Haandbog I Skovbrug

saaledes at man f. Eks. i Statsskovenes Driftsplan af 1804 til- delte den 9000 Tdr. Land eller en Tredjedel af det samlede Haardbundsareal, og i et enkelt Aar 17»8/rø saaede 2600 Tdr. Agern i de nordsjællandske Statsskove. Omtrent 1880 var kun 2200 Tdr. Land af Statens forstmæssigt drevne Skove Eg, hvoraf 74 var under 20 Aar*) og en lignende Tilbagegang i Dyrkning af Eg træffer vi, som foran nævnt, andre Steder; det var om- kring 1870 en almindelig Mening, at Egens Tid var til Ende: vi havde mere end nok af denne Træart og burde ikke anlægge ny Egeskov. Denne Opfattelse bundede i Erfaringen for, at Træskibsbyggeriet, der tidligere havde krævet store Masser Ege- træ, aftog, medens man ikke havde lært at optage Konkurrencen med det indførte Møbeltræ, Vogntræ m. m., der ved Samfærd- selsmidlernes og Handelens Udvikling trykkede Priserne paa det hjemlige Marked. I Virkeligheden besidder Egeveddet saa- danne Egenskaber, at det finder Anvendelse paa flere Omraader end noget andet Løvtræ, ja Egen er til Gavnbrug det ypperste af alle europæiske Skovtræer. Veddet indeholder saavel smaa som overordentlig store Kar, hvilke sidste fortrinsvis er samlede i Foraarsveddet; Vedtaverne er tykvæggede, og den ydre Del af Aarringen er derfor tæt, tung og haard, medens den indre om Foraaret dannede Del er porøs og let. Da Foraars veddets Bredde i Regelen ikke svinger saa stærkt som hele Aarringens, vil det bredringede Ved som oftest være tungere, tættere og stærkere end det finringede; naar Ringen bliver ganske smal, dannes den udelukkende af Foraars- ved, og det hele Tværsnit faar Udseende som en Si, uden tyde- lig Grænse mellem de enkelte Aarringe. Veddet indeholder store Marvstraaler og spalter derfor let, naar det er retvokset, men Snoning og Knaster kan i høj Grad forringe Spalteligheden. Det siges, at Vinteregen gennemgaaende kløver lettere og smuk- kere end Stilkegen. Fig. 90 viser et Stykke meget regelmæs- sigt vokset og derfor særdeles letspalteligt Egetræ af fransk Op- rindelse. Der dannes tidlig en brun eller gullig Kerne, som er tungere, stærkere og langt mere varig end Splinten; denne om- fatter c. 15 Aarringe og er hvid eller gulhvid af Farve. Egens Brændkraft staar ikke meget tilbage for Bøgens, men Veddet er ikke meget anset som Brændsel, da det brænder ujævnt og knitrende, og Priserne paa Brænde af de to Træarter forholder sig omtrent som 2 til 3. I alt anvendes af vor Egeskovning, der *) Statistiske Oplysninger om Statsskovene i Danmark, 1888, jfr. Tillæg hertil af 1899. Se ogsaa foranstaaende Tabel S. 147.