Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FEMTE KAPITEL
AVNBØG
Avnbøgen (Carpinus Betulus L.) hører til de faa Træarter,
hvis naturlige Nordgrænse falder i Danmark. Den vokser ikke vild
i det nordlige Jylland og er if. Vaupell*) ogsaa indført i Nordsjæl-
land. Heraf følger imidlertid ikke, at den skulde passe mindre godt
til \oit Klima; dén kan ogsaa være holdt ude af andre Arter, med
hvilke den ikke kan maale sig i Højdevækst eller i Evne til at taale
Skygge, først og fremmest Bøgen med hvilken Træart den kæmper
i mange lollandske Skove, og i hvis Sted den optræder paa Born-
holm. I øvrigt forekommer Avnbøgen her til Lands næsten
kun som underordnet Indblanding og i Smaaholme, hist og her som
Undervækst under Eg; den dyrkes overvejende som Højskov. I Ud-
landet, hvor den har en lignende Udbredelse som Bøgen, er den
derimod ofte et meget udbredt Skovtræ; saaledes optræder den
massevis i Nordfrankrig og udgør 12 pCt. af de franske Skove; og-
saa i Østeuropa udvikler den sig smukt og synes her at taale Ind-
landsklimaet bedre end Bøgen. Dens Forekomst er knyttet til Lav-
lande og Sletter; op paa Bjætgene gaar den ikke saa højt som Bøgen.
I Modsætning til, hvad der gælder hos os, dyrkes Avnbøgen rundt
om i Europa for en stor Del som Stævningsskov.
If. E. Rostrup hører Avnbøgen til de sidst indvandrede af vore
Skovtræer; den er kommet senere end Bøgen, hvilket vel ogsaa kan
bidrage til Forholdet mellem Udbredelsen af de lo Arter. I ældre
Tid var Træet ringeagtet af Befolkningen, da det ikke saaledes som
Bøg og Eg gav Olden; det hørte til »Surskoven« eller maaske til
Underskoven, hvis Værdi kun var ringe, og over hvilke Bønderne
ofte havde fri Raadighed. For omtrent hundrede Aar siden har
Avnbøgen efter Vaupells Mening udbredt sig stærkt paa Bekostning
at Hassel og Eg, som den overgik i Evne til at taale Græsvæksten
paa aabne Pladser. Samtidig lagde Skovbrugerne en ikke ringe Vægt
paa dens Dyrkning; maaske spores her en Paavirkning fra Frankrig,
men tillige har man i en Tid, da Frygten for Brændemangel var
almindelig, lagt Vægt paa, at Avnbøgen yder et ypperligt Brændsel.
G. W. Brüel**) fremhæver, at »en Favn af dette Slags (naar det
blot anvendes til Brændsel) stedse koster 3 til 4 Mark mere end en
Favn Bøgebrænde«, hvis Pris han sætter til 21 Mark. I Frankrig
forholder Priserne i Skoven sig som 4 til 3***). I de følgende to
Menneskealdre har Skovbrugerne imidlertid ført en sand Udryddel-
seskrig mod denne Træart, der ofte er blevet regnet til Skov-Ukrudt
og saa at sige aldrig er blevet kultiveret. Endelig har en stigende
Efterspørgsel i den sidste Snes Aar ført til, at betydelige Rester af
*) De danske Skove, 1863, S, 44.
Bidrag til den practiske Forstvidenskab, 1802, S. 35.
Ch. Bkoillard : Le traitement des bois en France, Paris-Nancy, 1894, S. 520.