Haandbog I Skovbrug

280 EG. Nattefrost ringe. I mange Egne trænger de unge Planter dog til Værn mod dette Onde, og i de første Leveaar taaler de me- gen Skygge, ja Væksten fremmes endog kendeligt ved at Plan- terne opvokser i et mildt Halvlys; mærkelig nok synes Bøg at egne sig fuldt saa godt som Eg og Ask til at være Skærm for Egeopvækst, der ogsaa trives godt under Rug’og Havre, ligesom Egen saar sig meget villigt under Skovfyr. Dog maa Skærmen jernes hurtigere end i Bøgeforyngelsen (S. 187), og hurtigst hvor Lutt og Jordbund kun indeholder forholdsvis lidt Fugtighed. Egen forlanger ligesom Bøgen at opvokse i stor Plant e- I æt hed, om end dens Fordringer ikke er fuldt saa store. Frøets anselige Størrelse og Planternes høje Pris frister imidlertid til at gøre Kulturen mindre tæt, end det er ønskeligt naar man skal frembringe rent Træ og ret Træ. Som tidligere (S. 145) nævnt hører Egen til de store Arealers frøarter, i hvert Fald under vore klimatiske Forhold. Arealets Størrelse maa her som ved Bøg helst falde mellem 4 os 30 dr. Land med en Minimumsbredde af et Par Hundrede Alen I ilsyneladende har vel mange Egeholme paa 1-2 Tdr. Land udviklet sig smukt i den omgivende Bøgeskov af samme Alder- men ved nærmere Eftersyn viser deres Rande sig at være stærkt trykkede, saaledes at kun de midterste Træer har en passende Krone, og de spredte gamle Ege i Fortidens Bøgeskove maa antages at være opvoksede i Smaaholme paa aabne Pletter med ypperligt Læ og en passende Sideskygge, altsaa Forhold som vi vanskelig kan byde i den regelmæssige Bøgehøjskov, der staar paa en Jord, som tiltaler begge Træarter. Sin største fremtidige Udbredelse bør Egen have paa de side lerede Jorder i Landets sydlige Dele, hvor Bøgen ikke mere hører hjemme; fremdeles bør vi dyrke den paa en Del af de Steder, der passer godt for begge Træarter, enten fordi vi maa antage, at Egen under de givne Forhold er den mest ind- bringende, fordi vi ønsker at tilvejebringe en manglende Alders- klasse al Egeskov, eller fordi dennes Undervækst vil bidrage til Forbedring af Skovens Læforhold. Endvidere bør vi i hvert Fald midlertidig, dyrke Eg paa en stor Del af den morklædte øgebund, men tillige vil den kunne dyrkes paa magre og muld- attige Sandjorder, hvor man ønsker at lade et Løvtræ afbryde Naaleskovens Ensformighed, og paa skovblottet Grund hvor den i høj Grad fortjener at benyttes i Stedet for de paa slige Arealer eneraadige Naaletræer, efter Omstændighederne Rødgran Jæigyi eller Skovfyr. Vi bør forsøgsvis kultivere Egen paa de friske og ikke alt for magre Dele af Heder og Klitter, saavel