ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
FEMTE KAPITEL AVNBØG Avnbøgen (Carpinus Betulus L.) hører til de faa Træarter, hvis naturlige Nordgrænse falder i Danmark. Den vokser ikke vild i det nordlige Jylland og er if. Vaupell*) ogsaa indført i Nordsjæl- land. Heraf følger imidlertid ikke, at den skulde passe mindre godt til \oit Klima; dén kan ogsaa være holdt ude af andre Arter, med hvilke den ikke kan maale sig i Højdevækst eller i Evne til at taale Skygge, først og fremmest Bøgen med hvilken Træart den kæmper i mange lollandske Skove, og i hvis Sted den optræder paa Born- holm. I øvrigt forekommer Avnbøgen her til Lands næsten kun som underordnet Indblanding og i Smaaholme, hist og her som Undervækst under Eg; den dyrkes overvejende som Højskov. I Ud- landet, hvor den har en lignende Udbredelse som Bøgen, er den derimod ofte et meget udbredt Skovtræ; saaledes optræder den massevis i Nordfrankrig og udgør 12 pCt. af de franske Skove; og- saa i Østeuropa udvikler den sig smukt og synes her at taale Ind- landsklimaet bedre end Bøgen. Dens Forekomst er knyttet til Lav- lande og Sletter; op paa Bjætgene gaar den ikke saa højt som Bøgen. I Modsætning til, hvad der gælder hos os, dyrkes Avnbøgen rundt om i Europa for en stor Del som Stævningsskov. If. E. Rostrup hører Avnbøgen til de sidst indvandrede af vore Skovtræer; den er kommet senere end Bøgen, hvilket vel ogsaa kan bidrage til Forholdet mellem Udbredelsen af de lo Arter. I ældre Tid var Træet ringeagtet af Befolkningen, da det ikke saaledes som Bøg og Eg gav Olden; det hørte til »Surskoven« eller maaske til Underskoven, hvis Værdi kun var ringe, og over hvilke Bønderne ofte havde fri Raadighed. For omtrent hundrede Aar siden har Avnbøgen efter Vaupells Mening udbredt sig stærkt paa Bekostning at Hassel og Eg, som den overgik i Evne til at taale Græsvæksten paa aabne Pladser. Samtidig lagde Skovbrugerne en ikke ringe Vægt paa dens Dyrkning; maaske spores her en Paavirkning fra Frankrig, men tillige har man i en Tid, da Frygten for Brændemangel var almindelig, lagt Vægt paa, at Avnbøgen yder et ypperligt Brændsel. G. W. Brüel**) fremhæver, at »en Favn af dette Slags (naar det blot anvendes til Brændsel) stedse koster 3 til 4 Mark mere end en Favn Bøgebrænde«, hvis Pris han sætter til 21 Mark. I Frankrig forholder Priserne i Skoven sig som 4 til 3***). I de følgende to Menneskealdre har Skovbrugerne imidlertid ført en sand Udryddel- seskrig mod denne Træart, der ofte er blevet regnet til Skov-Ukrudt og saa at sige aldrig er blevet kultiveret. Endelig har en stigende Efterspørgsel i den sidste Snes Aar ført til, at betydelige Rester af *) De danske Skove, 1863, S, 44. Bidrag til den practiske Forstvidenskab, 1802, S. 35. Ch. Bkoillard : Le traitement des bois en France, Paris-Nancy, 1894, S. 520.