Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDHUGNING.
269
velplejede Avnbøgebevoksninger, er endnu for mangelfuld til at kunne
vejlede os ved Behandlingen.
Jordbundsplejen bør være omtrent som i Bøgeskov, dog
nied mere almindelig Frembringelse af Bundkrat under de ældre
Bevokninger, hvorimod det næppe er muligt at frembringe en Under-
vækst, der kan give noget kendeligt Udbytte af Ved.
Avnbøgen lader sig særdeles godt stævne; den kan derfor med
Udbytte dyrkes i Lavskovsdrift, og »Rodskudsskove« af denne
Træart omtales jævnlig i den ældre Skovbrugslitteratur. Bønderne
har fra gammel Tid topstævnet mange Avnbøge, omtrent som man
nu topstævner Popler og Pile, og begge Driftsmaader har givet et
anseligt Udbytte af Gærdsel og smaat Brænde. I vore Dage er der
ingen Grund til at lægge Vind paa Frembringelsen af slige Effekter,
men Rodstævning kan anvendes, hvor Avnbøgen danner Undervækst
under Lystræer, der dyrkes som Højskov eller som Mellemskov, og
man har foreslaaet at topstævne unge Avnbøge, der dækker Jorden
under en Højskov af Ege, inden de naar op i Kronerne paa disse.
Den store Reproduktionsevne, som Avnbøgen besidder, gør den ogsaa
meget anvendelig til Hækker og andre levende Hegn; dog maa
Klipning kun ramme de unge Skud, da Svampe let vil gøre Skade,
hvor der frembringes Saar paa de ældre Veddele. I den franske
Havestil har Avnbøgehækker været meget anvendte ; i øvrigt besidder
Træarten ingen fremragende æstetisk Betydning, men den fortjener
at dyrkes paa saadanne Steder i Lystskove og Parker, hvor
der er for fugtigt til, at Bøgen kan trives, og hvor den kan gøre
en malerisk Virkning om Efteraaret, da det visnende Løv faar en
klar gul Farve, der danner en smuk Modsætning til grønne Græs-
flader og til brune Masser af Bøge- eller Egeløv.
Om Udbyttet af Avnbøg i Høj skovs drift har vi kun faa
Oplysninger. Del er sikkert væsentlig mindre end Bøgeskovens, og
Forskellen er vistnok størst for Hoved benyttelsens Vedkommende,
medens Udbyttet af de første Udhugninger rimeligvis er omtrent
ens for de to Træarter*). 80—90 Aar gamle sluttede og ret vel-
formede Avnbøgebevoksninger paa Lolland (Roden Skov under Grev-
skabet Christiansholm) har endog kun givet en Hovedbenyttelse af
c- 2400 Kbf. Avnbøg samt 300 Kbf. af andre Løvtræer; men disse
bevoksninger har i Ungdommen lidt stærkt under Trykket af gamle
kg®, der først sent er bievne fjernede**). I Løbet af de sidste 16
Aar er der hugget over 700 000 Kubikfod Avnbøg i denne Skov;
to Afdelinger med 80—90 Aar gammel Skov og et Areal af henholds-
vis 30 og 78 Tdr. Land gav et Udbytte af Avnbøg, udtrykt i Kubik-
fod pr. Td; Land
Kævlei- Fvsat Gavnti’æ Fagot Knippel Kvas . I alt
110 610 540 70 820 2150
140 560 930 120 790 2540
*) De efterfølgende Oplysninger om Udbytte og Sortimenter skyldes de Herrer
Skovridere C. Kann og P. Koch.
**) Chr. Vaupell: De danske Skove, 1863, S. 173.