Haandbog I Skovbrug

FORYNGELSE. 267 tater, naar Frøet er afvinget; Frøet dækkes med 1/2—3/i Tm. J°r<( og Bedet behandles i øvrigt som omtalt ved Bøg. Schäffer*) an- befaler at vande de unge Planter ofte i tørt Vejr. Det bedste Plante- materiale er vistnok | eller | eller maaske endog | Planter. Ofte kan man skaffe sig brugbart Materiale til Udprikling ved med Heyers Plantebor at flytte unge Planter fra Skoven ind i Priklebedene, hvor man lader dem staa et Par Aar; paa kraftig Jord vil man ogsaa godt kunne anvende ældre Skovplanter uden først at sætte dem ind i Planteskolen. Avnbøgens naturlige Egenskaber tillader os at plante den mindre tæt end Bøgen, og Jordbundsbearbejdningen behøver næppe at være saa grundig; en Plantning af tolv Tusinde Frøbeds- planter i gravede eller hakkede 12 Tmr. brede Riller eller af det halve Antal udpriklede Planter i 16 Tmrs. gravede eller hakkede Huller vil vistnok kunne give en god Bevoksning, Renholdelse af Kulturen er næppe nødvendig, og Frøet er billigt; Kulturudgiften Pr- Td. Land vil derfor blive kendelig mindre end for Bøg. Avnbøgen trænger ikke stærkt til at blandes med andre Træ- arter. Paa skovblottet Grund bør man dog vist give Kulturen en riisætning af Æl, Birk eller Pil. Avnbøgens Anvendelse til Indblan- ding i Egekulturer vil blive omtalt i Kap. 6. 1 Skoven bør man lysne temmelig hurtigt for den unge Opvækst af Avnbøg, der i for- nødent Fald efterbedres omtrent som om det var Bøg. Medens Ung- skoven som foran nævnt staar sig godt mod Græs og Nattefrost, angribes den stærkt af Kreaturer og Vildt, og i overordentlig høj (irad af Mus, som afgjort foretrækker den for Bøgen; tilmed vil Voksestedet — Skovrande, græsklædt Bund, gammel Agermark — jo °fte tiltale Musene, og de maa derfor bekæmpes energisk, hvor man Ønsker at frembringe god Avnbøgeskov. Omdriften maa i mange Tilfælde rette sig efter Benyttelsen af de omgivende Bevoksninger, men hvor man cr frit stillet i saa Henseende, vil den rimeligvis falde mellem 70 og 90 Aar, efter hvil- ken Alder Tilvæksten og Levedygtigheden ofte er temmelig ringe. De første Udrensninger og Udhugninger føres omtrent som 1 Bøgebevoksningen, dog med en noget hastigere Afvikling af Stani- tallet, thi Avnbøgen vokser rask i Ungdommen og er allerede da n°get mindre skyggetaalende end Bøgen. Tveger og meget bred- kronede herskende Træer fjernes tidlig, men i øvrigt lægger man Vægt paa at bevare de Individer, der lover den stærkeste Tykkelse- vækst. Man behøver ikke ved Hugsten at tage meget Hensyn til Træer- nes Fordeling, thi Avnbøgen besidder vistnok en lignende Spred- ningsevne som Bøgen; derimod renser den sig mindre godt end denne og er særdeles tilbøjelig til at danne Tveger; det er derfor ofte nødvendigt at afskære tørre Grene, og undertiden vil man ogsaa bortfjerne enkelte grønne, i det Haab at Stammen derved skal faa en bedre Form. Fra det 50 de Aar føres Hugsten meget stærkt, hvorhos man borttager indblandede Bøge, som truer med at tage Over- haand, medens man bevarer mange undertrykte Træer af denne Art. Ældre Avnbøge dræbes overordentlig hurtigt af Honningsvamp (Arniil- *) M. G. Schäffer: Afhandling om Skoves Opelskning m. H. t. den danske Flaades Skibsbyggeri, 1811.