhold, saaledes at der hugges for stærkt paa det magre Voksested, for lidt paa det gode. Fra de mindre g°de Voksesteder har vi imidlertid ikke kunnet tilvejebringe oplysninger, omfattende alle Aldersklasser af veldreven Skov i større samlede Stykker; vi maa bygge Sammenligningen med e gunstigere stillede Egne paa Undersøgelser i smaa udvalgte evoksningsdele; i Stedet for Regnskaber benytter vi Tilvækst- °\ersigter, som vel alle giver noget for høje Tal, men soin godt kan belyse Forholdet mellem de forskellige Voksesteder, S 6y.Vi dOg maa taSe noget Hensyn til, hvad der foran ^• 230 og 237 er sagt om Udhugningen paa vedkommende Di- s ukter og om Muligheden af forskellige Bøgeracer. Omstaaende