Haandbog I Skovbrug

VEDDETS EGENSKABER OG ANVENDELSE. 277 Længde; ja, for større Tykkelser vil Længden kunne gaa ned til - I od eller derunder, og slanke Effekter af Stangtræ kan sælges til Ga\ nbrug, selv om Tykkelsen i Rodenden er under 6 Tom- mer. Paa den anden Side betales store Længder, især af ret Iræ, og store Tykkelser, især med Bugt, ofte særdeles højt, og Længden paavirker Værdien langt stærkere ved Eg end ved Bøg. Da det krogede Træ først og fremmest anvendes til Skibs- bygning, bør vi ikke ved Skovens Dyrkning søge at frembringe disse Varer, hvorimod det i Øjeblikket ofte kan betale sig at aflægge dem ved Skovningen; med Henblik paa kommende Tider bør vi (jfr. S. 110—111, Fig. 39—4-2) stræbe at frembringe lette og jævnføre Stammer af nogenlunde stor Tykkelse og Længde, hvis Ved er knaste frit og regelmæssig bygget med om- trent konstant Bredde af Aarringen; vort Maal for Dyrkning af Egen faar derfor meget til fælles med, li vad vi kender fra Bøge- skoven, men de Midler, vi anvender, maa afpasses efter Træets Natur og efter den større Betydning, som det har at samle Til- væksten paa det mindst mulige Antal Træer. I mange Tilfælde er Egens Fordringer til Voksestedet af anden Natur end Bøgens, og dette gælder særlig om de første Ungdomsaar, hvor Egeplanterne viser en overordentlig Evne ti] at modstaa Virkningen af ugunstige Forhold. Egen kan vokse næsten paa ethvert Terrain og enhver Jordbund undtagen Paa den sure, magre Tørv, naar blot Undergrunden tillader Pæle- roden at vokse i Dybden. Det stive flade Ler kan bære ypper- Egeskov, og selv paa magert Sand kan Egen i Ungdommen U(l\ ikle sig ret tilfredsstillende, men senere bliver Væksten her ^tydeligt tilbage for, hvad man finder paa de kraftigere Jorder; Qg viser Vaupells, P. E. Müllers og A. Steens Undersøgelser a Egeskovene paa det midtjydske Rullestenssand*) noksom, at seh lerfattige, magre og temmelig tørre Jorder kan frembringe ® ore Ege, naar Tiden blot er tilstrækkelig lang. Sin hurtigste ækst og smukkeste Form opnaar Egen paa det milde Skørler °g det lerede Grus eller Sand, altsaa paa de samme Jorder, s°m bærer den bedste Bøgeskov; ogsaa til Jordbundens Indhold Næringsstoffer stiller de to Træarter omtrent samme For- 1 inger; Forskellen viser sig først ved Begrænsningen af Arter- lles Voksekres, saaledes at Egen kan taale langt mere af ugun- süge Forhold end Bøgen. Dette gælder for Kulturernes Ved- oinmende særlig om Overgrundens Tilstand; de unge Egeplanter ? Chr. Vaüpell: De danske Skove, 1863, S. 285. P. E. Müller: Om Muld og Mor i Egeskove og paa Heder (Tidsskrift for Skovbrug Bd. Vil, S. 6).