FORDRINGER TIL VOKSESTEDET.
279
S) Aar gamle Egeplanter
Fig. 91. Topskud af
i Forsommeren 1899. Bregentved.
Maalestok 1 : 8.
trindt, med bronzefarvet eller graabrun Bark og fuld, svulmende
Endeknop; de bløde, kantede, rødlige Skud overlever ikke et
koldt Efteraar og en nogenlunde streng Vinter; efter den kolde
fugtige Sommer 1898 kunde man se mange døde Topskud paa
unge Ege. Skaden er størst i de nordlige kolde Landsdele *),
paa den lerede vaade Jord hvor Væksten om Efteraaret vedvarer
længe, samt paa vindudsatte Steder hvor Blæsten gentagne Gange
har afsvedet Bladene og derved hindret Skuddet i at modnes.
Kulturrensninger, der bevirker, at Væksten vedbliver til langt
ud paa Efteraaret, maa i kolde, vaade Somre
kun anvendes med Varsomhed, medens de
i varme, tørre Aar kan gøre stor Gavn. Fig.
91 viser Udviklingen af Egens Topskud i
Forsommeren 1899. Paa a, hvis lange St.
Hansskud fra 1898 er gaaet ud i Løbet af
Vinteren, har en Sideknop nu givet et kraf-
tigt, langt Skud; b, hvis St. Hansskud fra
1898 er uskadt, har nu udviklet et nor-
malt og kraftigt, men ganske kort Skud.
I fugtige Lavninger kan
de unge Planter lide
meget ved Opfrysning.
Udsatte for Vinden bu-
sker saavel de unge som
de ældre Ege sig stærkt,
ligesom de trykkes ken-
deligt i Væksten. Storm
forinaar ikke at vælte
et Træ med saa dybt-
gaaende Rod, men vel
at knække Toppen, især
hvor der findes spidse
Grenevinkler. Hyppigere
er det dog Isslag, der afbryder Grenene, og Egen er mest al
alle Skovtræer udsat for at rammes af Lynet.
Som udpræget Lystræ stiller Egen store Fordringer til
Stedets Ly s mængde, og modsat Bøg kan den godt kulti-
veres paa aaben Mark, hvor Klimaet er mildt og Faren for
*) Medens C. V. Oppermann ikke fremhæver Kuldens Virkning paa Egen i
fynske Skove, udtaler M. G. Schäffer (Bemærkninger over Veirliget og
dets Virkning paa Træevegetationen, i Landhusholdningsselskabets Skrifter
syvende Del 1804) sig i stærke Udtryk om den Skade, som Frosten i
Hørsholm har gjort paa unge Egeplanter.