Haandbog I Skovbrug

FOREKOMST, EGENSKABER OG ANVENDELSE. 265 den gamle Avnbøgeskov er bievne tilintetgjorte, og Forbrugerne synes at kunne anvende langt mere Gavntræ af denne Art, end vi kan le- vere, samtidig med at de Aar for Aar nedstemmer deres Fordringer til Dimensioner saavel som til Veddets Form og Bygning. Endnu har disse Forhold dog, saa vidt vi ved, ikke fremkaldt nogen be- tydelig Kultur af Avnbøg, men vel en større Skaansel af velformet Ungskov og en mere omhyggelig Sortering af Effekterne. Avnbøgens Ved er bygget omtrent som Bøgens, kun at de store Marvstraaler i Virkeligheden bestaar af liere mindre, hvis indbyrdes Afstand kun er ringe; Aarringens Grænse er stærkt bugtet, og Stam- men er i Regelen udstyret med fremspringende Kamme. Veddet er mat gulhvidt, meget haardt og tungt; Brænd kraften er kendelig større end Bøgens, naar man sammenligner lige store Rumfang, men da dette Forhold ikke kendes af alle Købere, og da det tørre Ved van- skelig lader sig kløve, betales Brændsel af Avnbøg ofte mindre højt end Bøg. Som Gavntræ anvendes Avn bøgen især til Læste, ’nen ogsaa til Hjulkamme og andre Dele af Redskaber, Maskiner og Instrumenter, saavel som til Dørgreb og forskelligt andet Drejer- arbejde, hvortil det egner sig ypperligt; med en uheldig Oversættelse fra Tysk kaldes Avnbøg i Handelen ofte Hvidbøg. Mod Raad staar Avnbøg sig ikke godt; Veddet svinder og kaster sig stærkt, saa meget mere som Stammen ofte er snoet og tveget. Til alle sæd- vanlige Anvendelser kan man nøjes med smaa Længder og smaa rykkeiser, hvoraf atter følger, at der kan sælges baade smaat og tarveligt Træ; ja, Varer som, hvis det var Bøg, vilde faa Navn af Knudebrænde, kan opnaa en højere Pris end almindelige Bøgekævler, °g for kurant Gavntræ af samme Dimensioner vil Forholdet mellem Prisen paa de to Træarter i Skoven let være som 2 til 1. Rent og retvokset Favneved kan anvendes som Gavntræ ned til 5—6 Tnirs. tykkelse, og med Tiden vil dette Tal rimeligvis gaa længere ned. Oa Avnbøgen i de yngre Aldre vokser lige saa rask som Bøgen, men siden betydelig langsommere, maa vi søge at frembringe ranke, rene Stammer, hvis Tykkelsevækst i den højere Alder vi af al Magt begunstiger ved en stærk Udhugning. Avnbøgen stiller ikke meget bestemte Fordringer til Vokse- stedets Klima, og hertil kommer, at den staar sig langt bedre end Bøgen mod Nattefrost. Den trives godt paa næsten al Slags Jord °g taaler saavel Tørhed som en høj Grad af Fugtighed; den for- langer ikke skør Muldbund for at kunne vokse op, men kan ogsaa trives paa det muldfattige Sand og det stive, ilade, kolde Ler saavel 80111 paa tørre Kalkbakker og paa græsklædt Bund; kun Tørve- moserne og den sure Jordbund skyer Avnbøgen, saa at den standser ved Moseranden. Til Jordbundens Indhold af Næringsstoffer stiller ’len vistnok lignende Fordringer som Bøgen og udvikler sig ligesom denne til størst Fuldkommenhed paa Skørter eller paa det friske, næringsrige Sand. Avnbøgen vokser hurtigt i den første Ungdom (kun ikke i sit allerførste Leveaar) og breder sig tidlig stærkt, hvil- ket i Forbindelse med dens Haardførhed. bevirker, at den kan kul- tiveres paa noget større Afstand end Bøgen. I Modsætning til denne lurer Avnbøgen til de smaa Arealers Træarter ; den giveride højere Aldre saa svag en Skygge, at Jordbunden kun mangelfuldt bliver