Haandbog I Skovbrug

_____________________________ ________________________ 266 ______________ ____________ _________________ AVNBØG. beskærmet, og dens Løvfald frembringer ikke megen Muld, medens paa den anden Side Skyggen er saa stærk, at andre Arter vanskelig kan trives under den sluttede midaldrende Højskov af Avnbøg. Denne Iræart egner sig derfor bedst til at danne Holme i Bøgebevoks- ninger, samt til spredt Indblanding, der falder bort ved Udhugning > Bøgeskoven eller kan danne Undervækst hvor Hovedtræet er Eg og andre Lystræer. Rimeligvis kan man dog ogsaa paa smaa Are- 2 5 Idr Land, som af forskellige Grunde ikke egner sig til at bære Bøg eller Eg, dyrke Avnbøgen uden Fare for Jordbund eller Bevoksning 1 il el saadant Forsøg bør man vælge smaa Stykker, «ici ligger langs Skovens Udkanter, er udsatte for Nattefrost eller til- bøjelige til Græsvækst, maaske ogsaa Jave fugtige Partier af stift Ler mellem Skørlers-Bakker eller mellem Moser og Enge endeli« Agerjord græsgroede Overdrev og Sletter, allsaa en Række Vokse- steder der er lidet gunstige for de Heste andre Arler. Avnbøgen kan i Ungdommen taale et anseligt Tryk af ældre Nabobevoksninger og vil som Storskov ikke gøre megen Skade paa Omgivelserne; ved stark Udhugning vil man vistnok i den 50—80 Aar gamle Bevoks- ning kunne faa Lys til en jordbundsbeskyttende Undervækst SnirPtVnb0gen ?ærr' hyppigt og rigeligl Frø- der har en stor Spireevne; sædvanlig ligger det et Aar over i Jorden og bevarer Spireevnen et Par Aar. Under ældre Avnbøgeskov findes der ofte Xj' ti ' C PV<æ , < r Unge Planter; mange af de smaa Kimplanter ° f fll.G‘llndc det første Aar> men en Del lever dog længere off denude1 f ^oderlræerne vedblivende yderst langsomt, me- dens de udsatte for Lyset snart udvikler sig kendelig hurtigere end Bøgeplanter Selvsaaning bør være den almindelige °FoïyngelSeS maa de i Højskov af Avnbøg; i hvert Fald paa god Jord og ved et Onvækst man.kunne indskrænke sig til at lysne for den ?vdiæe Dele eÏT’n " ManSe Besyngelser i Landets sydlige Dele er fa Ungdommen naturligt stærkt blandede med hur- vç>ksende Aynbøge, der især er fremkomne paa græsløbne Jttter, i Frosthuller og langs Mosekanter; ogsaa til kunstig Efter- LTV ïgnende ,FOTh01d egner Træarten sig som foran nævnt be i-beidn n "l S.aanitnf tkræycr ikke "«gen dybtgaaende Jordbunds- eT eller 1 cr tllstl’ækkeligt at harve eller hakke Jorden ganske et eller at sprede et tyn.lt Lag Jord over Frøet, eller at lade del træde ned al Kvæg; Burckhardt tilraader at anvende 60 Pund af- vinget Frø pr. Td. Land ved Fuldsaaning, saaning, hvilket dog vist er noget knebent, hæver, al Saaning ofte mislykkes, co ning, der gaar særdeles sikkert og let. Jorden ligesom Askefrø (Kap. 7) < det tager Varme og spirer; dog kan man ogsaa ciier Modningen, om Efteraaret allerede spire det følgende Foraak /2 ____t iIB pl, 101Jen(le i R lkrVmpenPaRSSeH ; BüRCKHARDÏ °g F^*) anbefaler beggc Baa Riller, men Bredsaaning maa vist kunne give lige saa gode Resul- *' H. Bukckhahdt: Säen und Pflanzen, (i. Auf]., Trier 1893. H. Fürst- Die Pflanzenzucht im Walde, 3. Aufl., Berlin, 1897. men 40 Pund ved Rad- Samme Forfatter frem- og tilraader at foretrække Plant- • Frøet gemmes Aaret over i og saas tidlig om Foraaret, inden „ i udsaa det straks og en Del deraf vil da i Regelen l/-> Pund Frø pr. løbende Favn Bed egge at saa