Haandbog I Skovbrug

 278 kan ved passende Behandling af Jordbunden vokse lige saa godt paa Overgangen mellem Muld og Mor, ja endog paa den udprægede Konvalmor, paa ung, brun Lyngskjold og paa muld- fattig Bund, som paa den gode Muld. En skarp Grænse mellem Overgrund og Undergrund skader ikke Egen saaledes som Bøgen (jfr. S. 22 Fig. 11, S. 28 Fig. 17, S. 143) hvorimod højtliggende Leral og Humusal maa gennembrydes, naar man vil dyrke Eg; jo magrere Jorden er, desto større Skade vil saadanne faste Lag gøre. Den ældre Bevoksning kræver for al kunne trives en omhyggelig Beskyttelse af Jordbunden, der ellers, hvor For- holdene ikke er særlig gunstige, vil blive græsklædt. Mor kan forekomme i Egebevoksninger (jfr. S. 25), men i Almindelighed har Egen med tilhørende Undervækst en stor Evne til at holde Joidbunden muldet og frisk; Træarten stiller i Overensstemmelse hermed ikke meget bestemte Fordringer til Jordbundens I' ugtighed, den kan vokse saavel paa det tørre Sand, ja endog i Klitten, som paa de vaade, lerede Lavninger, hvor Bøgen maa vige Pladsen. Ogsaa med Hensyn til visse klimatiske Forhold er Egen lidet fordringsfuld; den kan taale en stor Nedbør i For- ening med stor Luftfugtighed, saaledes som i Vestjylland, men den kan ogsaa, i hvert Fald hvor Luften er fugtig, nøjes med den mindste Nedbør, der forekommer her i Landet, og taale Icing lids løike i Porsomnieren; den lange Pælerod hjælper frøarten over mange Vanskeligheder. Egen sætter stor Pris paa Sol og Varme i Sommertiden og trives gennemgaaende bedst paa sydlige Hækler. Stærke Temperatursvingninger taaler den i et godt, og da dens Løvspring falder sent, henved fjorten IXige efter Bøgens, samt foregaar langsomt, gør Nattefrost sjæld- nere stor Skade paa de unge Egeskud; dog er der i saa Hen- seende en ikke ringe Forskel fra de sydlige Landsdele til Nord- sjælland og Midtjylland; tilmed dyrkes Egen ofte paa lavt Ter- rain, og hvis Frosten træffer det nysudsprungne Løv, ødelægges det meget let. Vinterkulden kan dræbe en Mængde Agern (Fig. 28, S. 70) og frembringe Frostrevner, men Mangel paa Sommervarme er dog fuldt saa skadelig. 1 kolde Somre mod- nes Aarsskuddet ikke og gaar da til Grunde i Vinterens Løb (jfr. S. 64); Skaden rammer vel især St. Hansskuddet, men kan dog ogsaa ødelægge det hele Aarsskud, ja hele Planten, maaske i Forbindelse med Svampen Myxosporium Lanceola*), hvis An- greb minder om Kuldens. Skuddet ska] være forveddet og *) Se E. Rostrup i Tidsskrift for Skovvæsen 1893 B, Side 117.