ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
UDHUGNING. 269 velplejede Avnbøgebevoksninger, er endnu for mangelfuld til at kunne vejlede os ved Behandlingen. Jordbundsplejen bør være omtrent som i Bøgeskov, dog nied mere almindelig Frembringelse af Bundkrat under de ældre Bevokninger, hvorimod det næppe er muligt at frembringe en Under- vækst, der kan give noget kendeligt Udbytte af Ved. Avnbøgen lader sig særdeles godt stævne; den kan derfor med Udbytte dyrkes i Lavskovsdrift, og »Rodskudsskove« af denne Træart omtales jævnlig i den ældre Skovbrugslitteratur. Bønderne har fra gammel Tid topstævnet mange Avnbøge, omtrent som man nu topstævner Popler og Pile, og begge Driftsmaader har givet et anseligt Udbytte af Gærdsel og smaat Brænde. I vore Dage er der ingen Grund til at lægge Vind paa Frembringelsen af slige Effekter, men Rodstævning kan anvendes, hvor Avnbøgen danner Undervækst under Lystræer, der dyrkes som Højskov eller som Mellemskov, og man har foreslaaet at topstævne unge Avnbøge, der dækker Jorden under en Højskov af Ege, inden de naar op i Kronerne paa disse. Den store Reproduktionsevne, som Avnbøgen besidder, gør den ogsaa meget anvendelig til Hækker og andre levende Hegn; dog maa Klipning kun ramme de unge Skud, da Svampe let vil gøre Skade, hvor der frembringes Saar paa de ældre Veddele. I den franske Havestil har Avnbøgehækker været meget anvendte ; i øvrigt besidder Træarten ingen fremragende æstetisk Betydning, men den fortjener at dyrkes paa saadanne Steder i Lystskove og Parker, hvor der er for fugtigt til, at Bøgen kan trives, og hvor den kan gøre en malerisk Virkning om Efteraaret, da det visnende Løv faar en klar gul Farve, der danner en smuk Modsætning til grønne Græs- flader og til brune Masser af Bøge- eller Egeløv. Om Udbyttet af Avnbøg i Høj skovs drift har vi kun faa Oplysninger. Del er sikkert væsentlig mindre end Bøgeskovens, og Forskellen er vistnok størst for Hoved benyttelsens Vedkommende, medens Udbyttet af de første Udhugninger rimeligvis er omtrent ens for de to Træarter*). 80—90 Aar gamle sluttede og ret vel- formede Avnbøgebevoksninger paa Lolland (Roden Skov under Grev- skabet Christiansholm) har endog kun givet en Hovedbenyttelse af c- 2400 Kbf. Avnbøg samt 300 Kbf. af andre Løvtræer; men disse bevoksninger har i Ungdommen lidt stærkt under Trykket af gamle kg®, der først sent er bievne fjernede**). I Løbet af de sidste 16 Aar er der hugget over 700 000 Kubikfod Avnbøg i denne Skov; to Afdelinger med 80—90 Aar gammel Skov og et Areal af henholds- vis 30 og 78 Tdr. Land gav et Udbytte af Avnbøg, udtrykt i Kubik- fod pr. Td; Land Kævlei- Fvsat Gavnti’æ Fagot Knippel Kvas . I alt 110 610 540 70 820 2150 140 560 930 120 790 2540 *) De efterfølgende Oplysninger om Udbytte og Sortimenter skyldes de Herrer Skovridere C. Kann og P. Koch. **) Chr. Vaupell: De danske Skove, 1863, S. 173.